Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bóc-blæc

(n.)
Grammar
bóc-blæc, es; n.

Ink

Entry preview:

Ink Þiós Dryhtnes ǽrendbóc ne wæs mid bóc*-*blece, ne mid nénigum eorþlicum andweorce áwriten, Wlfst. 225, 1

Linked entry: blæc

ealdhláford-cynn

(n.)
Grammar
ealdhláford-cynn, es; n.
Entry preview:

The old royal family, the rightful royal line Se cásere wæs heora ealdhláfordcynnes, Bt. 1; F. 2, 22

gecwed-stów

(n.)
Grammar
gecwed-stów, e; f.
Entry preview:

An appointed place Se foresprecena wer tó þǽre gecwedstówe ( ad cerium locum ) wæs gelǽded, Gr. D. 183, 7

lǽwend

Entry preview:

Wiste Drihten hwÍ his lǽwend and myrðfa wæs, Hml. A. 162, 235: 154, 70. v. be-lǽwend. Add

leóþ-cræft

Entry preview:

Án þǽra wæs Sibylla þe áwrát on leóðcræftes wíson be Crístes ácennednesse, Hml. Th. ii. 18, 16. Add

ofer-gestandan

(v.)
Entry preview:

to stand above Ofer his reliquias ꝥ heofonleóht wæs ofergestondonde and scínende, Bd. 3, 11 ; Sch. 235, 9

Linked entry: ge-standan

prút-swangor

(adj.)
Grammar
prút-swangor, adj.
Entry preview:

Se Hǽlend spræc tó sumum weligum men . . . hé wæs prútswongor and swǽrmód, Wlfst. 257, 12

un-wælgrim

(adj.)
Grammar
un-wælgrim, adj.
Entry preview:

Not cruel, gentle Hé wæs swlíe unwælgrim (eallunga lǽs wælhreów, v.l.) minus crudelis fuit, Gr. D. 133, 6

ge-þicgan

(v.)
Grammar
ge-þicgan, pp. -þiged

To take

Entry preview:

To take Seoððan wæs méce geþiged [Th. geþinged] afterwards was the sword taken, Beo. Th. 3881; B. 1938

bealo-leás

Entry preview:

Wæs á blíðemód bealuleás kyng (Edward the Confessor), þeáh hé wunode wræclástum, Chr. 1065; P. 194, 3. Add

tiér

(n.)
Grammar
tiér, distillation (? cf. teár); ornament, splendour (? cf.
Entry preview:

v. tír) Nis nán wundor ðæt sió lyft sié wearm and ceald wǽt wolcnes tiér winde geblonden (cf. sió lyft is ǽgðer ge ceald ge wǽt ge wearm; nis hit nán wunder, Bt. 33, 4; Fox 128, 35), Met. 20, 81

yfel-lic

Entry preview:

wæs swíðe yfellic (wáclic, v. l. vilis ) on his gegerelan, 34, 1. of things Hé wæs swíðe yfellices híwes and forsewenlices ( exili forma et despecta ), Gr. D. 45, 30. On yfellicum (wácum, v. l.) wísum rebus vilibus , 70, 19

studu

(n.)
Grammar
studu, stuðu; gen. stude, studu; dat. stude(-u), styde, styðe; acc. studu, stuðu(-o); pl. styde, styðe(-a); gen. studa; f.
Entry preview:

Hé hine onhylde tó ánre ðære studa ðe útan tó ðære cyrican geseted wæs ðære cyricean tó wraþe and ðǽr his gást ágæf (hé genom ða studu ðe seó cirice mid áwreþed wæs and on ðære styde stondende forðférde) adclinis destinae quae extrinsecus ecclesiae pro

Linked entries: stuðan-sceaft styðe

Æffric

(adj.)
Grammar
Æffric, def. m. Æffrica; adj.

AfricanAfer

Entry preview:

African; Afer Severus Cásere se wæs Æffrica cynnes Severus Cæsar genere Afer, Bd. 1, 5 ; S. 476, 5

a-parian

(v.)
Grammar
a-parian, p. ode; pp. od

To apprehendtakedeprehendere

Entry preview:

To apprehend, take; deprehendere Seó wæs aparod on unriht-hǽmede deprehensa est in adulterio, Jn. Bos. 8, 3

a-þreát

(n.)
Grammar
a-þreát, -þrǽt, es; m.

Irksomenessdisgusttædium

Entry preview:

Irksomeness, disgust; tædium Eów wæs lungre aþreát you had soon disgust [at this], Elen. Kmbl. 736; El. 368

Linked entry: a-þrǽt

forþum

(adv.)
Grammar
forþum, adv.

Evenindeedquĭdemsaltem

Entry preview:

Even, indeed; quĭdem, saltem Nǽnig forþum wæs none indeed was, Exon. 46 a; Th. 157, 22; Gú. 895

gare

(adj.)

yarereadyfinishedparatuseffectus

Entry preview:

yare, ready, finished; paratus, effectus Wæs ðæt mynstre gare the monastery was finished, Chr. 656; Erl. 30, 19

níd-freónd

(n.)
Grammar
níd-freónd, es; m.

One closely connected by relationship or friendship

Entry preview:

One closely connected by relationship or friendship Hé wæs pápan ǽhte bifealden Enagrius his neódfreóndes, Shrn. 36, 4

Linked entry: níd-gestealla

ge-weaxan

Grammar
ge-weaxan, <b>; II.</b>
Entry preview:

Syððan Críst man wearð geweaxen, þá ðá hé wæs ðrítig wintra eald, Hml. Th. i. 258, 10. Add