Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

brégan

Entry preview:

Þæt hit leásung wǽre, þætþæt folc mid brégdan, Wlfst, 100, 7. Ðá óðre sint tó bréganne (-eanne, v. l.) istis inferre metum debemus, Past. 181, 7. Bregende terrentia, An. Ox. 4419. Add

ge-tot

Entry preview:

Tó geflites hý fæstaþ and þæt dígle þing beón sceolde tó sige, þæt is tó bodunge and tó getotes gylpe, gewyrcaþ solent certare jejuniis, ut rem secreti victoriae faciant, R. Ben. 136, 22.

þing

Entry preview:

'Ne færst þú nǽnigra þinga (ná tó þæs hwón, v.l. nullatenus) fram mé' ... Hé ne mihte ꝥ wíf nǽnigra þinga (þurh nán þing, v.l. nequaquam) forbúgan, 17, 23-32: 151, 5. (14) add :-- Hé ácwealde siððan ǽlc þincg þæs cynnes, Hml.

mann-cyst

(n.)
Grammar
mann-cyst, e; f.
Entry preview:

Manly virtue Healdan wé þæt mid gódum dǽdum and mid æðelum mancystum, þæt wé beón gódum mannum gelíce in ðám mægenum þé wé dón magon, and in ðám dǽdum þe wé þurhteón magon, Verc. Först. 169. Cf. gum-cyst

Linked entry: cyst

hláf

breada loafcakebreadbreadmannacake

Entry preview:

Hingrendum hláf and hrægl nacedum, Cri. 1355. where bread is taken to represent the food of a meal: 'Gerestað eów ... oð þæt ic eów lecge hláf ætforan, þæt gé eów gereordian' ...

Linked entry: hláf-gang

þencan

Entry preview:

</b> add :-- Ic bidde þé þæt ðú helpe ealra þǽra þe tó mínre gebedrǽdene þencað, Angl. xii. 500, 28. Add Oncnáw nú ꝥ hyt ðé lyt sceal fremian ꝥ þú tó þóhtest, Nic. 6, 38. <b>VI b.

ge-dwolian

(v.)
Entry preview:

., erravit) . . . hé máre gefeáþ be þǽm þonne be þǽm . . . þe ne gedwaladan (erraverunt), Mt. . . . 18, 12-13.

for-liden

(adj.)
Grammar
for-liden, adj.

Much-travelled

Entry preview:

Much-travelled, that has travelled far and wide Se ilce Nathan wæs forliðen (cf. gelyðen, 26, 13), þæt hé wæs gefaren fram ǽlcen lande tó óðren, and fram sǽ to sǽ, swá þæt hé hæfde ealle eorðe gemǽren þurhfaren, St. A. ix. 11

náwiht-lic

Entry preview:

Ongeán þám ingehýde se deófol syleð nytennysse náhtlicum mannum (worthless men), and eác þæt hý híwigon þæt hý ingehýd habban, Wlfst. 59, 15.

ymb-gangan

Entry preview:

Add: to surround, encompass 'Send mé þínne engel on fýrenum wolcne þæt þá embgange ealle þás ceastre þæt ne magen geneósian for þsém fýre.' And þus cweþende fýren wolc[n] ástáh of heofonum, and hit ymbsealde ealle þá ceastre, Bl. H. 245, 29

ge-habban

(v.)
Entry preview:

</b> to carry on an institution :-- Basilius tó þǽre byrig férde on þǽra wæs gehæfd ꝥ foresǽde mynster, Hml.

á-hleápan

Entry preview:

Seó mycelnes þæs stánclifes swá áhleóp ( saltum dedit ) ꝥ hit ná gehrán þæs scræfes hrófe, 213, 28. Ðá áhleóp se líchoma up of ðám wætere, Shrn. 143, 27. Add

be-streddon

(v.)
Grammar
be-streddon, be-stregdan; p. -strédde

To bestrew

Entry preview:

To bestrew, cover by scattering Hé þæt Crtístes mǽl on ðone seáð ásette, and hit heóld, oð þæt his ðegnas mid moldan hit bestréddon and gefæstnedon donec adgesío a militibus puluere terrae figeretur. Bd. 3, 2 ; Sch. 194, 20. Substitute:

ge-fére

(n.)
Grammar
ge-fére, es; m.
Entry preview:

Aþelbaldes gefére, þæs nama wæs Ecga, wæs fram þám áwyrgedan gáste unstille, Guth. 60, 9-13. Be Aþelbaldes gefére . . . cóm Æþelbaldes geféra þæs nama wæs Ova, 66, 20. Gefére comitem, Wrt. Voc. ii. 23, 42

sigor-fæst

Entry preview:

Add: as an epithet of men Ne byð nǽfre nǽnig leán þæs sigores búton hit sý mid gewinne gecampod. Hwanon beóð hálige men sigorfæste (victores), nymðe hí campian wið þám searwum þæs ealdes feóndes?, Gr. D. 221, 9: 234, 2

wyrt-geard

Entry preview:

Þá gelǽdde hé hine tó þæs wyrtgeardes (-túnes, v.l.) gate eum duxit ad horti aditum, Gr. D. 25, 14. Paulinus onféng þá nytte þæs wyrtgeardes (horti). And þá þá se cyningces áðum gelómlíce eóde in þone wyrtgeard (hortum), 180, 28. Add

ge-beorþor

Entry preview:

þurh þæt gebyrðor (-beorþor, v. l. ), Wlfst. 251, 14. Add

Nicénisc

(adj.)
Entry preview:

Nicene Se bisceopsinoð þæs Nicéniscan geþeahtes, Angl. xi. 8, 1

crístnere

(n.)
Grammar
crístnere, es; m.
Entry preview:

A catechist Seó tíd sancte Petres þæs crístneres, Shrn. 89, 6

fremedlíce

(adv.)
Grammar
fremedlíce, adv.
Entry preview:

Perfectly Þurh þæt fremedlíce ( perfecte ) ys ge-herud, Scint. 129, 3