Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feor-cumen

(v.; part.)
Grammar
feor-cumen, part.

Come from afarperĕgrīnusperĕger ventus

Entry preview:

Come from afar; perĕgrīnus, perĕger ventus Feorcumen [MS. feorcuman] man a far-come man, a foreigner, L. In. 20; Th. i. 114, 15, note 30, MS. B

wíd-brád

(adj.)
Grammar
wíd-brád, adj.
Entry preview:

Wide-spread, far-spreading, ample Hé þeóda gehwam hefonríce forgeaf, wídbrádne welan (cf. hwó man himihíki gehalón skoldi, wídbrédan welon, Hél. 1841), Cd. Th. 40, 22; Gen. 643

spelt

(n.)
Grammar
spelt, es; m. (?)

speltcornspelta, far

Entry preview:

spelt, corn Spelt planta, Wrt. Voc. i. 75, 11: 46, 66: faar, 287, 19: ii. 34, 38. Spelt sámgréne far serotina, 36, 39. Hwǽtes, speltes farris, 34, 37

be-rendan

(v.)
Grammar
be-rendan, p. de
Entry preview:

To strip of peel or husk;— Gárleác gebrǽd and berend, Lch. ii. 50, 22. Nim feowertig lybcorna, berend wel and gegníd, 336, 2 : iii. 18, 29. Berende, 272, 6. Sundcorn wel berended, iii. 18, 13

feorr

(adv.)
Grammar
feorr, adv.

Farat a distanceprŏcullonge

Entry preview:

Far, at a distance; prŏcul, longe Hyra heorte is feorr fram me cor eōrum longe est a me, Mt. Bos. 15, 8. Hí feorr ætstódon de longe stĕtērunt, Ps. Spl. 37, 12. Seó sunne gǽþ eall swá feorr adúne on nihtlícre tíde under ðære eorþan swá heó on dæg bufan

ǽnga

Solitary

Entry preview:

Solitary Hé lifað leódum feor, lócað geneahhe fram ðám unlǽdan ǽngan hláford he lives far from men, from the wretched solitary often are his lord's looks turned, Sal. 382. Substitute:

á-hlýtran

(v.)
Grammar
á-hlýtran, á-hlýttrian
Entry preview:

to make pure Áhlýttra swíþe wel, Lch. ii. 270, 24. Áhlýttre þá buteran, 308, 28. Seáw wel áhlýtred (-ttred, v. l. ), i. 214, 19. Þý áhlýtrede elucubrate, Wrt. Voc. ii. 87, 15. Ðá áhlýtredan merulenti, 79, 75: 56, 69

eág-gemearc

(n.)
Grammar
eág-gemearc, es; n.
Entry preview:

Limit fixed by sight Eal ꝥ ús þincð ǽmtig eáhgemearces all that seems to us empty as far as the eye can reach; quo aer gremium diffundit inane, Dóm. L. 148

Linked entry: ge-mearc

heonane

(adv.)
Grammar
heonane, heonone; adv.

Hence

Entry preview:

Hence Far heonone transi hinc, Mt. Kmbl. 17, 20. Ðú miht heonane gehýran thou mayest hear from this place, Cd. 37; Th. 49, 18; Gen. 794: 39; Th. 51, 24; Gen. 831

féðe-gang

(n.)
Grammar
féðe-gang, es ; m.

A foot-journeypĕdestre ĭter

Entry preview:

A foot-journey; pĕdestre ĭter Ne mæg ic aldornere míne swá feor heonon féðegange gesécan I cannot seek my life's safety so far hence by a foot-journey, Cd. 117; Th. 152, 1; Gen. 2513

míl-gemearc

(n.)
Grammar
míl-gemearc, es; n.

Space of a miledistance measured by miles

Entry preview:

Space of a mile or distance measured by miles Nis ðæt feor heonon mílgemearces ðæt se mere standeþ it is not far hence, measuring by miles, that the mere lies, Beo. Th. 2728; B. 1362

fyrlen

(adj.)
Grammar
fyrlen, feorlen; adj.

Far offdistantremotelonginquusdistansremōtus

Entry preview:

Far off, distant, remote; longinquus, distans, remōtus Ðeáh ðe he fyrlen sý though he be far off, Homl. Th. ii. 444, 9. For ðære fyrlenan heáhnysse for its remote elevation, Bd. de nat. rerum; Lchdm. iii. 232, 15, note 7. Sum æðelboren man ferde on fyrlen

Linked entry: feorlen

cwylla

(n.)
Grammar
cwylla, an; m.

A well, spring fons

Entry preview:

A well, spring; fons Riht súþ be eástan ðam cwyllan óþ ða wýde strǽte right south by east of the spring as far as the wide road, Cod. Dipl. 409; A. D. 946; Kmbl. ii. 265, 32

wíd-férende

(adj.)
Grammar
wíd-férende, adj.
Entry preview:

(ptcpl.) Wide-journeying, far-travelling On ðam ( the ocean ) wuniaþ, wídférende síðe on sunde, seldlícra fela, Exon. Th. 193, 32; Az. 130. Ne magon ðǽr gewunian wídférende, ne ðǽr elþeódige eardes brúcaþ, Andr. Kmbl. 558; An. 279

Linked entry: wíd-farende

sumer-lic

Entry preview:

Wel is Godes ríce sumerlicre tíde wiðmeten, Hml. Th. i. 614, 28. Add

twá-nihte

(adj.)
Grammar
twá-nihte, adj.
Entry preview:

Two days old On twánihtne mónan far tó and bige land ðæt ðíne yldran áhton when the moon is two days old, go and buy land that thy forefathers owned, Lchdm. iii. 176, note 2

Linked entry: twi-nihte

be-sceáwod

Entry preview:

Sý hé snotor and wel besceáwod on his dǽdum . . . Sý hé á foregleáw and wel besceáwod on his gebodum prudenter agat. . . In ipsis imperiis suis prouidus et consideratus , R. Ben. 121, 2-15. Seó besceáwode geornfulnyss gemetegað ealle þá missenlicnyssa

þyldigian

(v.)
Grammar
þyldigian, p. ode

To endure

Entry preview:

To endure Wel þyldigende hí beóð bene patientes erunt, Ps. Spl. 91, 14

be-búgan

(v.)
Grammar
be-búgan, bi-búgan ; p. -beág, pl. -bugon; pp. -bogen.

to avoidavertereevitareto surroundencircleencompasscircumirecircumcingereto reachextendpertinere

Entry preview:

to avoid; avertere, evitare Ne meahte he ða gehðu bebúgan he could not avoid the sorrow, Elen. Kmbl. 1215; El. 609 : Ps. Th. 138, 17. to surround, encircle, encompass; circumire, circumcingere Swá wæter bibúgeþ ðisne beorhtan bósm so far as the water

Linked entry: bí-búgan

yfel-dónd

(n.)
Grammar
yfel-dónd, -dóend, es; m.
Entry preview:

An evil-doer, malefactor Yfeldóend malefactor, Jn. Skt. Lind. 18, 30. Cf. wel-dónd