Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-sadelod

(v.)
Grammar
ge-sadelod, -sadolod; part. [sadelian to saddle]

Saddledstrātus

Entry preview:

Eahta hors, feówer gesadelode [gesadolode, MS. A.] and feówer ungesadelode eight horses, four saddled and four unsaddled, 72; Th. i. 414, 5, 10

Linked entry: sadolian

riht-fæderencynn

(n.)
Grammar
riht-fæderencynn, es; n.

Lineal descent or descendants on the father's side

Entry preview:

Gif héó bearn næbbe, feó ðonne an hire rehtfæderen[cynnes] sió néste hond, Chart. Th. 481, 21

cubit

(n.)
Entry preview:

a cubit Þín seáð bið twégea cubita wíd and feówra lang, Nar. 50, 29

sige-fæst

Entry preview:

Add Se feónd biþ sóna áfyrht for ðám sigefæstan tácne, Hml. S. 27, 154

be-murnan

(v.)
Grammar
be-murnan, bi-murnan; p. -murnde; pp. -murned [be, murnan to mourn]

To bemoanbewailmournto care forlugerecuraresollicitum esse de re

Entry preview:

Feorh ne bemurndon grǽdige gúþrincas the greedy warriors cared not for the soul Andr. Kmbl. 308; An. 154

Linked entries: murnan bi-murnan

for-sláwian

(v.)
Entry preview:

Substitute: to lose by sloth, neglect through laziness Ðonne wé forsláwiað ðone gecópestan tíman ... ðonne bistilð sió slǽwð on ús, Past. 283, 1. to be slow to do Þú náht ne forsláwodest ꝥ þú þín ágen feorh for hine ne sealdest thou wert not slow to

Linked entry: for-slǽwan

on-bæcling

(adv.)
Grammar
on-bæcling, adv.

Back, backward, behindretrorsum

Entry preview:

Ðá feól hé fǽringa onbæcling, Blickl. Homl. 223, 11

Linked entry: on-hinderling

wirgan

Grammar
wirgan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Gyf mín feónd wyriode (maledixisset) mé, Ps. L. 54, 13. Add

teáh

Grammar
teáh, <b>. I.</b>
Entry preview:

Dryhten þone ealdan feónd gesǽlde in súsla grund and gefetrade fýrnum teágum, Pa. 60. Add

riht-meterfers

(n.)
Grammar
riht-meterfers, es ; n.

Correct hexameter verse

Entry preview:

Correct hexameter verse Ðæt rihtmetervers sceal habban feówer and twentig tíman Anglia viii. 314, 10

Linked entry: meter-fers

hatigend

(n.)
Grammar
hatigend, es; m.

One who hates, an enemy

Entry preview:

One who hates, an enemy Hatigend oððe feónd osor, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 1

ge-sceapennys

Entry preview:

Add: creation Mennisc gesceapennys is on feówer wíson. Adam næs gestrýned ne ácenned, ac God hine gesceóp. Seó óðer gesceapennys wæs swá þæt God gesceóp Euan of hire weres sídan. Ne sind þás twá gesceapennyssa nánum óðrum gelíce.

Ine

(n.)
Grammar
Ine, es ; m.
Entry preview:

Hér Ine férde tó Róme and ðǽr his feorh gesealde, 728 [726, MS E] ; Erl. 44, 33. Ine wæs Cénréding. pref; Ert. 4, 10. The laws of Ine are given in Thorpe's Ancient Laws and Institutes of England, vol. i. pp. 102-150

Linked entry: Cénréd

reáf-lác

Entry preview:

Add Hé feccan sceolde ꝥ feoh mid reáfláce, Hml. S. 25, 762. Þysum wolde gedón sum Langbeardisc man reáflác on ðám ylcum beón huic cum Longobardus quidam in eisdem apibus rapinam voluisset ingerere, Gr. D. 229, 13.

stód-hors

(n.)
Grammar
stód-hors, es ; n.
Entry preview:

A stud-horse Gyf mon mǽte ðæt hé feola stód*-*horsa habbe, Lchdm. iii. 176, 5

á-bered

Entry preview:

Feónd ábered hostis callidus Scint. 92, 12 : 209, 2. Ábered, litig callidus Germ. 390, 41. Add

ge-cirring

(n.)
Grammar
ge-cirring, e; f. A turning [v. ge-cirran; A.I. 1 a]
Entry preview:

On ge-cyrrincge feónd mínne on bæcling in conuertendo inimicum meum retrorsum. Ps. L. 9, 4

Linked entry: ge-cerring

ge-weorodlǽcan

(v.)
Entry preview:

to sweeten On welerum his byð gewerecilǽhþ feónd in labiis suis indulcatur inimicus, Scint. 196, 5

-nihte

(suffix)
Entry preview:

For compounds of this form with numerals see Lch. iii. 160 : see also feówer-, eahta-nihte

wrecend

Entry preview:

Ꝥ ðú tóweorpe feónd and wrecend ut destruas inimicum et ultorem, Ps. L. 8, 3. Add