feoh-gehát
Entry preview:
A promise of money Cantware him feoh gehéton (behéton, v. l.). . . and under þám feohgeháte (-beháte, v. l.) se here hiene úp bestæl, Chr. 865; P. 68, 10
Linked entries: ge-hát feoh-behát
ge-hálettan
Entry preview:
To salute, greet Hé gehálette þone cniht and him þus bebeád puero resalutato praecepit, Gr. D. 36, 27. Þá Langbearde hé grétte and gehálette Langobardos salutavit, 250, 18
Linked entry: hálettan
ge-heortlíce
Entry preview:
Vigorously, thoroughly (?) Þá sóna æfter þǽre stefne geheortlíce him wǽron þá limu cwiciende and fægre (the latin is ; Post quam vocem paulatim recalescentibus membris), Gr. D. 317, 16
ge-wisfullíce
Entry preview:
Substitute: Knowingly, with knowledge. v. gewis; 2 Hé him þá gewát swíþe gewisfullíce (-wiss-, v. l.) swílce hé unwís wǽre recessit igitur scienter nescius, Gr. D. 95, 31
gold-fyll
Entry preview:
gold-leaf, gold-foil Him an rǽd hiów rudaþ on þám ricge goldfylle (-felle [ in a later MS. ], 476, 58) gelíc glitonaþ Fénix, E. S. viii. 478, 61. (?)
Linked entry: gold-fell
heard-sǽlþ
Entry preview:
Se cyning . . . him wæs wániende ǽgþer ge his ágene heardsǽlða ge ealles þæs folces rex . . . nunc suam, nunc publicam infelicitatem deflet, Ors. 4, 5: S. 166, 20. Add
maþa
Entry preview:
Him weúllon maðan geond ealne ðone líchaman, Hml. Th. i. 472, 30. Þǽr manna líc lágon . . . þá weóllon eall maðon and egeslíce stuncon, Hml. S. 4, 212. Add
mælan
Entry preview:
Hyt ys gerǽdd ꝥ Móyses lǽrde ꝥ folc, and þus wordum mǽlde, Angl. viii. 322, 4. Hé mǽlde and him beforan sǽde praedixit, Gr. D. 103, 32. Add
on-tygness
Entry preview:
the state of a person in respect to the frequency of the charges brought against him Be cirlisces monnes ontygnesse at ðiéfðe, Ll. Lbmn. 22, 23. v. §37
un-gebét
Entry preview:
Add: un-gebeted. I. add Þá synne þe hé ǽr ungebéted hæfde, Gr. D. 329, 3. Him nǽnig syn ungebéted (-bétedu, v.l. ) bútan wrace áleoðod wæs, 332, 3
ǽrendung
Entry preview:
Add: intercession. Cf. ǽrendian ; Him getýþade Leófríc mid erndunga Godgyfan, Cht. Th. 446, 3. earn. v. gang-ǽrendung, gemót-ǽrendung, hæf-ǽrendung, hors-ǽrendung, hús-ǽrendung, miltestre-ǽrendung
wæl-ceald
Deadly cold
Entry preview:
Deadly cold Hé him helle gescóp, wælcealde wíc (cf. Ðǽr (in hell) cymð forst fyrnum cald, Cd. Th. 20, 28; 316), wintre beðeahte, Salm. Kmbl. 937; Sal. 468
hearm-cweðan
To revile, speak ill of
Entry preview:
To revile, speak ill of Mið ðý menn iuih harmcueðaþ cum homines vos exprobaverint, Lk. Skt. Lind. 6, 22. Hearmcuǽdon him convitiabantur ei, Mk. Skt. Lind. 15, 32
wín-drenc
Wine
Entry preview:
Wine Wíndrenc (-dred, 1. 10, -drend, 1. 12, MS.) vinum, R. Ben. Interl. 72, 10, 12. Ða cempan him budon drincan gebitrodne wíndrenc, Homl. Th. ii. 254, 16
Linked entry: wín-drync
bed-streáw
Straw used for bedding
Entry preview:
Straw used for bedding Of his bedstréwe man band on ánne wódne; þá gewát se deófol him of, Hml. S. 31, 572. (Cf. streáw tó his beddinga,) 849
for-cweþan
to reproach ⬩ upbraid ⬩ blame ⬩ reprove ⬩ rebuke ⬩ to reprove ⬩ to refuse ⬩ decline ⬩ to excuse ⬩ to refuse ⬩ to receive ⬩ to reject ⬩ disapprove of
Entry preview:
Substitute: to reproach a person, upbraid, blame, reprove, rebuke Ðá fortrúwodan, ðonne hié him selfum tó swíðe trúwiað, hié forsióð óðre menn and eác forcueðað protervi, dum valde de se praesumunt, exprobrando ceteros dedignantur. Past. 209, 6. Forcueð
for-gifan
to give ⬩ bestow ⬩ grant ⬩ dispense ⬩ to give ⬩ to give ⬩ to give ⬩ to give up ⬩ hand over ⬩ deliver up ⬩ commit ⬩ practice ⬩ to give back ⬩ restore ⬩ to marry ⬩ to grant ⬩ permit ⬩ allow ⬩ to grant ⬩ to give ⬩ cause ⬩ to forgive
Entry preview:
Add: to give, bestow, grant, dispense Gewelegade, forgæf donat, Wrt. Voc. ii. 141, 72. Forgeaf contulit, hié forgeáfan contulerunt, 24, 26, 7. Hwá mæg þám gýtsere genóh forgifan? Swá him mon máre selþ, swá hine má lyst, Bt. 7, 4; F. 22, 34. Forgyfende
fór-wel
Very well ⬩ very ⬩ valde
Entry preview:
Very well, very; valde Him nǽfre seó gítsung fórwel ne lícode covetousness never very well pleased him. Bt. titl, xvii; Fox xii. 24: Bt. 17; Fox 58, 24. Ólǽcþ ðes middangeard fórwel menige this world flatters very many, Homl. Th. i. 490, 14: ii. 158,
fór-wyrcan
To work or place before ⬩ obstruct ⬩ barricade ⬩ oppōnére ⬩ obstruĕre
Entry preview:
To work or place before, obstruct, barricade; oppōnére, obstruĕre Se cing geháwode hwǽr man mihte ða eá fórwyrcan [fór-wyrcean, col. 2] the king observed where the river might be obstructed, Chr. 896; Th. 173, 36, col. 1. He hæfde ealle ða geatu fórworht
Linked entry: un-forworht
néðing
Daring ⬩ audacity
Entry preview:
Daring, audacity Ðæt hé þurh néðinge wunne, Exon. Th. 109, 33; Gú. 99. Ða swá swíðe hiene ondrédan ðe on westeweardum ðisses middangeardes wǽron ðæt hié on swá micle néðinge ... hiene æfter friþe sóhton on eástweardum ðeosan middangearde those who were