be-habban
Entry preview:
Add: to surround, embrace. Asia ealne middan-geard fram þǽm eástdsǽle healfne behæfð Asia per totam transversi plagam orientis extenditur. Ors. I, I; S. 8. 9. Sinewealt crop brúnon blóstman behæfd, Lch. i. 282, 17. to hold, contain Máran endebyrdnysse
be-hæpsian
Entry preview:
To fasten with a bolt, bolt a door Hé hét hí gán út and behæpsode þá duru, Hml. S. 31, 214
Linked entry: hæpsian
be-hamelian
Entry preview:
To mutilate Þá hét hé his leásere hig be-hamelian, Shrn. 154, 6. Hí áxodon hwæðer hé etan wolde ǽr ðan þe hé behamelod wurde they asked him, will thou eat, before thou be punished throughout every member of thy body? (2 Maccabees 7, 7), Hml. S. 25, 127
Linked entry: hamelian
be-hát
Entry preview:
Add: a promise 'On sunnandæge þú cymst tó mé.' Se apostol blissode on ðám beháte, Hml. Th. i. 74, 20: 466, 30. Hé gefylde his behát þe hé gecwæð, ii. 284, 17. Hé þæt behát mid weorcum gefylde, 486, 24. Gif ðú ðás behát mid weorcum gefylst, i. 380, 13
be-hátan
Entry preview:
Add: to promise Hú fela beháta behét God Abra-hame?, Angl. vii. 42, 396. Embe þis wé sprecað eft swíðor swá swá wé ǽr behéton, Lch. iii. 240, 8. Cantware heom feoh behéton, Chr. 865 ; P. 69, 4. ꝥ him man gafol behéte, 994; P. 129, II. Tó ðám behátenan
be-heáfdian
Entry preview:
Hí beheáfdodon þone cempan, Hml. S. 19, 123: Hml. Th. i. 402, 17. Beheáfdian hine [geseón] gestreón getácnað to see one's self beheaded in a dream betokens gain, Lch. iii. 212, 13. ꝥ hí í Hí lǽdan tó beheáfdianne, 75, 23. Tó beheáfdigenne, Hml. S. 19,
be-heáfdung
Entry preview:
Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode hé þá beheáfdunge, 129, II. Underfón hé beheáfdunge
be-healdend
Entry preview:
A beholder, spectator Geflit cymeð þám behealdendum in quaestionem ueniat intuentibus, Bd. I. I; Sch. 9, 18
Linked entry: healdend
be-healdenness
Entry preview:
observance Bihaldenisses obser-vantiae, Rtl. 16, 17. Bihaldennise observantiam, 9, I. con-tinence Bihaldennises continentiae, Rtl. 104, 4
Linked entry: -healdennes
be-heáwan
Entry preview:
Man ꝥ timber beheáwð, Angl. viii. 324, 8. Hí hine sceoldon þý heáfde beheáwan. Gr. D. 254, ii. Hé wæs heáfde beheáwen, Shrn. 155, 6. Add
be-héfe
Entry preview:
Dele
be-héfe
Entry preview:
Add: useful, needful Behéfe ( utilis ) ic eom eal-lum folce, Coll. M. 26, 25. Cræft behéfe and neódþearf ars utilis et necessaria, 27, 27: 18, 16. Sibling þé swá behéfe swá ðín hand, Hml. Th. i. 516, 15. Mé þingð behéfe þing ꝥ ic gecýðe, Angl. viii.
be-héfness
Entry preview:
Utility, advantage, convenience Behéfnes com-moditas, i. utilitas, Wrt. Voc. ii. 132, 4. Lífes éces behéfnyssa ( com-moda ), Hy. S. 5, 21: 114, 9. Behéf[nyssum] commoditatibus, An. Ox. 56, 306
be-helian
Entry preview:
Ðæt mód mid ðǽre beheleð his fét, Past. 241, 20. Heofon behelað eal ðæt him beufan bið, Sal. K. p. 178, 9. Moyses behelede ðá bierhto his ondwlitan, Past. 459, 19. ꝥ Þá heortan æt þínum burhgeatum behele (-a, v. l. ), Lch. i. 328, 24. Se preóst þá húselláfe
be-heonan
Entry preview:
Add: prep. dat. On this side of Biheonan cis, Wrt. Voc. ii. 104, 5. Beheonan, 14, 31. Behionan Humbre, Past. 3, 14. Behienan Wendelsǽ, Chr. 885; P. 78, 31. Behinon (-heonan, v. l. ) sǽ 878; P. 76, 9. Ge beheonan sǽge begeondan, Shrn. 114, 5
be-hlǽman
Entry preview:
Dele, and see next word
be-hlǽnan
Entry preview:
Add: to surround, encompass Foldbúende se micla dæg mægne bihlǽneð (-hlæmeð, MS.), swá þeóf hæleð forféhð slǽpe gebundne, Cri. 870. Eal engla werod behlǽnað (cf. embtrymmað. Wlfst. 137, 15) ðone Metod, Dóm. L. 116