Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

strengðu

(n.)
Grammar
strengðu, (o); indecl. : strengð, e; f.
Entry preview:

Hí lǽrdon ðæt hí módes strengþo náman, Bd. 1, 12 ; S. 481, 5. (1 a) the time when a man is strong, mature years :-- On mínum cildháde oððe on mínre geógoðe oððe on mínre strengðe oððe on mínre ylde, Anglia xi. 102, 2. violence, force Hé ða ongeánwinnendan

swinge

(n.)
Grammar
swinge, swynge (both forms occur in the Pastoral), an; f.
Entry preview:

Sunu mín ne ágiémeleása ðú Godes suingan (swingan, Cote. MSS.) fili mi, noli negligere disciplinam Domini, Swt. 253, 2. Ic neósiu in swingum (verberibus) synne heara, Ps. Surt. 88, 33

Linked entry: swynge

ge-trymednesse

(n.)
Grammar
ge-trymednesse, e; f.
Entry preview:

A support Getrymednyss ( firmamentum ) mín and gener mín beó ðú Ps. Spl. C. 70, 4. Ealle getrymednesse hláfes hé forgnád, Ps. L. 104, 16

horu

(n.)
Grammar
horu, gen.-wes; m.

Dirt, filth, foulnessdirtlimus, cenum, lutum, palustre

Entry preview:

mid horu speówdon on ðæs andwlitan ye foully spat on his face, Elen. Kmbl. 594; El. 297. Mín flǽsc is ymscrýd mid dustes horwum my flesh is clothed with the filth of dust, Homl. Th. ii. 456, 10.

Linked entries: ge-horian horh hor-pyt

a-teorian

(v.)
Grammar
a-teorian, -teorigan; p. ede, ode; pp. ed, od; v. intrans.

To failbecome wearyceaseleave offdeficerefatiscerecessaredesistere

Entry preview:

Ateorode on sáre líf mín. defecit in dolore vita mea, 30, 12. Hig ateoredon smeágende mid smeáunge defecerunt scrutantes scrutinio, Ps. Lamb. 63, 7. Ateorodun defecerunt, 9, 7 : Cot. 69: Greg. Dial. 1, 1 : R. Ben. interl. 53

mere-grot

(n.)
Grammar
mere-grot, es; n.

A pebblestone of the seaa pearl

Entry preview:

Gefrætwod swá swá mid meregrotum, Homl. Th. i. 596, 8

Linked entry: grot

ge-þynnian

(v.)
Entry preview:

S. 33, 236. to lessen, diminish, wither Smyre mid gáte geallan, ealle þá nebcorn hé áclǽnsað and ealne þone wom hé geðynnað, Lch. i. 348, 26. Geþynngie marceat, extenuetur, Germ. 388, 76. to weaken Geðynnade ( adtenuati ) synd égan mín, Ps.

fyrhþ-sefa

(n.)
Grammar
fyrhþ-sefa, an; m.

The mindmens

Entry preview:

The mind; mens Gé fyrhþsefan mínne cunnon ye know my mind, Elen. Kmbl. 1066; El. 534

geornes

(n.)
Grammar
geornes, geornys, gyrnes, gyrnys, -ness, -nyss, e; f.

Earnestness, diligence, industry, care, endeavourindustria, stŭdium

Entry preview:

Míne geornnesse mid góde ðú gefyldest thou didst satisfy my longing with good, Blickl. Homl. 89, 4

Linked entry: gyrnes

neán

Grammar
neán, <b>. I.</b> add: <b>I a.</b> of time,
Entry preview:

Add Míne neán ástyred fét, neán ágoten stæpas míne mei pene moti sunt pedes, pene effusi sunt gressus mei, Ps. Rdr. 72, 2

sceáf

(n.)
Grammar
sceáf, es; m.

A sheaf, bundlea sheafa bundle (of herbs)

Entry preview:

Gl. 520, 19. a sheaf (of corn) Mé þúhte ðæt wé bundon sceáfas (manipulos) on æcere and ðæt mín sceáf árise ómiddan eówrum sceáfum and eówre gilmas ábugon tó mínum sceáfe, Gen. 37, 7.

Linked entry: sceáb

friólsend

(n.)
Grammar
friólsend, friólsiend, es; m.

A delivererredeemerlibĕrātor

Entry preview:

A deliverer, redeemer; libĕrātor Drihten, friólsend mín Dŏmĭnus, libĕrātor meus, Ps. Spl. T. 17, 1. 49. Friólsiend mín libĕrātor meus, Ps. Spl. T. 69, 7

in-fóster

(n.)
Grammar
in-fóster, es; n.

Rearingbreeding

Entry preview:

Rearing, breeding Hit mín ágen ǽht is and mín infóster it is my own property and my rearing, L. O. 3 ; Th. i. 180, 7

Linked entry: fóster

ge-brégan

(v.)
Grammar
ge-brégan, p. de; pp. ed [ge-, brégan to give fear]

To frightenterrifyterréreperterrére

Entry preview:

To frighten, terrify; terrére, perterrére Wæs his mód mid ðám beótungum gebréged his mind was frightened by the threats, Bd. 2, 12; S. 513, 14.

un-rétu

(n.)
Grammar
un-rétu, (-o); f.

Anxietydisquiet

Entry preview:

Anxiety, disquiet Ðá bǽdon mec míne geféran ðæt ic on swá micelre módes unréto and nearonisse mec selfne mid fæstenne ne swencte rogantibus amicis ne me anxietate et jejunio condeficerem, Nar. 30, 23

Linked entry: rétu

un-eáðness

(n.)
Grammar
un-eáðness, e; f.

uneasiness of mindanxietytroublegriefdifficultyseverityharshness

Entry preview:

Ðú canst míne yrmþa, ðú mé wǽre symble on fultume on mínum unýðnyssum, Guthl. 21; Gdwin. 94, 11. severity, harshness Ða ðe ðǽr gefongne wǽron hié tawedan mid ðære mǽstan uniéðnesse; sume ofslógon, sume ofswungon, sume wið feó gesealdon, Ors. 4, 1; Swt

be-willan

(v.)
Grammar
be-willan, -wellan ; p. de
Entry preview:

To roll about, mix with ingredients Be-welledne (-weledne, v. l.) hláf and mid áttre gemengedne infectum veneno panem, Gr. D. 118, 6. Confectos, i. compositos, mixtos vel be-welde, Wrt. Voc. ii. 133, 22

Linked entry: be-wilwan

efen-sárgian

(v.)
Grammar
efen-sárgian, p. ode
Entry preview:

To compassionate, sympathize Eálá ꝥ mín sáwl efensárgaþ þises wífes sáre dolori hujus mulieris anima mia compatitur, Gr. D. 216, 1. Þá rihtwísan þe lifgende beóþ ne efensárgiað ( compatiuntur ) ná þám unrihtwísum mannum deádum, 336, 18.

Linked entry: sárgian

lád

Entry preview:

Add Gif hwá þeóf fridige, sý hé emscyldig wið mé þá þe þeóf scolde, búton hé hine mid fulre láde wið mé geclǽnsian mæge, Cht. E. 251, 1. (mistaken for) accusation Fram þrím ondréd heorte mín. ... láde ( delaturam ) ceastre, Scint. 224, 17

gafol-fisc

(n.)
Grammar
gafol-fisc, es; m.

Fish paid as toll or tribute

Entry preview:

Fish paid as toll or tribute Ic geann þám munecan tó fódan mín gafolfisc þe mé áríst be sælande concedo maritimos pisces qui mihi contingere debent annualiter per thelonei lucrum, Cht. Th. 307, 37

Linked entry: fisc