ge-weald
Pudenda ⬩ ingnen
Entry preview:
Pudenda, ingnen Neáh ðam gewealde prope inguinem, Herb. 104, 2; Lchdm. i. 218, 23: 5, 5; Lchdm. i. 94, 22, 24. Ðæt geweald, Lchdm. ii. 388, 9. v. ge-weald power
ge-geng
Entry preview:
A body of fellow-travellers, a company Seó sǽ ádrencte Pharaonem and ealle his gegenge . . . Críst deófol silfne besencte and ealle his gegenge, Btwk. 196, 4, 8. v. ge-genge; n
Linked entry: -geng
ge-þeówrǽden
Entry preview:
fellowship, association Ne sceal hé habban náne geþeówrǽden (-þeódrædenę?: ge-þeóde, v. l.) nádor ne wið ꝥ mynster ne wið þá geférrǽdene non debet sociari corpori monasterii, R. Ben. 108, 18. (?)
ge-durran
Entry preview:
to dare Nǽnig mon gidarste hine gifregna nemo audebat eum interrogare, Mk. R. L. 12, 34: Jn. L. 21, 12. [Goth. ga-daursan : O.Sax. gi-durran: O. H. Ger. ge-turren.]
Linked entry: durran
ge-dirfan
Entry preview:
to cause to labour. Cf. ge-deorfan; It beó sóðlíce gedyrfe[d ?] on bebodum þínum ego autem exercebor in mandatis tuis, Ps. L. 118, 78. to endanger, imperil. Cf. ge-deorfan ; Cild bið on wætere gedyrfed; gif hé ætwint, langlífe hé bið, Lch. iii. 184,
Linked entries: ge-deorfan ge-dyrfan dirfan
ge-winful
Entry preview:
Add: laborious, troublesome. v. ge-win; 2 Þám bróþrum wæs swýðe gewinnful and uneáðe niþer tó ástígenne tó þám wæterseáðe valde erat fratribus laboriosum ad lacum descendere, Gr. D. 112, 17. Ic wolde ꝥ hyra lǽs wǽre gewinfulra utinam minus fuissent laboriosa
ge-setnian
Entry preview:
ge-sétnian, ge-sǽtnian
ge-sewenlic
Entry preview:
Hí gesáwon þæt se heofonlica mete wæs gesewenlic, Hml. Th. ii. 274, 29. Cempa eorðlic ongeán feónd gesewen-licne (uisibilem) færð tó gefeohte, Scint. 61, 4. v. un-gesewenlic, ge-sáwenlic. Add
ge-runnen
run together, congealed, joined ⬩ coagulatus,
Entry preview:
run together, congealed, joined; coagulatus, Ps. Lamb. 67, 16: 118, 70: Ælfc. Gl. 33; Som. 62, 17; Wrt. Voc. 28, 1: 78; Som. 72, 52; Wrt. Voc. 46, 12; pp. of ge-rinnan
Linked entry: rynning
ge-swellan
Entry preview:
to swell Biþ gehwæþer geswollen, Lch. ii. 46, 9. Gif se geswollena mon on þǽre lifre swá áswollen gebít, 200, 22. Wiþ geswollenum sáre, 202, 5. [O. H. Ger. ge-swellan tumere, tumefierí.]
ge-ánlícian
to join together
Entry preview:
(?) to join together in an undertaking Geánlícude conspirati (cf. ge-ánlǽcan; I a. But perhaps the form is geanlícude. v. Hpt. Gl. 426, 71 where the Latin is conspirati, consimilati), An. Ox. 863
Linked entry: án-lícian
ge-swógen
Senseless ⬩ inanimate ⬩ swooned
Entry preview:
Senseless, inanimate, swooned Se læg geswógen betwux ðám ofslegenum he lay in a swoon amongst the slain, Homl. Th. ii. 356, 27: Swt. A. S. Rdr. 66, 324, Similar entries v. ge-swówung
ge-dyrst
Entry preview:
(?) ge-dyrfe. Cf. ge-deorfan
ge-anwyrde
Entry preview:
Substitute: <b>ge-anwyrde</b> in the phrase ge-anwyrde beón. to profess, declare oneself to be Ic eom geanwyrde monuc pro-fessus sum monachum Coll. M. 18, 28. to make confession of Him man wearp on ꝥ hé wæs þes cynges swica and ealra landleóda
ge-hírsumnes
Entry preview:
Take here <b>ge-hýrsumnes</b> in Dict. and add: obedience Getíðige ús God ꝥ wé magon eów secgan his láre, and eów gehýrsumnysse ꝥ gé ðá láre áwendon tó weorcum, Hml. A. 12, 310. Hwæðer hé carfull sig tó godcundum weorcum and tó gehýrsumnysse
ge-sægdnis
Entry preview:
Substitute : ge-sægedness, e ; f. a sacrifice, an offering (especially of the Eucharist) We sceolon Gode ásecgan þá dæghwámlican onsægdnesse his líchaman and blódes. Þeós gesægednes gehǽleð þá sáwle debemus Deo quotidianas carnis ejus et sanguinis hosíias
ge-drípan
Entry preview:
Take here <b>ge-drypan</b> (l. ge-drýpan) in Dict., and add: to cause to fall in drops Þæt Lazarus mid hys fingre hym gedrípte weteris on þá tungan, Solil. H. 67, 29. Gyf þé gedrýptes wínes lyste, þonne dó þú mid þínum scytefingre . . . swycle
ge-hlyst
Entry preview:
Substitute: <b>ge-hlyst</b>, e; f. Hearing Þæs þe hí ágyltan áþor oþþe þurh gesihþe, oþþe þurh gehlyste ǽniges yfeles þinges, oþþe þurh ídele sprǽce, R. Ben. 128, 2
ge-drorenlic
Entry preview:
Perishable, transitory, frail Drihten, þú wást ꝥ ic eom gedrorenlic dúst. Nap. 29. Þeós world is eall forwordenlic and gedrorenlic [printed gedrofenlic, but see ge-hrorenlic) and gebrosnodlic and feallendlic, Bl. H. 115, 3
Linked entries: ge-drófenlíc drorenlic
ge-deáðian
Entry preview:
For ge-déðan substitute ge-díþan