wiþer-rǽde
Adverse ⬩ contrary ⬩ at variance ⬩ hostile ⬩ rebellious ⬩ contumacious ⬩ out of harmony ⬩ repugnant ⬩ offensive ⬩ disagreeable ⬩ adverse ⬩ not fitted to further the good of anything ⬩ unfavourable ⬩ disadvantageous ⬩ contrary ⬩ of an opposite nature
Entry preview:
Adverse, contrary Aduersus is nama þwyr oððe wiðerrǽde, Ælfc. Gr. 38; Zup. 240, 1. Wiþerrǽde contrarius, 47; Zup. 275, 6. where there is ill-will, at variance, hostile Ðæra Persiscra cyning wæs ðam Cásere wiþerrǽde, Jud. Thw. 162, 24. Ongeán ðam wíslícan
Linked entries: wiþer-rǽdness wiþ-rǽde
wiþ-rǽde
Contrary
Entry preview:
Contrary Wiðrǽde contraria, R. Ben. Interl. 13, 7
deád-rægl
Similar entry: deád-hrægel
ge-rǽde
Entry preview:
Add: The word seems used only in the pl. ge-rǽdu(-a). An ornament, trapping. for a person Wé lǽrað ꝥ man geswíce higeleásra gewǽda and dislicra gerǽda, Ll. Th. ii. 248, 16. for a horse Ǽfteráp postela, gerǽdu falere, brídel frenum, Wrt. Voc. i. 84,
ge-rǽde
Entry preview:
Counsel, design, device þǽr þá æðelestan hæleða gerǽdum hýdde wǽron, þurh nearusearwe, næglas on eorðan, El. 1108. Forþsnoterne hæleða gerǽdum (cf. rǽdum snottor, wís on gewitte, An. 469), 1054
ge-rǽwe
Entry preview:
in a row Hí ealle on gerǽwe sǽton, Hml. S. 23, 779. Of ðám alre tó ðám twám wycan standað on geréwe swá ðæt gemére gǽþ, C. D. iii. 424, 8
oft-rǽde
Entry preview:
Add Tó lytel hit byð, beó hit á lǽsse, for ðan his weorc sceal beón oftrǽde, Ll. Th. i. 432, 25. Uton oflinnan . . . þára oftrǽdra symla, Verc. Först. 148, 5
racent-teáge
Entry preview:
Þá læg Petrus . . . mid twám racenteágum getíged . . . se engel cwæð, 'Arís . . . ' and þá racenteágan feóllon ðǽrrihte of Petres handum, Hml. Th. ii. 382, 2-8. Add
racent-teágian
Similar entry: ge-racenteágian
racent-teáh
Entry preview:
Hé geband him sylfum þone fót mid íserne racenteáge and ðá racenteáge hé gefæstnode . . . tó ðon ꝥ him nǽre ná álýfed furður tó gánne þonne swá swá þǽre racenteáge længe áþened wæs . . . 'Gif þú sý Godes þeówa, ne binde þé seó ísene racetæáh (racenteág
rǽde-fæsting
Entry preview:
Entertainment furnished to the king's messengers when riding on the king's business, or to those strangers who were coming to the king Liberabo illud (monasterium) a pastu et refectione illorum hominum quos saxonice nominamus walhfæreld and heora fæsting
Linked entry: fæsting
rǽde-here
Entry preview:
Rǽdehere equitatus (Pharaonis), Ps. Rdr. 282, 19. Add
wiþer-rǽde
Entry preview:
Ꝥ úre nán ne beó wiþerrǽde wiþ þá hálgan drohtnunga, ac wilsumlíce dó ꝥ hé dó, Hml. S. 33, 72. Add
ǽ-rǽfe
Discovered
Entry preview:
Discovered Hí drifon stacan on Wulfstánes feder, and ðet werð ǽreáfe, Cht. Th. 230, 16
Linked entry: ǽ-reáfe
bearm-rægl
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
a-rǽsan
to rush ⬩ irruere
Entry preview:
to rush; irruere,Anlct
bearm-rægl
A bosom-garment ⬩ sinui imposita vestis vel mappula
Entry preview:
A bosom-garment; sinui imposita vestis vel mappula, Wrt. Voc. 26, 28
magu-rǽswa
A leader of men ⬩ a chief
Entry preview:
A leader of men, a chief Se magorǽswa mǽgþe sínre dómas sægde, Cd. 79; Th. 98, 2; Gen. 1624. Se ðe lǽdde, módig magorǽswa (MS. -ræwa), 145; Th. 181, 2; Exod. 55 : 143; Th. 178, 25; Exod. 17
Linked entry: rǽswa