á-stípedness
Bereavement
Entry preview:
Bereavement Hé waes byrnende for þám heáfe þǽre ásteópnesse (-stépednesse,v. L.) orbitatis luctu aestuans. Gr. D. 165, 12
Linked entry: -stípedness
á-swǽman
to be grieved ⬩ confounded ⬩ to wander away
Entry preview:
Substitute; to be grieved, confounded Ic ne áswǽme non erubescam, Ps. L. 24, 20. Ic áswǽmde tabescebam; I was grieved (A.V.), 118, 158 : 138, 21. Ic ne sý áswǽmed non erubescam, 24, 2. Sé þe sceal áswǽman (or under II.?)sárigferð, wát his sincgiefan
á-styrigend
One stirring up; ⬩ ventilator
Entry preview:
One stirring up; ventilator. Germ. 393, 78
Linked entry: styrigend
á-þreátian
To force away
Entry preview:
To force away Ðæt mon wielle æt óðrum his yfel áðreátigan, and hine on ryhtum gebringan, Past. 293, 10
á-tídrian
To grow weak
Entry preview:
To grow weak Hé him ꝥ ondréde ꝥ hé sceolde innan átýddrian ne intus inanesceret, Gr. D. 59, 26
Linked entry: á-týddrian
á-timbran
Entry preview:
Babilon ðe ic self átimbrede. Past. 39, 17. Hwylc man átimbrode ǽrust ceastre? Sal. K. 184, 33. Hé hét átimbran (-ian, v.l.) þá ciricean, Chr. 643; P. 26, 15: 913; P. 96, 20. Add
á-wemmendness
Corruption
Entry preview:
Corruption Geseón áwemmendnysse uidere corruptionem, Ps. L, 15, 10
Linked entry: wemmendness
á-wénan
To consider
Entry preview:
To consider Áhwénende existimantes, R. Ben. I. 4, 12
Linked entry: wénan
á-wídlian
to contaminate ⬩ defile ⬩ pollute ⬩ to profane ⬩ pollute
Entry preview:
of physical impurity, to contaminate, defile, pollute Sé ðe áwiht þicge þæs ðe hund áwídlige (inquinaverit), Ll. Th. ii. 216, 10. Be áwídledum swýnum de inquinatis porcis, 130, 31. of moral impurity, to profane, pollute :-- Áwítliende profanando (pudicitiae
á-wéstedness
Desolation
Entry preview:
Desolation Lá hú sint hig gewordene tó áwéstednysse (in desolationem), Ps. L. 72, 19
Linked entries: -wéstedness á-wéstness
á-wirding
Corruption ⬩ blemish
Entry preview:
Corruption, blemish Áwyrdingum maculis, Hpt. Gl. 421, 57
Linked entry: wirding
á-wirgan
Entry preview:
Áwyrigdon deuotabant, pro male dicebant, An. Ox. 2807. Áwerigdun (ówoerigdon, L.) ł miscwédun him maledixerunt ei, Jn. 9, 28. Áweredon ł téldon ðá óðoro aspernabantur ceteros, Lk. L. R. 18, 9. Men habbað heó sylfe swýðe stranglíce wið God áwerged and
á-wordenness
Weakness ⬩ worthlessness
Entry preview:
Weakness, worthlessness Áwordenes enervatio, Kent. Gl. 1172
Linked entry: -wordenness
á-wógian
To woo
Entry preview:
To woo Ðá foreward ðe Godwine worhte wið Byrhtríc þá hé his dohter áwógode, Cht. Th. 312, 11: Hml. S. 7, 14, 299: 9, 58
Linked entry: wógian
á-wrídian
To spring ⬩ descend
Entry preview:
To spring, descend Of þám sunum wearð on-wæcnad and áwrídad eall manna cynn, Angl. xi. 2, 38. Of him wearð áwrídad twá and hundseofontig þeóda, 45
Linked entry: wrídian
á-wlancian
To grow haughty ⬩ insolent
Entry preview:
To grow haughty, insolent Áwlancige insolescat, i. superbiet, An. Ox. 1159
Linked entry: wlancian
á-wirpan
To recover from illness
Entry preview:
To recover from illness Fǽrlíce áwyrpte se ádliga cniht, Hml. Th. i. 534, 28
Linked entry: á-wyrpan
á-wuldrian
To glorify
Entry preview:
To glorify Áuuldrad (glorificatus est) wæs se Hǽlend, Jn. L. 12, 16. Áwuldrad sié glorietur, Rtl. 79, 30
a-blend
Blinded ⬩ cæcatus
Entry preview:
Blinded; cæcatus Wénaþ ða ablendan mód the blinded minds think. Bt. 38, 5; Fox 206, 6
á-stregdan
Entry preview:
Stregd (ástregd,v. L.) þis gehálgode wæter ofer þæs mannes líchaman, Gr. D. 82, 17. Ástregde (-stréde, v. 1.) man þone wǽtan mid háligwætere liquor aspergatur aqua benedicta, Ll. Th. ii. 214, 29. Ástrogden asparsus, Rtl. 118, 5 : 119, II: 122, 22