Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Dona-feld

(n.)
Grammar
Dona-feld, gen. -feldes ; dat. -felde, -felda; m.

TANFIELD, near Ripon, YorkshireCampodōnum in agro Eboracensi

Entry preview:

TANFIELD, near Ripon, Yorkshire; Campodōnum in agro Eboracensi On Donafelda, dǽr wæs ðá cyninges botl, hét Eádwine ðǽr cyricean getimbrian in Campodōno, ubi tunc etiam villa rēgia erat, Æduīni rex fecit basĭlĭcam, Bd. 2, 14; S. 518, 17

óþ-cirran

(v.)
Entry preview:

to turn away, be perverted Gif sóðfæstra þurh myrrelsan mód ne óþcyrreþ (neod cyrreþ, MS. ) if by seduction the mind the mind of the righteous is not perverted Exon. Th. 262, 26; Jul. 338. Cf. on-cirran; intrans

húdenian

(v.)
Entry preview:

in the following passage Húdenige ǽrest hine selfne, óþ hé wacige and áhrisige siððan óðre tó geornfulnesse gódra weorca prius se per sublimia facta excutiant, et tunc ad bene vivendum alios sollicitos reddant, Past. 64; Swt. 461, 16

firenian

(v.)
Entry preview:

Gif firnige bróðer ðí n si peccaverit frater tuus, Mt. R. 18, 15. Fyr[n]gende flǽsc caro luxurians, Dóm. L. 214. Take Seel. 103 under II, and add to I

cirran

(v.)
Entry preview:

To turn, cause to move Cerrende heáfda hiora moventes capita sua, Mt. L. 27, 39. Cærrende (cerr-, R.), Mk. L. 15, 29.

Linked entries: cerran cyrran

ge-dwínan

Entry preview:

Þonne deriende gedwínað heonone þysse worulde gefeán, gewitað mid ealle, þonne druncennes gedwíneð mid wistum noxia tunc hujus cessabunt gaudia saecli, ebrietas, epulae, Dóm. L. 231 233. Gedwán disparuit .i. evanuit, Wrt. Voc. ii. 141, 18 : 27, 34.

CWYSAN

(v.)
Grammar
CWYSAN, p. de; pp. ed

To crush, QUASH, shake, bruise, dash against quassare, terere, allidere

Entry preview:

To crush, QUASH, shake, bruise, dash against; quassare, terere, allidere Se ðe forgnídeþ oððe cwysþ lytlungas ðíne to stáne qui allidet parvulos tuos ad petram, Ps. Lamb. 136, 9. Ðú genyðeredest oððe ðú cwysdest me allisisti me, 101, 11

wiþerbrocian

(v.)
Grammar
wiþerbrocian, p. ode

To opposebe adverse tobe against

Entry preview:

To oppose, be adverse to, be against Se feónd bismerad wiðerbrocaþ noman ðínne inimicus inritat adversarius nomen tuum, Ps. Surt. 73, 10. Ða ðe wiðerbrociaþ mé qui adversantur mihi, Ps. Spl. C. 34, 22. Similar entries v. preceding word

á-brǽdan

(v.)
Grammar
á-brǽdan, p. de
Entry preview:

To dilate, extend, spread out Ábraed múð ðínne dilata os tuum, Ps. Srt. 80,11. Ðeáh ðe seofon middangeardas sýn ealle onefn ábrǽdde, Salm. K. p. 150, 29. Mid ábrǽdedum handum, Hml. S. 23 b, 701. [Goth. us-braidjan expandere.]

ambeht

(n.)
Grammar
ambeht, n.
Entry preview:

Dele: Lat. ambitus, and add Ic þín eom scealc ombehte ego servus tuus, Ps. Th. 115, 6. In cummenum foreonfoeng dearfscipes in gesendena embichta ðeódómes is in venientibus praesumtio temeritatis, in missis obsequium servitutis est, Mt. p. 8, 2

híwcúþ-lic

(adj.)
Grammar
híwcúþ-lic, adj.

domesticfamiliar

Entry preview:

Ox. 2531. used substantively: On híwcúðlicum ðínum in domesticis tuis, Scint. 194, 9. familiar Mid híwcúlþlicre byldo familiaritatis ausu, Gr. D. 32, 9

a-gén

(prep.)
Grammar
a-gén, prep. acc.

Againstadversumcontra

Entry preview:

Ðín bróðor hæfþ ǽnig þing agén ðé frater tuus habet aliquid adversum te, Mt. Bos. 5, 23

be-cýpan

(v.)
Grammar
be-cýpan, ic -cýpe, ðú -cýpest, -cýpst, he -cýpeþ, cýpþ, pl. -cýpaþ; p. ic, he -cýpte, ðú -cýptest, pl. -cýpton ; pp. -cýped, -cýpt

To sellvendere

Entry preview:

To sell; vendere Ðú becýptest folc ðín vendidisti populum tuum, Ps. Spl. 43, 14. Gif hwá becýpþ his dóhtor si quis vendiderit filiam suam, Ex. 21, 7. Iosep becýped wæs venundatus est Ioseph, Ps. Spl. 104, 16 : Mt. Bos. 10, 29

Linked entry: be-ceápian

mynster-gang

(n.)
Grammar
mynster-gang, es; m.

Going into a monasteryentering on a monastic life

Entry preview:

Going into a monastery, entering on a monastic life Heó ðonne mót gif heó wile ðæt forlǽtan and hyre mynstergang geceósan tunc, si velit, licebit ei id derelinquere, et vitam monasticam sibi eligere, L. Ecg. C. 20; Th. ii. 146, 23

oden

(n.)
Grammar
oden, e; f.

A threshing-floor

Entry preview:

A threshing-floor Frymþa odene ðínre primitias areae tuae, Scint. 29. Beóþ sume on búre, sume on healle, sume on ódene, sume on carcerne, and lybbaþ ðeáh æalle be ánes hláfordes áre, Shrn. 187, 23. On odene cylne macian, Som

un-witod

(adj.)
Grammar
un-witod, un-wiotod; adj.

Uncertain

Entry preview:

Wel mon sceal wine healdon on wega gehwylcum; oft mon féreþ feor bí túne, ðǽr him wát freónd unwiotodne (where he cannot look for a friend), Exon. Th. 342, 23; Gn. Ex. 146

welwilness

(n.)
Grammar
welwilness, e; f.

Good willkindnessgoodness

Entry preview:

Ðú ús gescyldst mid ðam scylde ðínre welwilnesse ut scuto bonae voluntatis tuae coronasti nos Ps. Th. 5, 13. Hym ic mé befeste and hys welwylnesse ic mé bebeóde Shrn. 189, 34

ge-cígan

(v.)
Grammar
ge-cígan, -cígean, -cýgan, -cégan; p. -cígde, -cýgde, -cégde; pp. -cíged, -cýged, -cýgd, -céged [ge, cígan to call]; v. trans.

To callnamecall uponinvokecall forthprovokeincitevocarenominareinvocareprovocareincitare

Entry preview:

Folc gecýgde naman ðíne populus incitavit nomen tuum, Ps. Spl. 73, 19

EÁM

(n.)
Grammar
EÁM, es; m.

EAM, uncle chiefly on the mother's side avuncŭlus

Entry preview:

Nim ðé wif of Labanes dóhtrum ðínes eámes accĭpe tĭbi inde uxōrem de fīliābus Labāni avuncŭli tui. Gen. 28, 2: 29, 10: Ors. 1, 12; Bos. 35, 32: 2, 2; Bos. 41, 7: Bd. 5, 19; S. 637, 33.

ge-wǽcan

(v.)
Grammar
ge-wǽcan, -wǽcean; part. -wǽcende; p. -wǽcte, -wǽhte; pp. -wǽct, -wǽht

To weakenaffecttroublevexafflictoppressaffĭcĕreaffīgĕre

Entry preview:

We on ðínum yrre synt swíðe gewǽhte in īra tua defēcĭmus, Ps. Th. 89, 9: Jud. 6, 2: Homl. Th. ii. 396, 28