Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-þearf

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

be-þearfende

(adj.)
Grammar
be-þearfende, adj.

Needyindigent

Entry preview:

(ptcpl.) Needy, indigent Beðearfende mon homo indigens, Kent. Gl. 708

be-þearflic

(adj.)
Grammar
be-þearflic, adj.

Usefulprofitable

Entry preview:

Useful, profitable Syle mé þæt beþearflice gebed þínre fulfremednysse, Hml. S. 23 b, 242, note

Linked entry: beþearfaþ

be-þerscan

(v.)
Entry preview:

to thrash thoroughly: þurh þé wé beþurscon úre fýnd in te inimicos nostros ventilabimus, Ps. Th. 43, 7

be-þirfe

Similar entry: un-beþirfe

be-þráwan

(v.)

to twist

Entry preview:

to twist Riscene weocan beþráwene fila scirpea conlita, Germ. 391, 16

be-þridian

(v.)
Entry preview:

On ðǽm ǽrestan gewinne Amilcor wearð from Spénum beþridad and ofslagen Amilcar ab Hispanis in bello occisus est, Ors. 4, 7; 8. 182, 31. Add

be-tytene

Grammar
be-tytene,
  • C. D. B. iii. 561, 29
.

be-wǽgan

to deceive

Entry preview:

to deceive Bewǽg[de] fefellisset, An. Ox. 3660. Biwǽgan fallere, Ps. Srt. ii. p. 230, 39. Add:

be-wáwan

Grammar
be-wáwan, v. bi-wáwan in Dict.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

be-weaxan

to overgrow

Entry preview:

Add: to grow round, surround with wood, &c. Wæs se mere eall mid wudu beweaxen stagnum erat circumdatum habun*-*danti silva, Nar. 12, 8. to overgrow, cover with a growth Sumne dǽl þæs meóses þe seó ród mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37

be-weddendlic

(adj.)
Grammar
be-weddendlic, adj.
Entry preview:

Relating to espousals Beweddendlice spon*-*salia, An. Ox. 1122

Linked entry: -weddendlic

be-weddian

(v.)

to betrothpledgeplight

Entry preview:

Add: to betroth Ic beweddode (desponsavi) eów anum were, -ꝥ gé án clǽne mǽden gearcion Críste, Hml. A. 30, 139: Hml. Th. ii. 54, 14. Beweddede subarravit (me annulo), An. Ox. 4293 : subarraret (nuptiali dote), 4553. Ic wolde Críste þ é beweddian, Hml

be-wendan

(v.)

round

Entry preview:

Add: To turn about, round. of simple movement Se drý geband Philetum swá þæt hé bewendan ne mihte, Hml. Th. ii. 414, 18. Hine bewendan fram wíte tó wite, Hml. S. 37, 180. to turn the face to or from an object, reflexive þ á bewende Nero hine tó Paulum

be-weorpan

Entry preview:

Oð þæt ic hit mid meoxe beweorpe, Hml. Th. ii. 408, 6. Bewurpan conjiciunt, Wrt. Voc. ii. 24, 21. Beón bégen oxan beworpene mid wuda wiðneoðan . . . Ðá námon hí þone durman oxan, bewurpon mid wudu tó offrunga, Hml. S. 18, 106-113. þæ folc mid rápum þá

be-wépendlic

(adj.)
Grammar
be-wépendlic, adj.

Lamentabledeplorable

Entry preview:

Lamentable, deplorable Bewépendlic atratus, lugubris, Hpt. 31, 14, 370: 17, 463. Bewépendlic gewéd deflenda dementia, An. Ox. 40, 1. Hú earn, and hú bewépendlic is þǽra manna líf, þe ofer ꝥ riht onginnað, Hml. A. 146, 66

be-westan

(prep.)
Grammar
be-westan, prep, with dat. or adv.
Entry preview:

To the west of Bewestan Achaie is Dalmatia . . . ; besúþan Istria is se Wendelsǽ, and bewestan þá beorgas þe man hǽt Alpis . . . bewestan him Frofentsǽ, Ors. I. I; S. 22, 13, 15, 30. Beeástan him is se Risca sǽ, and bewestan Addriaticurn, S. 28, 1, 10

be-wuna

(adj.)
Grammar
be-wuna, adj. indecl.

Wontaccustomed

Entry preview:

Wont, accustomed Swá hié ǽr bewuna wǽron, þonne hié wælstówe geweald áhton, Ors. 3, 7 ; S. 116, 32. Hí dydon eall swá hí bewuna wǽron, Chr. 1001; P. 133, 20

Linked entry: -wuna

be-yrnan

Similar entry: be-irnan

be-reáfigendlic

Similar entry: un-bereáfigendlíc