ge-earnian
Entry preview:
Toll and teám sý ágifen intó þám mynstre, bútan hé hit geearnian mæge ( unless he can gain remission ) tó þám ðe þænne áh mynstres geweald, Cht. E. 236, 5. Add
ge-gladian
Entry preview:
Gegladudne placatum, Germ. 394, 365. Add
ge-bealg
made angry ⬩ irritated ⬩ enraged
Entry preview:
made angry, irritated, enraged, Bt. 27, 1; Fox 94, 32 : Lk. Bos. 15, 28
ge-beótian
To promise in a boastful manner ⬩ to vow ⬩ glōriōse pollĭcēri
Entry preview:
To promise in a boastful manner, to vow; glōriōse pollĭcēri Gebeótode án þegena, ðæt he mid sunde ða eá oferfaran woldon one of the officers vowed that he by swimming would cross over the river, Ors. 2, 4; Bos. 44, 2, 4. Antigones and Perþica gebeótedan
Linked entry: beótian
ge-borhfæstan
To determine ⬩ fasten by a surety ⬩ intertiāre ⬩ ăpud sequestrum depōnĕre
Entry preview:
To determine or fasten by a surety; intertiāre [q. v. in Du Cange], ăpud sequestrum depōnĕre.Cot. 107
Linked entry: borh-fæstan
ge-wíder
Entry preview:
Add: The word seems to occur only in pl. Sumor æfter cymeð, wearm gewideru, Met. 11. 61. Of untídlican gewideran, þæt is, of wǽtum sumerum and of drýgum wintrum temporum turbata temperies, hoc est, aut siccitas hiemis, aut humor aestatis, Ors. 3, 3 ;
ge-tǽsu
Entry preview:
Commodity, profit, advantage Tó þon þæt hé him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28
ge-brócod
Afflicted ⬩ broken up ⬩ injured ⬩ afflictus ⬩ confractus
Entry preview:
Afflicted, broken up, injured; afflictus, confractus Gif se synfulla biþ gebrócod if the sinful be afflicted, Homl. Th. i. 472, 3: 474, 19.
ge-hwirfan
Entry preview:
In l. 4 for v. l. vi. v. níwe-gehwirfed
ge-rǽdan
Entry preview:
God him (Decius) ðis geþanc on móde ásende . . . and Decius lét him tó rǽde hé þá gerǽdde ( what God Had suggested to him), Hml.
ge-rǽcan
Entry preview:
Ger. er-reichen) Ic biddo ... ðæt se monn se hígon londes unnen tó brúcanne ðá ilcan wísan léste on swǽsendum tó mínre tíde and ðá godcundan leán mínre sáule mid geréce, C.D. i. 316, 21
ge-bétan
to make better ⬩ improve ⬩ mend ⬩ amend ⬩ repair ⬩ emendāre ⬩ repărāre ⬩ to make strong ⬩ fortify ⬩ surround with a wall ⬩ confirmāre ⬩ munīre ⬩ mūrāre ⬩ to make amends ⬩ reparation ⬩ 'bót' for ⬩ repent ⬩ to obtain a remedy against ⬩ to get 'bót' from ⬩ avenge
Entry preview:
to make better, improve, mend, amend, repair; emendāre, repărāre Gimmas ne scearpnesse gebétaþ gems do not improve sharpness, Bt. 34, 8; Fox 144, 33. Ðæt hí gebétton that they repaired, Ors. 3, 1; Bos. 54, 15: Bt. 20: Fox 70, 35.
ge-durran
Entry preview:
[Goth. ga-daursan : O.Sax. gi-durran: O. H. Ger. ge-turren.]
Linked entry: durran
ge-men
Men
Entry preview:
Men Wǽron ðǽrin gemanna hand twelftig ðúsenda there were therein a hundred and twenty thousand men, Salm. and Sat. Kmbl. 186, 1
Linked entry: ge-manna
ge-lǽte
A going out ⬩ ending ⬩ meeting ⬩ exitus ⬩ occursus
Entry preview:
Æt ðæra wæga gelǽte, Gen. 38, 21
Linked entries: þeóh-gelǽte ge-lét
ge-bed
Entry preview:
and add Ásende hé tó Basilie biddende ꝥ hé þone geyrsodon cásere þurh his gebedu gelíðgode, Hml. S. 3, 194
ge-fyrht
Entry preview:
Substitute: <b>ge-fyrhtan, ge-fyrhtian;</b> p. te, ode; ge-fyrht, ge-fyrhted, ge-fyrhtod. to make afraid.
ge-wrixl
Entry preview:
Stemnum (v. stefn a turn ) gewrixlum, 3001. v. ge-wrixlic. vicarious. v. ge-wrixl(e); <b>V a, b</b> Mid ge-wrix[l]ere (gewrislre, Hpt. Gl. 460, 51) vicaria (litterarum relatione ), An. Ox. 2310
ge-béd
a prayer ⬩ petition ⬩ supplication ⬩ ōrātio ⬩ prĕces ⬩ supplĭcātio ⬩ a religious service ⬩ an ordinance ⬩ verbum legĭtĭmum ⬩ cærĭmōnia
Entry preview:
Hie to gebéde feóllon they fell to prayer, Cd. 37; Th. 48, 18; Gen. 777. Hý gebédu sécaþ they seek prayers, Exon. 44 b; Th. 150, 20; Gú. 781 : Cd. 181; Th. 227, 24; Dan. 191.