Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-healdness

(n.)
Grammar
be-healdness, e; f.
Entry preview:

Observation Bihaldnisse observatione, Rtl. 14, 8. Hé mid þǽre geornfullan behealdnysse up lócode, Hml. S. 23 b, 166

Linked entry: heald-ness

be-hón

Entry preview:

Seó cyrce wæs eall behangen mid criccum, Hml. S. 21, 431. Mǽdenheáp blóstmum behangen, Dóm. L. 289. Add

beorgiht

(adj.)
Grammar
beorgiht, adj.
Entry preview:

Hilly Þá lond sindon swíþe beorhtte (beorhte, v. l.) situ terrarum montoso, Ors. I. I; S. 10, 24

certare

(n.)
Entry preview:

a charioteer Crætwísa (glossed kertare) auriga, Hml. S. 18, 295. [A Scandinavian form (?). Cf. Icel. kartr a cart.]

cú-býre

(n.)
Grammar
cú-býre, es; m.
Entry preview:

A cow-byre, cow-shed Land æt cúbýrum . . . Oxena gehæg . . . cúbýra[s?], C. D. iv. 77, 26, 29

Linked entry: býre

Éste

Entry preview:

Þǽr is mid Eástum án mǽgð þæt hí magon cyle gewyrcan, Ors. 1, 1; S. 21, 13. Add

flot-herge

Grammar
flot-herge, l. -here,
Entry preview:

Se flothere (the Danes that had killed Edmund) férde eft té scipe, Hml. S. 32, 130. and add

fore-geceósan

(v.)
Entry preview:

to choose beforehand Ic mé sylfe myngode . . . þǽre mundbyrdnysse þe ic ǽr foregeceás, Hml. S. 23 b, 543

ge-sceandness

Entry preview:

Shame :-- Þ þú mé ne genýde tó áreccenne míne gesceandnysse (-scynd-, v.l. ), Hml. S. 23 b, 361. Add

Linked entries: sceandness ge-scendnys

ge-sundfullian

(v.)
Entry preview:

Mislimp hé gesundfullige tearte casus secundet asperos, Hy. S. 16, 5. Gesundfullod hiht secunda spes, 28, 5. Add: —

ge-drohtnung

(n.)
Grammar
ge-drohtnung, e; f.
Entry preview:

Living, course of life Heó hym eallum gebysnode mid góddre gedrohtnunge tó Godes þeówdóme, Hml. S. 2, 126

Linked entry: drohtnung

lot-wrenc

Entry preview:

Ðá beóð gesǽlige þe deófles swicdómas tócnáwað and his lotwrencas mid geleáfan oferswýðað, Hml. S. 16, 224. Add

ofer-druncenness

Entry preview:

Ic gewilnode þæs wínes on þám ic ǽr gelustfullode tó oferdruncennysse brúcan, Hml. S. 23 b, 535. Add

swefel

Entry preview:

Add: — God sende ðá fýr and fúlne swefel him tó and forbærnde hí ealle, Hml. S. 13, 211

þýfel

Entry preview:

Hí eódon þá sécende tó þám wuda, sécende gehwǽr geond þýfelas and brémelas, Hml. S. 32, 143. Add

un-gewítendlic

(adj.)
Grammar
un-gewítendlic, adj.
Entry preview:

That does not pass away, imperishable Swylce man sylle gewítendlic hús, and ungewítendlic underfó, Hml. S. 34 298

Linked entry: ge-wítendlic

weorold-wísdóm

Entry preview:

Þá befæste hé his sunu tó láre tó woruldwísdóme ꝥ hé úðwita wurde, Hml. S. 35, 9. Add

ge-sweotulian

(v.)
Grammar
ge-sweotulian, <b>; IV.</b>
Entry preview:

add: with prep. Hé God bæd ꝥ hé him geswutelode be ðæs sceoccan gylpe, Hml. S. 6, 322

ge-þencan

Grammar
ge-þencan, <b>; IV.</b>
Entry preview:

add: combining and Geþence þára tída and þissa, hwæþre him bet lícien, Ors. 1, 11; S. 50, 22

a-delfan

(v.)
Grammar
a-delfan, p. -dealf, -dylf, pl. -dulfon; pp. -dolfen

To digdelvefodereeffodere

Entry preview:

To dig, delve: fodere, effodere Cleopatra hét adelfan hyre byrigenne Cleopatra ordered her burying place to be dug, Ors. 5, 13; Bos. 113, 22. Seáþ adealf lacum effodit. Ps. Spl. 7, 16: Bd. 3, 2; S. 524, 16. óþ ðæt biþ seáþ adolfen donec fodiatur fovea

Linked entries: a-dolfen a-dylf