Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-stæppan

(v.)

to stepgoireingredi

Entry preview:

to step, go; ire, ingredi Ðǽr nǽnig fira ne mæg fótum gestæppan where no man may step with feet, Salm. Kmbl. 420; Sal. 210: Bt. Met. Fox 20, 279; Met. 20, 140

Linked entry: ge-steppan

cote

Entry preview:

Ne mæg nán wíf hire bóndan forbeódan ꝥ hé ne móte intó his cotan (-on, v. l. ) gelógian ꝥ ꝥ hé wille, Ll. Th. i. 418, 24. Add

ge-byrdlic

(adj.)
Grammar
ge-byrdlic, adj.
Entry preview:

Orderly, harmonious Þú hý hæfst æalle gesceapene gebyrdlice and gesóme, and tó þám geþwǽre þæt heora nán ne mæg óðerne mid ælle fordón dissonantia usque in extremum nulla est, Solil. H. 5, 13

æt-eglan

(v.)
Grammar
æt-eglan, p. ede; pp. ed; v. intrans.

To inflict paintormenttroublegrievemolestum quid injicere

Entry preview:

To inflict pain, torment, trouble, grieve; molestum quid injicere Ne mæg him ǽnig fácen feónd æteglan any deceitful fiend may not inflict grief upon him, Ps. Th. 88, 19

dol-sceaða

(n.)
Grammar
dol-sceaða, an; m: [dol foolish; sceaða a robber]

A foolish or rash robbertemĕrārius spoliātor

Entry preview:

A foolish or rash robber; temĕrārius spoliātor God eáðe mæg ðone dolsceaðan dǽda getwǽfan God may easily sever the doltish robber from his deeds, Beo. Th. 962; B. 479

druncnian

(v.)
Grammar
druncnian, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Drinc þe man of druncnian mæg, Chrd. 74, 7. Add Druncengende inebrians, Ps. Rdr. 22, 5. Beóð druncnude inebriabuntur, 35, 9. v. for-druncian, fore-druncian, ge-druncian

sund-helm

(n.)
Grammar
sund-helm, es; m.
Entry preview:

Mec sundhelm þeahte and mec ýþa wrugon, Ic sundhelme ne mæg losian

declínian

(v.)
Grammar
declínian, pp. od
Entry preview:

To decline (in grammar) Mæg man on ǽgðrum ende hine ( a compound noun ) declínian, Ælfc. Gr. Z. 88, 6. Wé habbað nú declínod þá eahta frumcennedan pronomina, 100, 6

ǽ-mynde

(n.)
Grammar
ǽ-mynde, es; n.

Want of care (?), neglect

Entry preview:

, neglect Funde ic hwæt eorðe mæg wið andan and wið ǽminde and wið ðá micelan mannes tungan . . . beó gé gemindige mínes gódes, Lch. i. 384, 22

Linked entry: -mynde

þrili

(adj.)
Grammar
þrili, This word has the form of an i-stem adjective in the glosses
Entry preview:

ðrili trilex, Txts. 35, 29; drili triplex, 115, 158; þrielig hrægil triligium, Wrt. Voc. i. 289, 53

Linked entry: þrilig

dem

(n.)
Grammar
dem, demm,es ; m.

mischief, harm, injury, loss, misfortunedamnum, mălum, noxa, injūria, detrīmentum, calămĭtas

Entry preview:

He ðone demm his giémeliéste gebétan ne mæg he cannot remedy the mischief of his neglect, Past. 36, 3; Hat. MS. 47 a, 22.

Linked entry: demm

beorhtu

(n.)
Grammar
beorhtu, beorhto, birhtu, byrhtu, e; f.

Brightnesssplendourclaritassplendor

Entry preview:

Brightness, splendour; claritas, splendor Gif hæleþa hwilc mæg ǽfre ofsión heofones leóhtes hútre beorhto if any man may ever behold the clear brightness of heaven's light Bt. Met. Fox 21, 78; Met. 21, 39

ge-sǽlan

(v.)
Grammar
ge-sǽlan, p. de

To be successful, succeed

Entry preview:

To be successful, succeed Ðam ðe eahtan wile sáwla gehwylcre ðǽr he gesǽlan mæg to him who will persecute every soul if he can manage it, Exon. 37 b; Th. 123, 6; Gú. 318

un-geteón

(n.)
Grammar
un-geteón, es; n.

Foul injury

Entry preview:

Engel se ðe ásetted is ofer nétno úsra gihalda ða ðætte ne mæg diól onrád ða ( ut non poterit diabolus inequitare illa ), Rtl. 119, 15

fit

(n.)

a poem

Entry preview:

Hér mæg findan sé ðe hine lysteð leóðgiddunga hwá þás fitte fégde, Hpt. 33, 71, 2. Add

ge-byrgen

(n.)
Grammar
ge-byrgen, gebyrgenn, e; f.
Entry preview:

A grave Se wífmon, sé hyre bearn áfédan ne mæg, genime heó sylf hyre ágenes cildes gebyrgenne dǽl, wrý on blace wulle and bebicge tó cépemannum, Lch. iii. 68, 5

un-brosnigendlic

Entry preview:

Add: of material or non-material objects In þǽre wísan mæg beón ongyten hwylc seó cýþnes byþ in þám unbrosnend-lican lífe ( in illo incarruptibili vita), Gr. D. 312, 7

Linked entry: un-gebrosnendlic

rihtwíslíce

(adv.)
Grammar
rihtwíslíce, adv.

Rationally justly

Entry preview:

Rationally justly Hú mæg ǽnig man ryhtwíslíce and gesceádwíslíce ácsigan, gif hé nán grot rihtwísnesse on him næfþ Bt. 35, 1 ; Fox 156, 5 : Met. 22, 45. v. preceding word

Linked entry: rihtwís-líc

a-munan

(v.)
Grammar
a-munan, ic, he -man, ðú -manst, pl. -munon; p. -munde , pl. -mundon; pp. -munen

To think ofmindconsiderbe mindful ofhave a care forcogitarereputarememor esseprovidere

Entry preview:

To think of, mind, consider, be mindful of, have a care for; cogitare, reputare, memor esse, providere Hwæt is se mann, ðe ðú swá miclum amanst? quid est homo, quod memor es ejus? Ps. Th. 8, 5. Cwǽdon hí, ðæt hie ðæs ne amundon ðe má ðe eówre geferan

Linked entries: a-manst a-mundon

ge-dégan

(v.)
Grammar
ge-dégan, ge-dégean

to pass throughescapepertransīre

Entry preview:

to pass through, escape; pertransīre Oft úre sáwl swýðe frécne hlimman gedégde hlúdes wæteres; wéne ic forðon ðæt heó wel mǽge ðæt swýðre mægen sáwel usser wæteres wénan ðæs wel gedégean torrentem pertransivit anima nostra; forsitan pertransisset anima