Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-léfed

Entry preview:

Add: weakened, injured, infirm Gif nýten byð deád oððe geléwed si jumentum mortuum fuerit aut debilitatum, Ex. 22, 10, 14. Oð ꝥ se dǽl þæs líchoman þe ádeádode wæs and geléwed tó þǽre ǽrran hǽlo becume, Lch. ii. 284, 18. Hé gehǽlde mistlíce gebrocode

ge-legerod

(adj.; part.)
Entry preview:

confined to bed by sickness Hé on ðám lande ðá gelegered wearð, Hml. Th. ii. 152, 23. Binnon feówertig geára fæce næs nán man gelegerod on eallum ðám folce, 196, 13

ge-lenge

Entry preview:

Wel is eác tó warnianne ꝥ man wite ꝥ hý ( the bride and bridegroom ) þurh mǽgsibbe tó gelænge ne beón, Ll. Th. i. 256, 10. [Cf. O. H. Ger. ge-lang affinis; ge-lengida affinitas.? v. líc-gelenge(?). Add

leþer-hose

Grammar
leþer-hose, leþer-hosu ?. l. leþer-hosu, and add: — Leberhosa ocreae uel
Entry preview:

tibiales, Wülck. Gl. 125, 31

ǽ-léten

Entry preview:

Dele

spor-leþer

(n.)
Grammar
spor-leþer, es; n.

A spur-leather

Entry preview:

A spur-leather Spurleþera calcaria (amongst things made by the shoemaker), Coll. Monast. Th. 27, 35

ealdor-leg

(n.; part.)
Grammar
ealdor-leg, aldor-leg, -læg, es; n. [ealdor, læg p. of licgan]

Life-law, fate, deathfātum, mors

Entry preview:

Life-law, fate, death;fātum, mors Æfter ealdorlege after death, Exon. 51 a; Th. 177, 29; Gú. 1234

Linked entry: aldor-leg

ge-lecgan

(v.)
Grammar
ge-lecgan, p. -legde; pp. -leged, -legd, -léd

To laypōnĕre

Entry preview:

To lay; pōnĕre Hí ðec gelegdon on láþne bend they laid on thee the loathsome band, Cd. 225; Th. 298, 26; Sat. 539. Hwár he geléd wǽre ubi pōnĕrētur, Mk. Bos. 15, 47. He wæs unscyldig ðæs ðe him geléd wæs he was guiltless of that which was laid to him

Bylges leg

(n.)
Grammar
Bylges leg, es; n. [Flor. Bililesleaga: Sim. Dun. Byligesleage: Hovd. Biligesleage]
Entry preview:

BISLEY, in Gloucestershire Hí cómon to Bylges lege they came to Bisley, Chr. 1055; Erl. 190, 15

án-lépe

(adj.)
Grammar
án-lépe, -lépig, -lípig, -lýpig, [ǽn-]; adj. [án one; hleáp, hlýp a running, leap]

Going alonesolitaryprivatealonesingularoneeach onesolivagussolitariusprivatussolussingularisunussingulus

Entry preview:

Going alone, solitary, private, alone, singular, one, each one; solivagus, solitarius, privatus, solus, singularis, unus, singulus Nis nán ðe eallunga wel dó, nó forðon ánlépe non est qui faciat bonum, non est usque ad unum, Ps. Th. 13, 2. Ánlépra ǽlc

án-lépe

(adj.)
Grammar
án-lépe, -lépig.

Similar entry: án-lípe

leór-ness

Entry preview:

Add:

leór-ness

(n.)
Grammar
leór-ness, e; f.

Goingdeparturewithdrawal

Entry preview:

Going, departure, withdrawal Dægas leórnisse his dies assumptionis ejus, Lk. Skt. Rush. 9, 51. Leornisse transmigrationis, Ps. Surt. ii. 191, 3. In leórnisse in secessu [cf. gang II.], Mt. Kmbl. Rush. 15, 17

fram-léce

(adj.)
Grammar
fram-léce, adj.
Entry preview:

Having the looks averted Framléce aversa, Germ. 401, 41. Cf. léc

Linked entry: -léce

Lega-ceaster

(n.)
Grammar
Lega-ceaster, e ; f.
Entry preview:

Chester Hié gedydon on ánre wéstre ceastre on Wírhealum, seó is Legaceaster (Leg-, Liege-, Lige-, v. ll. ) geháten, Chr. 894; P. 88, 6. Hé micele fyrd gelǽdde tó Legaceastre (Leige-, v. l. ad ciuitate Legionum, quae a gente Anglorum Legacaester, a Brettonibus

leáh

(n.)
Grammar
leáh, g. leáge; f.

Lye

Entry preview:

On bitere lége, L. Med. Ex. Quad. 9, 14; Lchdm. i. 364, 5. Ofergeót ða ascen mide, mac swá tó léga, 378, 11. Wyrc him leáge of ellenahsan, L. M. 3, 47; Lchdm. ii. 338, 25

LICGAN

(v.; adv.)
Grammar
LICGAN, p. læg: pl. lǽgon; pp. legen.

To LIEfailto liegorun

Entry preview:

To LIE, be at rest, be in bed, lie dead, lie low, fail Árís nú hwí líst ðú neowel on eorþan surge! cur jaces pronus in terra? Jos. 7, 10. Hwæt ligst ðú on horwe? Dóm. L. 6, 77. Mín cnapa líþ on mínum húse lama puer meus jacet in domo paralyticus, Mt.

Linked entry: for-lǽge

aldor-leg

(n.)
Grammar
aldor-leg, = -læg, es; n.

Life-lawfate

Entry preview:

Life-law, fate Ðæt ge cúðon míne aldorlege that ye know my life's destiny. Cd. 179; Th. 224, 20; Dan. 139

ealdor-leg

(n.)
Grammar
ealdor-leg, es; n.
Entry preview:

Substitute: ealdor-legu, e; f. Course of life, life Gé mé sægdon þæt gé cúðon míne aldorlege, swá mé ǽfre wearð oððe ic furðor findan sceolde you told me that you knew the course of my life, whatever has befallen me, or what I was yet to experience,

for-legenes

Grammar
for-legenes, -legen[n]es.
Entry preview:

For intingari dyrnre forlegenesse (dyrneforlegenesse, v. l.), Bd. 4, 5; Sch. 379, 8. Ásliden in forlegenesse, Gr. D. 241, 15. Unálýfedre forlegenesse, Bd. 2, 5; Sch. 133, 9. Þurh dyrne forlegennesse (-legenesse, v. l.), 1, 27; Sch. 87, 22. Add

Linked entry: for-legness