Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-cealdian

(v.)
Entry preview:

Swá ðæt wearme wlacaþ ǽr hit eallunga ácealdige ita a calore per teporem reditur ad frigus Past. 447, 6. Hé læg ácealdod on nyþeweardum limum, Hml. Th. i. 534, 10. Add:

fiscere

Entry preview:

Wearð geworden, swá swá God wolde, fiscere to biscope, Ll. Th. i. 334, 12. Tó hwon þú sceole for ówiht þysne man (S. Peter) habban, ungelǽredne fiscere þone leásostan, Bl. H. 177, 14. Similar entries Cf. stæþ-swealwe

hyht-lic

Entry preview:

Wile mon mec hátan hyhtlic gewǽde, Rä. 36, 12. giving ground for hope, hopeful, promising, v. hyht-ful; Þ á wearð Iafede geogoð áféded, hyhtlic heorðwerod heafodmága, Gen. 1605

Linked entry: hyht-ful

a-creópian

(v.)
Grammar
a-creópian, p. ede; pp. ed

To creepserperescatere

Entry preview:

To creep; serpere, scatere Ðá lǽfdon híg hit [Manhu] sume, óþ hit morgen wæs, and hit wearþ wyrmum acreóped dimiserunt quidam ex eis usque mane, et scatere cæpit vermibus, Ex. 16, 20

þrowiend-líc

(adj.)
Grammar
þrowiend-líc, þrowigend-líc; adj.

capable of sufferingpassive

Entry preview:

capable of suffering Ðá wearð hé ( Christ ) gesewenlíc on úrum gecynde and þrowigendlíc, Homl. Th. i. 120, 26: ii. 6, 32. Ðis is ðín gecynd ðus ðrowigendlíc, ðe ic of ðé genam, 256, 28.

un-síþ

(n.)
Grammar
un-síþ, es; m.

an evilill-advised expeditiona mishapmisfortune

Entry preview:

an evil, ill-advised expedition Wearð ofslegen Ecgfridus on his unsíðe, ðá ðá hé on Peohtum begann tó feohtanne tó dyrstelíce ofer Drihtnes willan (cf.

earm

Entry preview:

Wearð Pirrus wund on óþran earme Pyrrhus transfixo brachio saucius, Ors. 4, 1; S. 158, 2. Earma lacertorum, An. Ox. 5458. Hé áþenedum earmum ongan fleógan, Bl. H. 187, 27. a foreleg of an animal Seó leó mid hire earmum scræf geworhte, Hml.

hefigian

(v.)

to weary

Entry preview:

To mate heavy or dull, to weary: Þý lǽs ic lengc þone þane hefige þára leornendra mid gesegenum þára fremdra tǽlnysse ne sensus legentium prolixae sententiae molesta defensio obnubilet, Guth. Gr. 102, 31

on-lǽtan

(v.)

to release, relaxto let a thing go on, to continue

Entry preview:

Ðonne him sigera weard his gewealdleðer wille onlǽtan, Met. 11, 28, 75. to let a thing go on, to continue Tó anlǽtenne continuanda, Wrt. Voc. ii. 135, 19. Fæstan twegen dagas on ðære wucan, bútan hý ouermicel geswinc habben.

Linked entry: an-lǽtan

sib-leger

(n.)
Grammar
sib-leger, es; n.
Entry preview:

Wearþ ðes þeódscype swýðe forsyngod þurh sibblegeru and þurh mistlíce forligru. Wulfst. 164, 5 : 165, 31

wiþer-feohtend

(n.)
Grammar
wiþer-feohtend, es; m.

An adversary

Entry preview:

Ðæt gé wearde healden, ðý læs eów wiþerfeohtend weges forwyrnen tó wuldres byrig, Exon. Th. 282, 17; Jul. 664

Linked entry: wiþ-feohtend

rǽd-leás

(adj.)
Grammar
rǽd-leás, adj.
Entry preview:

Gleáw ne wæs gumríces weard, réðe and rǽdleás, Cd.

el-lende

(adj.)
Grammar
el-lende, ele-lænde; adj.

Strange, foreignextĕrus, peregrīnus

Entry preview:

Strange, foreign; extĕrus, peregrīnus Nǽnig cépa ne seah ellendne wearod no merchant saw a foreign shore, Bt. Met. Fox 8, 60; Met. 8, 30. In ellende in foreign land, afar, Mt. Kmbl. Rush. 21, 33: 25, 14

Linked entries: ele-lænde -lende

ge-edcucian

(v.)
Grammar
ge-edcucian, -cwician; p. ode, ede; pp. od, ed

To requickenreviverevīviscĕre

Entry preview:

He wearþ ðá geedcucod æfter lytlum fyrste he then after a little space revived, ii. 504, 27 : 28, 8. Geedcuced redivīvus, Ælfc. Gl. 35; Som. 62, 91; Wrt. Voc. 28, 68. His gást wearþ geedcwicod revixit spirĭtus ējus, Gen. 45, 27.

Linked entry: ge-eþcucigan

ge-frége

(adj.)
Grammar
ge-frége, adj.

Knowncelebratedfamousnōtuscĕlĕberfāmōsus

Entry preview:

Known, celebrated, famous; nōtus, cĕlĕber, fāmōsus Lǽt ðé on gemyndum hú ðæt manegum wearþ fira gefrége keep in thy mind how that was known among many men, Andr. Kmbl. 1921; An. 963 : 2240; An. 1121

on-íwan

(v.)

to shew

Entry preview:

Seó hlǽdder ðe Jacobe on swefne wearþ anýwed, R. Ben. 23, 5

Linked entries: an-íwan íwan

un-sidu

(n.)
Grammar
un-sidu, a; m.

A bad habitvicious custommal-practice

Entry preview:

Nis eác nán wundor, þeáh ús mislimpe, forðam wé witan ful georne, ðæt ... wearð þes þeódscipe swýðe forsyngod ... þurh hǽþene unsida, Wulfst. 164, 2. Áne misdǽda hé dyde þeáh tó swíðe, ðæt hé ælþeódige unsida lufode, Chr. 959; Erl. 121, 1

wrǽt

(n.)
Grammar
wrǽt, wrǽtt, e; f.

A work of arta jewelan ornament

Entry preview:

A work of art, a jewel, an ornament Se (the cave) wæs innan full wrǽtta and wíra, weard unhióre goldmáðmas heóld, Beo. Th. 4817; 3. 2413. Wundenmǽl wrǽttum gebunden, 3067 ; 3. 1531. Is ðes middangeard wísum gewlitegad, wrǽttum gefrætwad, Exon.

Linked entry: wrǽtte

cystig-ness

Entry preview:

Ðæt folc wearð fagen his cystignissa, Ap. Th. 10, 10. Sé ðe him for Godes lufon bigwiste foresceáwað, þonne hǽfð hé méde his cystignysse æt Gode, Hml. Th. i. 514, 14. Cystignesse liberalitate, Wrt.

ge-wrégan

(v.)
Grammar
ge-wrégan, to accuse.
Entry preview:

L. 27, 12. to accuse to somebody Clemens wearð gewréht tó ðám cásere for ðám micclan crístendóme þe hé árǽrde, Hml.