Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wen-sealf

(n.)
Grammar
wen-sealf, e; f.

A salve for wens

Entry preview:

A salve for wens Wensealf Lchdm. ii. 128, 13, 19. Ðás wyrta sceolon tó wensealfe i. 382, 15 : ii. 128, 6:12, 19

wen-spring

(n.)
Grammar
wen-spring, (wen-spryng), es; m.

A mole

Entry preview:

A mole Wensprynga nevorum Wrt. Voc. ii. 59, 50

Wendlas

(n.)
Grammar
Wendlas, Wendelas, (-e ?), pl. a;
Entry preview:

The people of Vendil (the northern part of Jutland, Icel. Vendill) ?, the Vandals ? Wulfgár maþelode, ðæt wæs Wendla leód Beo. Th. 702; B. 348. Mid Wenlum ic wæs and mid Wærnum Exon. Th. 322, 6; Víd. 59. v. Grmm. Gesch. D. S. 332 sqq.; P. B. xii. 7

and-wendednys

(n.)
Grammar
and-wendednys, a-wændednys, -nyss, e; f. [and, wended , pp. of wendan to turn, nes]

A changingchangemutatio

Entry preview:

A changing, change; mutatio, Ps. Spl. 76, 10

Deorwente

(n.)
Grammar
Deorwente, an; f. [deor = Celt. dwr water; went turned, bent; v. wendan]

The river DERWENT, in Yorkshire, Derbyshire, Cumberland, and Durhamquatuor fluviōrum nomen in agris Eboracensi Derbiensi Cumbriensi et Dunholmensi

Entry preview:

The river DERWENT, in Yorkshire, Derbyshire, Cumberland, and Durham; quatuor fluviōrum nomen in agris Eboracensi Derbiensi Cumbriensi et Dunholmensi Be Deorwentan ðære eá by the river Derwent [Yorkshire], Bd. 2, 9; S. 511, 18: 2, 13; S. 517, 16. Of ðam

wyrt-weard

(n.)
Grammar
wyrt-weard, es; m.
Entry preview:

A gardener Heó wénde ðæt hit se wyrtweard ( hortulanus ) wǽre, Jn. Skt. 20, 15

Linked entry: leác-weard

trág

(n.)
Grammar
trág, e; trágu; indecl.; f.

Illaffliction

Entry preview:

Ill, affliction Hé wénde him tráge hnágre he expected humiliating affliction for himself, Elen. Kmbl. 1333; El. 668

lang-gestreón

(n.)
Grammar
lang-gestreón, es; n.
Entry preview:

Treasure that had existed long, ancient treasure Wénde hé þæt hé lytel fæc longgestreóna brúcan móste, B. 2240

on-unwís

Entry preview:

Hé wende ꝥ hé sprǽke onunwís (?on unwís ?) þá hé bebeád . . . quod quasi insana praeciperet, Gr. D. 58, 1. Add

un-wís

Entry preview:

Add: mad, insane Hé wénde ꝥ hé sprǽke on unwís, þá hé bebeád ꝥ . . . (quod quasi insana praeciperet), Gr. D. 58, I

wæter-streám

(n.)
Grammar
wæter-streám, es; m.

A stream of water

Entry preview:

A stream of water Hé wæterstreámas wende tó blóde convertit in sanguinem flumina eorum, Ps. Th. 77, 44. [Waterr-stræm, Orm. 18092.]

Beada ford-scír

(n.)
Grammar
Beada ford-scír, e; f.

Bedfordshire

Entry preview:

Bedfordshire: Cnut wende him út þurh Buccingahámscíre into Beadafordscíre Canute went out through Buckinghamshire into Bedfordshire, Chr. 1016; Th. 279, 16, col. 1

efen-sárgung

(n.)
Grammar
efen-sárgung, e; f.
Entry preview:

Compassion Þá heó þis gehýrde, heó wénde ꝥ hit má wǽre bysmrung þonne efensárgung quod audiens irrisionem potius credidit quam compassionem, Gr. D. 180, 8

Linked entry: sárgung

un-befohten

(adj.)
Grammar
un-befohten, adj.

Unfoughtunopposed

Entry preview:

Unfought, unopposed Ðá wénde se here ... ðæt hié mehten faran unbefohtene ðǽr ðǽr hié wolden, Chr. 911; Erl. 100, 23: Byrht. Th. 133, 28; By. 57

Linked entry: be-feohtan

scín-híw

Entry preview:

Hé wénde ꝥ hit wǽre sumes gástes scínhýw, Hml. S. 23 b, 170. Se swicola deófol hine gesewenlicne on manegum scínhíwum þám hálgan æteówde, 31, 712. Add

wóhhian

(v.)
Entry preview:

to go astray mentally, rave, wander Þá wénde se cniht ꝥ hé dwolode and wóhhade (wihade, v.l. wóhade ?) cum anne puer insanire crederet, Gr. D. 314, 7

Linked entry: wihade

in-hebban

Entry preview:

Hé wénde swíðe þæt ǽnig ælda ǽfre [ne] meahte swá fæstlice forescyttelsas on écnesse ó inhebban (o in hebba, MS. ), oððe þæs ceasterhlides clúster onlúcan, Cri. 313. Add

wundor-tácen

(n.)
Entry preview:

a miracle Nú oð þis, þæs þe mé þinceð, on ídel ic wénde ꝥ on Súðlangbeardum nǽron náne fæderas þe wundortácnu ( signa ) wyrcean mihton, Gr. D. 25, 27

Eaxan ceaster

(n.)
Grammar
Eaxan ceaster, e; f; es; n. v. ceaster

Exeter, Devon

Entry preview:

Exeter, Devon Wende he hine wið Eaxan ceastres he turned towards Exeter, Chr. 894; Th. 167, 28, col. 2: 894; Th. 169, 17, col. 2: 895; Th. 173, 10, col. 2

cyfes-boren

(v.; part.)
Grammar
cyfes-boren, def. se cyfes-borena; part.

Born in concubinage, base-born e concubina genĭtus

Entry preview:

Born in concubinage, base-born; e concubina genĭtus His cyfesborena bróðor siððan ríxode, se ðe wende to Scottum his base-born brother afterwards reigned, who had gone to the Scots, Homl. Th. ii. 148, 17

Linked entry: cifes-boren