Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ofer-steppan

(v.)

to over-step, to cross, exceedtransgredi, excedere

Entry preview:

Seó ne mót ðone þeorscwold oferstæppan (-steppan, Met. 11. 69) ðære eorþan, Bt. 21; Fox 74, 26

ceáp-stów

(n.)
Grammar
ceáp-stów, e; f.

A market-place, a marketforum, emporium

Entry preview:

A market-place, a market; forum, emporium Lundenceaster is monigra folce ceápstów of lande and of -cumendra Lundonia civitas est multorum emporium populorum terra marique venientium, Bd. 2, 3; S. 504, 19.

Linked entry: cépe-stów

drenc-flód

(n.)
Grammar
drenc-flód, drence-flód,es ; m. [drenc II. a drowning, flód a flood]

A drowning-flood, deluge dilŭvium

Entry preview:

Fíftena stód deóp ofer dúnum se [MS, ] drenceflód elna the deluge stood fifteen ells deep over the hills, 69; Th. 84, 16; Gen. 1398

un-silt

(adj.)
Grammar
un-silt, adj.

Unsalted

Entry preview:

Unsalted Unsilt (-slit, MS.) smeoro saevo, Wrt. Voc. ii. 119, 45. Unsylt smeoru, Lchdm. iii, 18, 5

Linked entries: un-gesilt un-slit

pipor-cweorn

(n.)
Grammar
pipor-cweorn, e; f.
Entry preview:

A pepper-mill, pepper-grinder Grinde reádes caules sǽdes áne handfulle on piporcwyrna, Archiv lxxxiv. 326 d

nép-flód

(n.)
Grammar
nép-flód, es; m.

A neap-tidea very low tide

Entry preview:

On ǽlcum ánum geáre weaxeþ ðæt flód ðæs sǽs feówer and twentigum síða, and swá oft wanaþ; fylleþflód biþ némned on lǽden malina, and se népflódledo, Shrn. 63, 31. [Cf. Eng. Gilds (E. E. T.

Linked entry: ap-flód

merigen

Entry preview:

Ben. 47, 9. add Swá swá ꝥ godspel sægð : 'Ne þenc þú be mergene,' Hml, S. 31, 57. Heó swór ꝥ Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l. ) sweltan, 18, 158

templ-geat

(n.)
Grammar
templ-geat, es; n.
Entry preview:

The gate or door of a temple Hé æt sumum sǽle stód æt ðam tempelgeate, Wulfst. 49, 25

undern-swǽsendu

(n.)
Grammar
undern-swǽsendu, pl.

Breakfast

Entry preview:

Breakfast Ðæt hé mid ðý biscope sǽte æt his undernswǽsendum ( ad prandium ), Bd. 3, 6; S. 528, 13

lopystre

(n.)
Grammar
lopystre, an; f.

A lobstera locust

Entry preview:

Hwæt féhst ðú on ? Crabban and lopystran quid capis in mari? Cancros et polypodes, Coll. Monast. Th. 24, 13. Lopestro (loppestra, Rush.) lucustas, Mk. Skt. Lind. 1, 6

wealh-land

(n.)
Grammar
wealh-land, es; n.

a foreign landNormandy

Entry preview:

Icel. í Vallandi er síðan var kallat Norðmandi) Com Eádweard hider tó lande of Weallande (fram begeondan , v. l. ), Chr. 1040; Erl. 167, 27

Linked entry: wealand

Cneoferis burh

(n.)
Grammar
Cneoferis burh, burg, e; f.

BurghcastleSuffolk villæ nomen in agro Suffolciensi

Entry preview:

Burghcastle, Suffolk; villæ nomen in agro Suffolciensi Ðá wæs fæger mynster getimbred on wuda neáh on sumre ceastre, seó is nemned on Englisc Cneoferis burh erat monasterium silvanum, et mares vicinitate amænum, constructum in castro quodam, quod

CÍÞ

(n.)
Grammar
CÍÞ, cýþ, es; m.

a CHIT, sprout, germ, sprig, motegermen, festucaseedcrementum

Entry preview:

Cíþ, vel weres sǽd crementum, vel hominis semen vel crementum, Ælfc. Gl. 74; Som. 71, 73; Wrt. Voc. 44, 55

Linked entries: cýþ corcíþ

íg-búend

(n.)
Grammar
íg-búend, es; m.

an islander

Entry preview:

Ðis ǽrendgewrit Agustinus ofer sealtne súðan brohte iégbúendum this letter Augustine brought across the salt sea from the south to the islanders, Past. Pref; Swt. 9, 8

Linked entry: íg-búende

west-ríce

(n.)
Grammar
west-ríce, es; n.
Entry preview:

Ðý ilcan geáre féng Carl tó ðam westríce, and tó allum ðam westríce behienan Wendelsǽ and begeondan ðisse , swá hit his þridda fæder hæfde, Chr. 885 ; Erl. 84, 10

célan

(v.)
Entry preview:

To make cool, slake thirst Se úplica céleð ðǽra tungla hǽto, Shrn. 63, 7. Wæter célde þá ísena, Hml. S. 36, 392. Wolde ic mínne þurst célan, Nar. 8, 28.

burg-geat

Grammar
burg-geat, (burh-).
Entry preview:

[He wende to þan burhȝate þer þe king on bure lai, Laym. 17670.] a town-gate (v. burg, II) Hé férde on ðá burg Ambinensus ... þá sæt þǽr sum þearfa æt ðǽm burggeate, Bl. H. 213, 33

sumer-lida

(n.)
Grammar
sumer-lida, an; m. [Lida, like the equivalent Icel. liði in sumar-liði, elsewhere refers to a single object, man or ship (v. lida, sǽ-, ýð-lida), but in the passage given below from the Chronicle seems to mean a fleet. Later in the same work liþ (q. v.), which seems taken from the Scandinavians, is used in this sense, e. g. ðæt lið ðæt on Sandwíc læg, 1052; Erl. 183, 40, can sumer-lida be intended to represent Norse sumar-lið? In one other place sumer-lida occurs, in company with words relating to the sea, and it there glosses malleolus; but here perhaps sumer-loda should be read, and malleolus be taken in the sense shoot, twig (see spæc); cf. O. H. Ger. sumar-lota, -lata virgultum, palmes. v. Anglia xiii. 330.]
Entry preview:

A summer fleet, one that sets forth in summer and returns in autumn Æfter ðissum gefeohte cuom micel sumorlida (tó Reádingum, MS. E.), Chr. 871; Erl. 74, 35. [Steenstrup takes the word to mean a force moving from its quarters in England, and leaving

wæter-drync

(n.)
Grammar
wæter-drync, es; m.
Entry preview:

A drink of water Hé sǽede þæt man mid wæterdrinces sylene mihte him mycele ælmessan gedón, Nap. 67

lambes cerse

(n.)
Grammar
lambes cerse, an; f.
Entry preview:

Lamb's cress; cardamine hirsuta Cersan sǽdes sume men hátaþ lambes cersan, L. M. 1, 1; Lchdm. i. 24, 16