Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Eofor-wíc

Entry preview:

Tó Eoforwíc weard, 1016; P. 148, 4: 1066; P. 196, 27. Hér Regnold gewan Eoforwíc (Eofer-, v. l.), 923; P. 105, 12. Heoforwíc, 948; P. 112, 30. Add

lácnian

(v.)
Entry preview:

'We lácnodon Babylón, and hió ðeáh ne wearð gehǽled'. Ðonne bið Babylón gelácnad, nales ðeáh fullíce gehǽled. ... 'curavimus Babylonem, et nan est sonata.' Babylon quippe curatur, nec tamen ad sanitatem reducitur, Past. 267, 9.

stán-clif

Entry preview:

Wearð upp áscoten swýðlicu mycelnes þæs ungemǽtan stánclifes ingentis saxi moles erupta est, 12, 9. Hé gecerde stánclif (rupem) on wellas wætra, Ps. Vos. 113, 8. Þǽra mynstra wǽron þreó áseted in þæs muntes stánclifum ( rupibus ), Gr. D. 112, 16

wærþu

(n.)
Grammar
wærþu, (-o); indecl. f.

Sagacity, cunning, cleverness

Entry preview:

Sagacity, cunning, cleverness Gif him lífes weard of móde ábrít ðæt micle dysig ðæt hit oferwrigen mid wunode lange, þonne ic wát ðæt hí ne wundriaþ mæniges þinges ðe monnum nú wærþo and wunder þynceþ (many a thing that now seems very clever and wonderful

æ-bléc

(adj.)
Grammar
æ-bléc, ǽ-blǽce; adj.

Pallid, pale, livid

Entry preview:

wearð geangsumod, and ǽblǽce on nebbe cwæþ, Hml. S. 37, 213. Ðá áxode hé mid ǽblǽcum andwlitan his réðan cwelleras, 129. Be hiora híwe . . . hí beóð ǽblǽce, Lch. ii. 232, 2. Substitute:

lóf

(n.)
Grammar
lóf, es; m. ? -

handthe palm of the hand

Entry preview:

Hæfde sigora weard on ðam wangstede wǽre betolden leófne leódfruman mid lófe sínum, Andr. Kmbl. 1978; An. 991, Grimm A. u. E. 989 would translate 'lóf' hand, comparing Goth. lófa : Icel. lófi (Scott. loof) the palm of the hand.

un-tygþa

(adj.)
Grammar
un-tygþa, (-e), -týþa(-e); adj.

Unsuccessful in obtaining a request

Entry preview:

Unsuccessful in obtaining a request For ðæm ne meahte Balaham geearnian ða Godes giefe ðe hé biddende wæs, ðá hé Israhéla folc wirgean wolde and for hine selfne gebiddan, for ðæm hé wearð untygða ðe hé hwierfde his stemne nales his mód hujus correptionis

Linked entry: un-tíþe

ge-sigefæstan

Entry preview:

Se eádiga wer swá gesigefæstod (-ed, v.l.) wearð ( percepto ubique certandi bravio) þæt hé þá bysmornysse forhogode heora costunga. Guth. Gr. 127, 4.

ge-slit

Entry preview:

Wearð án cnapa þurh nǽddran geslit neálíce ádýd . . . Hé sette his finger on þá wunda þe se wurm tóslát, Hml. S. 31, 951. what is bitten Eálá, ðú wyrma gecow and wulfes geslit, Nap. 28, 29

ge-wǽpnung

(n.)
Grammar
ge-wǽpnung, e; f.
Entry preview:

Armour, arms. military, v. ge-wǽpnian; i Cóm Mercurius mid his gewǽpnunge and wearð ásend tó þæs cáseres slæge, Hml. S. 3, 251. Hé férde mid þám cempum búton gewǽpnunge, 31, 41.

Linked entry: wǽpnung

bræsen

(adj.)
Grammar
bræsen, bresen; def. se bræsna, seó, ðæt bræsne, bresne; adj.

BRAZEN, æreus, æneusmade of brassstrong, powerful, bold, daring;validus, fortis, potens, procax

Entry preview:

Lamb. 17, 35. strong, powerful, bold, daring; validus, fortis, potens, procax Gebeád ðá se bræsna Babilóne weard then the bold lord of Babylon proclaimed, Cd. 196; Th. 244, 16; Dan. 449

Linked entries: bræsna bresne

eald-gewinna

(n.)
Grammar
eald-gewinna, an; m.

An old foeantīquus inĭmīcus

Entry preview:

An old foe; antīquus inĭmīcus Grendel wearþ, eald-gewinna, ingenga mín Grendel, my old foe, became my invader, Beo. Th. 3556; B. 1776

Linked entry: ge-winna

búc-ful

(n.)
Grammar
búc-ful, -full, e; f.

A pitcherful

Entry preview:

A pitcherful Him wearþ ðá geboren to búcful wæteres a pitcherful of water was then borne to him, Homl. Th. ii. 422, 29

scorfed

(adj.)
Grammar
scorfed, sceorfed, scurfed ; adj.
Entry preview:

Rough, scabbed Wið scurfedum nægle (unguium scabritiem ); nim gecyrnadne sticcan, sete on ðone nægl wið ða wearta. Lchdm. ii. 150, 4

Linked entry: scurfed

ele-bacen

Entry preview:

Þá sceolon beón elebacene (æle bracene, Thw.) and wearme in sartagine oleo conspersa frigetur; offerent eam calidam, Lev. 6, 21. Add

dryht-máþm

(n.)
Grammar
dryht-máþm, es; m. [máþm a treasure]

A noble or lordly treasure nŏbĭles ŏpes

Entry preview:

A noble or lordly treasure; nŏbĭles ŏpes Wearþ dryhtmáþma dǽl forgolden his share of noble treasures was paid for, Beo. Th. 5678; B. 2843

un-dirne

(adj.)
Grammar
un-dirne, -dierne, -dyrne; adj.

Not hiddendiscoveredrevealedmanifest

Entry preview:

Ðæt wearð underne eorðebúendum, ðæt Meotod hæfde miht, Cd. Th. 265, 1; Sat. 1. Wíde wearð wyrd undyrne, Apstls. Kmbl. 84; Ap. 42. Ðá wæs Grendles gúðcræft gumum undyrne, Beo. Th. 255; B. 127: 4004; B. 2000.

Linked entries: dirne un-derne un-dyrne

á-þreótan

To make weary.alone

Entry preview:

Heó wile late áþreótan þæt heó fǽhðo ne týdre she will be slow to weary of exciting enmity, Sal. 447. with dat. infin. Mé sceal áðreótan tó ásecgenne taedet referre, Ors. 1, 8;S. 42, 12. personal. Dele the meanings given

Linked entries: þreótan a-þreát

dúru-þegn

(n.)
Grammar
dúru-þegn, es; m. [þegen a servant]

A door-keeperjānĭtor

Entry preview:

A door-keeper; jānĭtor Dúruþegnum wearþ hildbedd stýred the death-bed was spread for the door-keepers, Andr. Kmbl. 2182; An. 1092

fetor-wrásen

(n.)
Grammar
fetor-wrásen, e; f. [wrásen a chain]

A fetterchaincătēnacompes

Entry preview:

A fetter, chain; cătēna, compes Hraðe siððan wearþ fetorwrásnum fæst he was soon fast bound in fetters, Andr. Kmbl. 2215; An. 1109

Linked entries: feter-wrásen wrásen