Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cear-wylm

(n.)
Grammar
cear-wylm, -welm, -wælm, es; m. [wylm heat of mind, emotion]

agitationsollicita perturbatio, agitatio

Entry preview:

Á wæs sæc cnyssed cearwelmum the contest was ever tossed with waves of sorrow, Elen. Kmbl. 2513; El. 1258. Æfter cear-wælmum after anxious emotions, Beo. Th. 4138; B. 2066

FRÁSIAN

(v.)
Grammar
FRÁSIAN, freásian; p. ade; pp. ad

To askinquiretemptinterrŏgāreconquīrĕresciscĭtāritentāre

Entry preview:

Wæs mǽst Babilón burga, óþ-ðæt Baldazar, þurh gylp, grome Godes freásade [MS. frea sæde] Babylon was greatest of cities, until Belshazzar, through vain glory, fiercely tempted God, Cd. 209; Th. 259, 22; Dan. 695

hrycg

Entry preview:

Geseah hé ꝥ þǽr sæt án deófol on þǽre cú hrycge, Hml. S. 31, 1047. a ridge. v. gráf-, lǽg-, middel-, sand-, stán-, timber-hrycg, and Midd. Flur. s. v

fámig

(adj.)
Grammar
fámig, fǽmig; adj.

FOAMYspūmōsus

Entry preview:

FOAMY; spūmōsus Fámig the foamy sea, Cd. 72; Th. 87, 22; Gen. 1452. Fámige flódas foamy floods, 100; Th. 133, 19; Gen. 2213: Exon. 101 b; Th. 383, 32; Rä. 4, 19: Salm. Kmbl. 315; Sat. 157

Linked entry: fǽmig

blissian

(v.)
Grammar
blissian, [= blíþsian, q. v.]

to rejoice at

Entry preview:

sæt mid þám gebeórum blissigende samod, Hml. S. 26, 327. to rejoice at (with gen.) His fýnd þæs micelum wundrodon and blissodon, Hml. Th. ii. 26, 11. Ðis folc micclum blissigan wile mínes deáðes, i. 86, 32

ge-frécnod

(v.)
Grammar
ge-frécnod, <b>ge-frécnian</b>; p. ode.
Entry preview:

Substitute: to endanger, imperil: — Gif hí on oððe on lande gefrécnode beón, Hml. S. 30, 436. to make or become fierce Hyra aldor máne gemenged, móde gefrécnod (cf. hé wæs réðe and rǽdleás, 177), Dan. 184

luh

(n.)
Grammar
luh, (a borrowed word apparently, Welsh llwch; cf. pól and Welsh pwll]; n.

A lochlough

Entry preview:

Ofer luh ł lytel , Mt. Kmbl. Lind. 14, 22: Mk. Skt. Lind. Rush. 5, 1

ge-sete

Grammar
ge-sete, l. ge-set,
Entry preview:

Hæleða éðel, leóda gesetu, An. 1261. v. fyrn-geset, fyr-gesetu, -geset, -gesetu

éstfulnes

(n.)
Grammar
éstfulnes, -ness,e ; f.

Fulness of liberality, devotion, zeal dēvōtio

Entry preview:

His éstfulnesse wiðteáh se esol ðe he onuppan sæt the ass, on which he [Balaam] sat, opposed his zeal, Past. 36, 7; Cot. MS

Hálgo-land

(n.)
Grammar
Hálgo-land, es; n.

A district [fylki] of Norway, Hálogaland

Entry preview:

A district [fylki] of Norway, Hálogaland Óhthere sǽde ðæt sió scir hátte Hálgoland ðe hé on búde. Hé cwæþ ðæt nán mann ne búde be norþan him Ohthere said that the district was called Halogaland that he lived in.

netele

(n.)
Grammar
netele, netle, netel, an; f.

A nettle

Entry preview:

Netelan sǽd, i. 228, 24 : ii. 94, 12. Of nioþoweardre netlan, 128, 7. Nim netelan, 152, 10 : 312, 5. Ða greátan netlan ( urtica dioica ), 86, 12. Smale netelan ( urtica urens ), 68, 4. Netlan verticeta, Wrt. Voc. ii. 124, 20

sifeþa

(n.)
Grammar
sifeþa, seofoþa ; pl. f. : but also sifeþa, an ; m.
Entry preview:

Genim ðysse wyrte sǽd on ele gesodene and mid syfeþon gemencged, Lchdm. i. 282, 1. Dó seofoþa on sealt wæter, ii. 262, 13. Riges seofoþa, 48, 20.

Linked entries: sifþa siofoþa syfeþa

un-cwíd

(adj.)
Grammar
un-cwíd, un-cwídd; adj.

Undisturbed by chargesin undisputed possession

Entry preview:

Ðǽr se bónda sæt uncwýd (-cwýdd, MS. G.) and unbecrafod (cf. ubi bunda manserit sine calumpnia, L. H. I. 14, 5; Th. i. 526, 3), L. C. S. 72; Th. i. 414, 22

Linked entry: cwíd

wód

Entry preview:

Þá cóm þǽr fǽrlíce yrnan án þearle wód cú . . . þá geseah se hálga wer ꝥ þǽr sæt án deófol on þǽre cú hrycge, Hml. S. 31, 1040

efen-wyrhta

Entry preview:

Hí woldon efenwyrhtan beón on and on lande, Chr. 972; P. 119, 11. Ic gewilnode mid him tó farenne ꝥ ic þe má emwyrhtena on þǽre þrowunge mínes wynlustes hæfde, Hml. S. 23 b, 358. Gemang þám emnwyrhtum, 97. Add

weorc-stán

Grammar
weorc-stán, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Hét hé niman Claudium and lǽdan tó and wurpan hine út mid ánum weorcstáne, Hml. S. 35, 226

wríd

(n.)
Grammar
wríd,
Similar entries
(cf. 'A ride of hazle or such like wood, is a whole plump of spriggs or frith growing out of the same root,' E. D. S. Pub. Old Farming Words, no. III. Here is an heelful thing, a wonder wride (rimes with abyde), Pall. 51, 207),
es; m.

A shootstalkplantbush

Entry preview:

A shoot, stalk, plant, bush Uurýd culmus, Txts. 52, 252. Genim æscþrote ǽnne wríd, Lchdm. i. 216, 11. Genim ðysse wyrte wríd, 224, 1. Bedelf ǽnne wríd cileþenigin moran, iii. 38, 9

Linked entry: hæsel-wrid

a-ferscean

(v.)
Grammar
a-ferscean, [a, fersc fresh]

To freshento become freshsalsuginem deponere

Entry preview:

To freshen, to become fresh; salsuginem deponere Swá swá of ðære cymþ ðæt wæter innon ða eorþan and ðǽr afersceaþ thus from the sea the water enters into the earth and then becomes fresh, Bt. 34, 6; Fox 140, 18

ge-wérgian

(v.)
Grammar
ge-wérgian, -wérigan; p. ode, ade; pp. od, ad

To wearyfatiguefatīgāre

Entry preview:

To weary, fatigue; fatīgāre He gewérgad sæt he sat wearied, Beo. Th. 5697; B. 2852: Exon. 51 a; Th. 178, 12; Gú. 1243. Mauritanie wǽron mid ðam gewérgode the Mauritanians were wearied by it, Ors. 5, 7; Bos. 107, 7.

beorcan

Entry preview:

Se wrítere sǽde ꝥ sum hund burce hetelice on ánne man, Hml. S. 31, 1132. Add