níw-cumen
Entry preview:
Add: newly come, just arrived Swilce hí nícumene sýn and swilce hí ealles dæges ǽr náhtes ne onbirigdon, Hml. A. 146, 68. one newly come to a religious house, a novice S nícumena mearce dó ille novitius signum faciat, R. Ben. I. 97, 17.
plantian
Entry preview:
Búton hé of his hiéremonna móde ðá ðornas ðǽre ídlan lufan ǽr úp átuge, unnyt hé plantode on hí ðá word ðǽre hálgan láre, Past. 443, 1
DÓR
A large door ⬩ porta
Entry preview:
Forðon he ǽren dór eáðe gescéneþ [MS. gesceeneþ] quia contrīvit portas æreas, Ps. Th. 106, 15. Dúru doors, Exon. 97 b; Th. 364, 29
Linked entry: dýr
weorold-sǽlþa
Entry preview:
Swá his mód ǽr swíðor tó dám woruldsǽlþum gewunod wæs, 1; Fox 4, 1. Ic wolde ðæt wil máre spræcan ymbe ða woruldsǽlða vellem pauca tecum fortunae ipsius verbis agitare, 7, 3; Fox 20, 1
Linked entry: weorold-gesǽlþa
ǽl-fisc
An eel
Entry preview:
An eel Ic geeácnode tó ðǽre ǽrran sylene týn þúsenda ǽlfixa ǽlce geáre ðám munecum, C. D. iii. 61, 5
awóh
AWRY ⬩ unjustly ⬩ wrongfully ⬩ badly ⬩ tortè ⬩ obliquè ⬩ malè
Entry preview:
Ðæt man ǽr awóh tosomne gedydon which they before unjustly joined together, L. Edm. B. 9 ; Th. i. 256, 11
bed-ryda
A bedridden man ⬩ clinicus
Entry preview:
A bedridden man; clinicus Se bedryda wearþ gehǽled sóna; and eóde him ðá hám, hál on his fótum, se ðe ǽr wæs geboren on bǽre to cyrcan the bedridden man was soon healed; and he then went home, whole on his feet, who before was borne on a bier to church
disc-þén
Entry preview:
Godes engel gebrohte ðone discþén ðǽr he hine ǽr genam the angel of God brought the minister of food where he had before taken him, Homl. Th, i. 572, 9
hræd-hýdigness
Precipitancy ⬩ hastiness
Entry preview:
Ðonne oncann hé hiene selfne for ðære hrædhýdignesse ðe hé ǽr tó fela sealde occasionem contra se impatientiæ exquirit, 4; Swt. 325, 16. For hrædhýdignesse præcipiti festinatione, 49, 1; Swt. 375, 16
hund-eahtatig
Eighty
Entry preview:
Ǽr ðæm ðe Rómeburg getimbred wǽre iiii hunde wintrum and hundeahtatigum anno ante urbem conditam cccclxxx Ors. 1, 10; Swt. 44, 4
Linked entry: eahtatig
mann-fultum
Military force ⬩ troops
Entry preview:
Military force, troops Hié ǽr tweóde hwæðer hiene mon mid ǽnige monfultume gefliéman mehte they before doubted whether he (Hannibal) could be routed by any troops, Ors. 4, 9; Swt. 192, 16: 5, 7; Swt. 230, 9.
Medeshámstede
Peterborough
Entry preview:
Hé geaf hit ðá tó nama Burch ðe ǽr hét Medeshámstede, 963; Erl. 123, 34. See also Cod. Dip. Kembl. vi. 312
dagian
Entry preview:
On niht ǽr hyt dagige, Lch. i. 398, 4. Ðá hit þá on mergen dagian wolde on the morrow when day was about to break, Guth. 40, 23: Hml. S. 21, 123: Chr. 979; P. 122, 26. Add
ge-syndrian
Entry preview:
Swá swá án man biþ man ðá hwíle ðe sió sáwland se líchoma biþ ætsomne, þonne hí þonne gesindrede bióþ, ðonne ne bið hé ꝥ ꝥ hé ǽr wæs, Bt. 37, 3; F. 190, 25
nyllan
Entry preview:
Oft monn bið ðǽre earfoðnesse láreówdóme underðiéded, ðeáh hé ǽr nolde his láreówes lárum bión, Past. 35, 11. Hwæt be him nellendum gewurðan. sceoldon (hwæt hí sceolan nyllan, v. l.) quid de eis nolentibus fiat, Gr. D. 61, 18. Add
up-ryne
A coming up ⬩ rising of a heavenly body ⬩ coming of day
Entry preview:
Æfter sunnan setlgange ǽr mónan upryne, Lchdm. i. 330, 18. Ymb ðæs dæges uppyrne circa exortum diei, Bd. 4, 8; S. 576, 11
Linked entry: up-yrne
hlec
Having cracks or rents
Entry preview:
Swíðe lytlum síceraþ ðæt wæter and swíðe dégellíce on ðæt hlece scip, and ðeáh hit wilnaþ ðæs ilcan ðe sió hlúde ýþ déþ on ðære hreón sǽ búton hit mon ǽr útáweorpe hoc agit sentina latenter excrescens, quod patenter procella sæviens, Past. 57, 1; Swt.
Linked entry: lec
DILEGIAN
Entry preview:
To destroy, abolish, blot out, erase; delēre, abŏlēre Gif se wrítere ne dilegaþ ðæt he ǽr wrát if the scribe does not erase what he wrote before, Past. 54, 5; Hat. MS. Swá swá fenn strǽta is dilgie híg ut lutum plateārum delēbo eos, Ps.
Linked entry: dilgian
ge-derian
To injure ⬩ hurt ⬩ lædĕre
Entry preview:
To injure, hurt; lædĕre Ðyssum wordum ðá gecwedenum, hine sóna se wind onwearp fram ðære byrig, and dráf ðæt fýr on ða ðe hit ǽr onbærndon, swá ðæt hí sume mid ðam fýre gederede wǽron quo dicto, stătim mūtāti ab urbe venti, in eos qui aecendĕrant flammārum
un-treówlíce
With bad faith ⬩ perfidiously
Entry preview:
Ac him Rómáne untreówlíce his forwierndon, and hit under ðæt ládedon for ðon ðe hé ǽr sige næfde, 5, 2; Swt. 216, 31