ge-wildan
to exercise power over ⬩ rule over
Entry preview:
to exercise power over, rule over, Gen. 3, 16: Ps. Spl. 105, 38
ge-wildor
Entry preview:
Dele
ge-wildend
Entry preview:
A tamer, subduer, subjugator Gewyldend perdomitor, Germ. 391, 12
Linked entries: -wildend ge-wyldend
férrece
A fire-pan ⬩ bătillum
Entry preview:
A fire-pan; bătillum, Cot. 161, Som. Férrece vatilla, Wrt. Voc. 287, 7
wil-dæg
A welcome day
Entry preview:
A welcome day On ðam wildæge. Exon. Th. 29, 7 ; Cri. 459
wil-dǽd
An acceptable deed ⬩ favour ⬩ benefit
Entry preview:
An acceptable deed, favour, benefit Móna se ændlefta, wyldǽda (wel-? v. wel-dǽd) biddan nytlíc is. Lchdm. iii. 188, 24
fús-trendel
Entry preview:
Heofenlices fustran lígette coelestis foci (i. ignis) fulmine, An. Ox. 1428
FEOR
FAR ⬩ at a distance ⬩ prŏcul ⬩ longe ⬩ beyond ⬩ moreover ⬩ ultra ⬩ porro
Entry preview:
FAR, at a distance; prŏcul, longe Ðá wǽron ðás wundru feor and wíde gemǽrsode and gecýðed quĭbus pătĕfactis ac diffāmātis longe lāteque mīrācŭlis, Bd. 3, l0; S. 535, 2: 3, 16; S. 542, 16. Hyra heorte is feor [feorr, Mt. Bos. 15, 8] fram me cor eōrum
ge-eglan
Entry preview:
Hý mon band on wilde fearras and ðá hyre ne geegledon, Shrn. 133, 12. Add
un-temed
Untamed ⬩ wild
Entry preview:
Untamed, wild Untemed (Wright prints untamed, but see Wülcker 226, 14), wilde edomitus, Wrt. Voc. ii. 142, 40. Un-temed hors, Ps. Spl. C. 32, 17
glof
A cliff
Entry preview:
A cliff Hafuc sceal on glofe wilde gewunian the hawk shall dwell wild on the cliff, Menol. Fox 494; Gn. C. 17
-en
to know
Entry preview:
to know
fódder
Entry preview:
Add Fódre sagina (epularum), Wrt. Voc. ii. 81, 71. Se scírgeréfa férde mid him and léet him findan mete and fóddor æt ælcan castelle, Chr. 1075; P. 210, 25. Atih ł wilde fóter zizania, Mt. L. 13, 27
wudu-líc
of a wood ⬩ wild
Entry preview:
of a wood Wudulíc siluester, Ælfc. Gr. 9, 18 ; Zup. 44, 16. Wudelícra treówa arborum silvestrium, Hpt. Gl. 419, 42. wild Wudulíce oððe wilde agrestes, Wrt. Voc. ii. 4, 60
gós
Entry preview:
Goos anser, Wrt. Voc. ii. 100, 37. Gós, 6, 69. Grǽg gós ganta, Wrt. Voc. i. 62, 11: canta, 280, 15. Grége gós gans, ii. 42, 15. Hwít gós anser, i. 62, 10. Wilde goos cente, ii. 103, 68: gente, 109, 63. Wilde gós gante, 40, 65. Genim góse rysele, Lch.
ræce
Entry preview:
Add: v. fýr-, hláf-ræce (-u)
á-cumba
Entry preview:
Add: a-cum[b] Fýr átent ácuma (stuppas), Chrd. 74, 16
býn
Entry preview:
Inhabited, occupied; habitatus Ðæt býne land is eásteweard brádost the inhabited land is broadest eastward, Ors. 1, 1; Bos. 20, 45. Licgaþ wilde móras on emnlange ðæm býnum lande wild mountains lie along the inhabited land, 1, 1; Bos. 20, 44
a-beornan
To burn ⬩ exardere
Entry preview:
To burn; exardere Fyr abarn exarsit ignis, Ps. Th. 105, 16
bláte
Entry preview:
In first passage for Helle fýr, substitute Hit (Etna) óðra stówa