Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-gnagan

Entry preview:

Mid deórenum ceaflum forgnegen, 3343. Forgnagene roderentur, 3565. Add

ge-gyld

Entry preview:

Mid þám fægerum stafum gegylde, Guth. 4, 2. .II. gegylde weófodsceátas, Cht. Th. 244, 18. Add

ge-hegian

(v.)
Grammar
ge-hegian, p. ode
Entry preview:

To hedge, fence Gehega þíne eáran mid þornigum hege sepi aures tuas spinis . Wlfst. 246, 8

Linked entry: hegian

ge-stefnan

(v.)
Grammar
ge-stefnan, gestefnian to provide with a border or
Entry preview:

fringe Mid gode-w. ebbum gestefnede sericis clauatf, An. Ox. 5323. Gestefnode, 7, 374: 8, 376

hagal-scúr

Entry preview:

Ne bið þǽr hagulscúras hearde mid snáwe non veniet . . . nix, grando, procella, Dóm. L. 264. Add

heolor-bledu

(n.)
Grammar
heolor-bledu, e; f.
Entry preview:

The scale of a balance Mid þá efnan helurblede justa lance, Wrt. Voc. ii. 48, 40

sam-rǽdenn

(n.)
Grammar
sam-rǽdenn, e; f.
Entry preview:

The conjugal state Ðá ðe beóð gebundene mid somrǽdenne (sin-, v. l.) conjugati, Past. 19, 18

seócness

Entry preview:

Mid godcundum dihte byð gedón þæt lengtogran leahtras seócnyss (egrotatio) lengre bærnð, Scint. 161, 19. Add

sporu

(n.)
Grammar
sporu, a heel.
Entry preview:

and add Hé spearn hine mid his spuran hunc calce pulsavit, Gr. D. 254, 27

steóp-bearn

Entry preview:

Onias wolde mid ðám lácum widewan and steópbearn bewerian wið hunger, Hml. S. 25, 755. Add

weorod-ness

Entry preview:

Þá hé him mid mycelre werednysse (wyn-samnysse. v.l. dulcedine) sealde, Gr. D. 25, 18. Add

an-bid

Entry preview:

Úrne endedæg mid swilcum anbide trymman finem nostrum sub tali actu expectare, Chrd. 25, 35. Add

bisceop-weorod

(n.)
Entry preview:

a bishop's band Mid ealle his biscopweorode (campwerede, v. l. ), Bd. 3, 24; Sch. 309, 11

hós

(n.)
Grammar
hós, e; f.

A company, bandmultitudocohors

Entry preview:

A company, band Mid mægþa hóse with a band of maidens, Beo. Th. 1853; B. 924

ofer-swógan

(v.)

to cover thickly

Entry preview:

to cover thickly Mid þýstro genipum ðæs muntes cnoll eall oferswógen wæs, Blickl. Homl. 203, 9

á-scyndan

to drive away

Entry preview:

Add: to drive away Drihten hí ealle mid gebeáte út áscynde, Hml. Th. i. 406, 8

beald-ness

(n.)
Grammar
beald-ness, e; f.

Boldness

Entry preview:

Boldness Hé mid micelre baldnesse cíðde ꝥ se Hǽlend wǽre sóð Godes sunu, Shrn. 31, 34

sworettung

(n.)
Grammar
sworettung, e; f.
Entry preview:

Heó mid wópe and mid teárum wæs geondgoten and longe sworetunge wæs teónde ( suspiria longa trahens ), Bd. 4, 23; S. 596, 10. Hé gemænigfealdode ða sworetunga ðám siccetungum, Homl.

á-fýlan

Entry preview:

Ðæt ðæt hé mid hreówsunga geclǽnsode hé eft áfýlde, Past. 421, 9. Þæt ǽnig ne áfýle mid fúlan forligere hine sylfne, Wlfst. 69, 14. Áfýlan polluere , Germ. 401, 35. On gefeohte handa áfýlan, Hml. Th. ii. 502, 7: Hml. S. 25, 858: 32, 86.

ge-beterian

(v.)
Grammar
ge-beterian, -betrian; p. ode; pp. od [ge-, beterian to make better, betera better]

To bettermake bettermeliōrāreemendāre

Entry preview:

To better, make better; meliōrāre, emendāre Ðe mid ðære láre gebeterode wǽron who were bettered by that instruction, Homl. Th. i. 406, 32. Ða scamfæstan beóþ oft mid gemetlícre láre gebetrode the modest are often improved with moderate instruction.

Linked entry: beterian