fnǽran
To snort
Entry preview:
To snort Fearras fnǽrdon (printed fnæsdon, but see Grn. Wlkr. i. 321, 10), Lch. iii. 32, 12
fore-cýþan
foretell ⬩ predict
Entry preview:
To make known beforehand, foretell, predict Hé gewunað ꝥ hé forecýþeþ on þám swefnum manige sóðe wísan solet multa vera praedicere, Gr. D. 339, 21
for-gryndan
destroy
Entry preview:
To send to the bottom, destroy Hit eall se gífra flód forswealh and forgrinde, Angl. xi. 2, 40
for-gyrdan
To girdle ⬩ enclose
Entry preview:
To girdle, enclose Hé Bretenlond mid díce forgyrde from sǽ oþ sǽ, Chr. 189; P. 9, note 4
Linked entry: gyrdan
for-hǽlde
injure
Entry preview:
To make unsound(?), injure Forhǽlde offensa, Wrt. Voc. ii. 65, 53. Substitute:
for-néþan
Entry preview:
To risk one's life Him leófre wæs þæt hié hié seolfe fornéðdon þonne hié þá iermþo leng þrowedon, Ors. 5, 3; S. 222, 1
for-treddan
Entry preview:
To tread down, destroy by treading Swá swá rípe yrð hí fortreddon and fornámon and hí ealle foryrmdon quasi maturam segetem obuia quaeque metunt, calcant, transeunt, Bd. 1, 12; Sch. 32, 22
for-wemman
Entry preview:
To defile Hé manega his mágan mánlice forwernde, Sal. K. p. 121, 38
for-wirdan
Entry preview:
To corrupt, destroy Heora forwyrdendan (-weorðendan, v. l.) welan perituras divitias, Gr. D. 201, 15
Linked entries: wirdan for-wyrdende
ge-bígan
Entry preview:
To crown Hié þá swá sigebeorhte and swá gebégde mid mycelre blisse tó hám fóran, Bl. H. 203, 30
ge-birgan
Entry preview:
To taste. Take here ge-býrgan (l. -byrgan) in Dict., and add: Nǽnig weorona ðára gibergeð (gebirgað, L., gustabit) feorme mine, Lk. L. 14, 24. Ðá ðe of ðáre gebirgað qui ex eagustaverint, Rtl. 99, 22. Mið ðý gebirigde (inbergde, R.) cum gustasset, Mt
ge-ánwyrdan
Entry preview:
To be in agreement, conspire Geánlǽhtan vel geánwyrdan conspiraverant Wrt. Voc. ii. 134, II
ge-giscan
Entry preview:
To stop up, close Gegiscte (gigiscdæ, Ep., gescdae, Erf., gigisdae, Ld.) oppilavit, clausit, Txts. 83, 1447. Gegiscde, betýnde oppilavit, Wrt. Voc. ii. 65, 18
Linked entry: gescan
ge-grippan
Entry preview:
to lay hold of, obtain, acquire Folc ðín frófro lífes deádlíces onfóe, and éco gifeá gigrippa ( conprehendat ), Rtl. 39, 27: 63, 20. Gigrippe sóðfæstnesse adprehendet justitiam, 45, 23. to seize Gást gegrippde hine, Lk. L. 9, 39. Gegrippedon, 23, 26
ge-hlíwan
Entry preview:
To shelter, cherish, refresh Gehyrt vel gehlýwþ focilat, i. reficit, Wrt. Voc. ii. 149, 82. Fovet, i. nutrit, pascit vel gehlýwþ, 150, 9. Gehlíwan fovere, i. alere, auxiliari, II. in a physical sense. to warm Plúmfeþera hnescnyss geonglice lima ná gehlýwe
Linked entries: ge-hleówan ge-hlýwan
ge-hringan
Entry preview:
To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
ge-lísan
Entry preview:
to loosen, relax, weaken the connexion of the parts of an object, crush; v. ge-lýsan in Dict. to redeem, release Gilésdes úsig redemisti nos, Rtl. 29, 19. Eft gilésdest, 102, 25. Giléseno aron gié redemti estis, 24, 38
Linked entry: ge-lýsan
ge-manigfildan
Entry preview:
Take here <b>ge-mænigfyldan</b> in Dict. and add: To multiply, to make numerous Þú woldest mÍnne ofspring gemenigfyldan swá sǽceosol þe nán man átellan ne mæg, Gen. 32, 12. Þú woldest his cynn gemenigfealdan swá steorran beóð on heofenum
Linked entries: ge-mænigfildan ge-menigfealdan
ge-mirran
Entry preview:
to hinder, obstruct the proper action or operation of. the object personal Synt gemyrde múðas ealle þá unriht sprecað obstructum est os loquentium iniqua, Ps. Th. 62, 9. the object a thing Tó huon eorðo gemerras why cumbereth (occupat) it the ground
Linked entry: ge-myrran
ge-siglan
Entry preview:
To sail, accomplish a journey by sailing Hé siglde be lande swá swá hé meahte on feówer dagum gesiglan. Ors. l, l ; S. 17, 17: 20: 13
Linked entries: seglan ge-seglian