ge-hípan
Entry preview:
Take here <b>ge-hýpan</b> in Dict. and cf. ge-heapian
Linked entry: ge-hýpan
ge-samodlǽcan
Entry preview:
Add: Gesomodlǽcð conlocet: <b>ge-sanco.</b> l. ge-scinco, q. v
ge-þíwe
Entry preview:
Take here <b>ge-þýwe</b> in Dict., and add Sume dæge sænde se hálga wer þǽra muneca sumne, swá him geþýwe wæs quadam die misit ex more, Gr. D. 142, 31
Linked entry: ge-þýwe
ge-streónfull
Entry preview:
Cf. ge-streón ; <b>IV a</b> Mid gestreónfullum bíleofena fódan sumptuosa pabulorum alimonia, An. Ox. 1570. On gestreónfulre spédinesse sumptuosa opulentia, 3603.
ge-lífenscipe
Entry preview:
Take here <b>ge-léfenscipe</b> in Dict., and add: v. ge-lífen excused
Linked entry: ge-lífen
ge-wirdlian
Entry preview:
Take here <b>ge-wyrdlian</b> in Dict., and add: (ge-ǽwerdledan, v. l. )
Linked entry: ge-wyrdlian
ge-hruxl
Entry preview:
Substitute : <b>ge-hrúxl</b>, es; n. Noise, tumult Ðá bróðru mid gehlýde wurpon wæter on ꝥ fýr . . . þá wearð se Drihtnes wer mid þám ylcan gehrúxle (-rúxle, v. l.) (eodem tumultu ) ástyrod. and þyder becóm, Gr. D. 124, 3.
ge-lóman
Entry preview:
Substitute: <b>ge-lóma,</b> an; m. a tool, an implement, utensil Gelóma utensile, Wrt. Voc. ii. 124, 24. Næs nǽnig wén þæs gelóman ( a wood-bill) . . .
ge-wær
Entry preview:
Substitute: <b>ge-wær</b> in the phrase gewær (indecl. cf. wurðan thes firiho barn giwar, Hél. 3641.
ge-þylmédan
Entry preview:
Substitute: <b>ge-þylman;</b> pp. ed To overwhelm Hí geþylmede ł gewriþene synt ipsi obligati (cf. obligata, oblita, Corp. Gl. H. 84, 4 a) sunt, Ps. L. 19, 9. Cf. for-þylman
ge-beden
Entry preview:
ge-béded (-= ge-bǽded)
ge-hilt
Entry preview:
Substitute <b>ge-hilte</b>; pl. (used like pl. of hilt with singular meaning] ge-hiltu
ge-dwolian
Entry preview:
Add: ge-dwalian. to go astray, wander from the path. lit.
ge-rǽdnes
Entry preview:
Cf. gerǽdan ; <b>III a</b> Þú mid þus mycelre tódǽlednesse and gerǽdnesse tósceádest manna gástas and nýtena . . .
ge-wirþe
Entry preview:
Take here <b>ge-wyrþe</b> in Dict., and add Hé gesealde twégra æcera gewirde landes concessit duo iugera ruris, C. D. vi. 207, 16. Heó on hire múð sende þreóra corna gewyrde, Hml. S. 23 b, 716
ge-runnen
run together, congealed, joined ⬩ coagulatus,
Entry preview:
Gl. 33; Som. 62, 17; Wrt. Voc. 28, 1: 78; Som. 72, 52; Wrt. Voc. 46, 12; pp. of ge-rinnan
Linked entry: rynning
ge-swellan
Entry preview:
Gif se geswollena mon on þǽre lifre swá áswollen gebít, 200, 22. Wiþ geswollenum sáre, 202, 5. [O. H. Ger. ge-swellan tumere, tumefierí.]
ge-ánlícian
to join together
Entry preview:
to join together in an undertaking Geánlícude conspirati (cf. ge-ánlǽcan; I a. But perhaps the form is geanlícude. v. Hpt. Gl. 426, 71 where the Latin is conspirati, consimilati), An. Ox. 863
Linked entry: án-lícian
ge-resta
Entry preview:
[cf. ge-bedda, ge-rnaca, ge-mæcca] Tácnað Ꝥ démena and gerestena cwealrn, Lch. iii. 168, 6
ge-anwyrde
Entry preview:
Substitute: <b>ge-anwyrde</b> in the phrase ge-anwyrde beón. to profess, declare oneself to be Ic eom geanwyrde monuc pro-fessus sum monachum Coll.