Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ýþ-lád

(n.)
Grammar
ýþ-lád, e; f.
Entry preview:

A way across the waves Gode þancedon ðæs ðe him ýþláde eáðe wurdon, Beo. Th. 461; B. 228

on-gewrigenness

(n.)
Grammar
on-gewrigenness, e; f.
Entry preview:

A revelation On þæs hálgan gewrites gesprecum ge eác on óðrum deóglum ongewrigenyssum (revelationibus), Gr. D. 139, 1

Linked entry: ge-wrigenness

súþ-mǽgþ

Entry preview:

Ealle ðás mǽgðe and eác óðre súðmǽgðe oð gemǽre Humbre streámes, Bd. 5, 23; Sch. 691, 5. Add

wudu-land

(n.)
Grammar
wudu-land, es; n.

Wood-landforest-landforest

Entry preview:

Wood-land, forest-land, forest Ægðer ge etelond ge eyrðlond ge eác wudoland, Cod. Dip. Kmbl. ii. 95, 14. Ðæt wudæland, ðæ mín fæder geúþæ, iii. 2:73, 27.

lesan

(v.)
Grammar
lesan, p. læs; pl. lǽson; pp. lesen

To leasegathercollect

Entry preview:

Ne gé ne gaderion ða eár ðe bæftan eów beóþ ac lǽtaþ þearfan and útácymene hig lesan nec remanentes spicas colligetis, sed pauperibus et peregrinis dimittetis eas, Lev. 23, 22

hlecan

(v.)
Grammar
hlecan, p. hlæc [?]

To join, unite, cohere

Entry preview:

To join, unite, cohere Swá eác his folgeras swá hie unwiðerweardran and gemódran beóþ swá hie swíður hlecaþ tósomne and eác fæstor tósomne beóþ gefégde tó gódra manna hiénþe sequaces quippe illius, quo nulla inter se discordiæ adversitate divisi sunt

teofonian

(v.)
Grammar
teofonian, p. ode
Entry preview:

To associate, join Ealswá teefanade se ðe teala cúþe ǽghwylc wiþ óþrum; sceoldon eal beran stíþe stefnbyrd, swá him se steóra bibeád, missenlíce gemetu (cf. þeáh ánra hwilc ( each of the elements ) wið óþer sié miclum gemenged ... fæste gebunden ...

ach

(con.)

butsed

Entry preview:

but; sed Ach ðæs weorodes eác but of the host also. Andr. Reed. 3182; An. 1594

a-wurpan

(v.)

to cast awayprojicere

Entry preview:

to cast away; projicere Awurp hí fram ðé projice eam abs te, Mt. Bos. 5, 30

earce

(n.)
Grammar
earce, an; f.

The ark arca

Entry preview:

The ark; arca Ðú earce eart eall-háligra tu arca sanctificātiōnis tuæ, Ps. Th. 131, 8

Linked entry: earc

up-færeld

(n.)
Grammar
up-færeld, es; n. (m.?)

A journey upan ascension

Entry preview:

A journey up, an ascension Eal heofonwaru wundrode ðysre fǽmnan upfæreldes, Homl. Th. i. 444, 1

besema

(n.)
Grammar
besema, an; m.

A besomscopæ

Entry preview:

A besom; scopæ He gemét hyt [hús] geclǽnsod mid besemum invent eam [domum] scopis mundatam, Mt. Foxe 12, 44

tíman

Grammar
tíman, <b>. I 2.</b> add: tíman be
Entry preview:

to have a child by Hwílon eác se fæder týmde be his ágenre dehter, Ælfc. Gen. Thw. 2, 4

sígan

(v.)
Entry preview:

Add Se beám wæs áhyld on áne healfe ꝥ man eáðe mihte witan hwider hé sígan wolde, Hml. S. 31, 409. <b>I a.</b> add :-- Seó sunne sáh tó setle, Hml. S. 23, 246.

ríþ

(n.)
Grammar
ríþ, es; m. (v. eá-ríþ) : e; f. : ríþe, an; f .A rithe (v. Halliw. Dict. and Leo A. S. Names of Places, p. 86 : the word is still to be found in North Frisian in the form ride, rie, to denote the bed of running water),
Entry preview:

a small stream Ríþ rivus ... lytel ríþ rivulus, Wrt. Voc. i. 54, 20-27 : rivus, 80, 62. Burne ł ríþe latex, Hpt. Gl. 447, 4. Norþ tó blacan ríþe, andlang ríþe, Cod. Dip. B. i. 296, 33. On fúlan ríþe, andlang ríþe, Cod. Dip. Kmbl. i. 257, 32. On áne ríþe

be-sengan

(v.)
Grammar
be-sengan, p. -sengde; pp. -senged, -sengd

To singe, scorch, burnustulare, urere, æstuare

Entry preview:

To singe, scorch, burn; ustulare, urere, æstuare Beren ear beseng singe a barley ear, L. M. 1, 51; Lchdm. ii. 124, 18. Óðra wéron forberned oððe besenged [MS. besenced] alia æstuaverunt, Mt. Kmbl. Lind. 13, 6.

Linked entry: sengan

feber-ádl

(n.)
Grammar
feber-ádl, e; f.

A fever-diseasefeverfebris

Entry preview:

A fever-disease, fever; febris Forleórt ða of feberádlum dimīsit eam febris, Mt. Kmbl. Lind. 8, 15

et-lic

(adj.)
Grammar
et-lic, (ét- = ǽt-?); adj.

To eat

Entry preview:

To eat, for eating Huoethuoego ꝥte étlic (ettlic, R ) sé aliquid quod manducetur, Lk. L. 24, 41

Linked entry: ǽt-lic

sceamol

Entry preview:

Seó ealde cyrce wæs eall behangen mid criccum and mid creópera sceamelum, Hml. S. 21, 432. Add

þeóstrig

Entry preview:

Add:, þýstrig Gif þín eáge byð mánfull, þonne byð þín líchama eall þýstrig, Gr. D. 76, 9