Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eág-dúru

(n.)
Grammar
eág-dúru, e; f.

An eye-door, a windowfenestra

Entry preview:

An eye-door, a window; fenestra, Martyr. 12, Jan. Lye

feþriht

(adj.)
Grammar
feþriht, adj.

Featheredwinged

Entry preview:

Feathered, winged Feðrihtæ foet pennati pedes, Mt. p. 9, 19

þweán

(v.)
Grammar
þweán, p. þwóh, pl. þwógon; pp. þwagen, þwægen, þwegen, þwogen.

to washto anoint.

Entry preview:

to wash. Grammar þweán, with object of that which is to be cleansed Petrus cwæð tó him: 'Ne þwyhst (ðuóas, Lind.: ðwǽs, Rush.) ðú nǽfre míne fét.' Se Hǽlend cwæþ: ' Gif ic ðé ne þweá (áðóa, Lind.: ðwǽ, Rush.), næfst ðú nánne dǽl

ge-milscod

(adj.)
Grammar
ge-milscod, ge-milscad, ge-mislced; adj.
Entry preview:

(ptcpl. ) Sweetened with honey Ge-milscod wín melicratum, gemilscad wæter mulsurum, Wrt. Voc. ii. 59, 32, 33. Gewyrce him gemilscade drincan, ꝥ is micel dǽl bewylledes wæteres on huniges godum dǽle, Lch, ii. 202, 26.

Linked entry: miliscian

blǽs

(n.)
Grammar
blǽs, es; m.

Blowingblast

Entry preview:

Blowing, blast Þurh ðæs windes blǽs, Angl. viii. 320, 33

BOLLA

(n.)
Grammar
BOLLA, an; m.

Any round vessel, cup, pot, BOWL, a measurevas, cyathuscaput, globusa punch-bowlthe brain-pan, skullbowl

Entry preview:

Cærenes gódne bollan fulne meng togædere mingle together a good bowl full of boiled wine, L. M. 1, 1; Lchdm. ii. 24, 19. Ðǽr wǽron bollan steápe boren æfter bencum there were carried deep bowls behind the benches, Judth. 10; Thw. 21, 14; Jud. 17

brecan

(v.)

to shatterdemolishto subduetamereflexto strugglestrive

Entry preview:

I. 5) Se leg ongan sleán and brecan ongeán þone wind, and efne swá se wind swíþor slóg on þone lég swá bræc hé swíþor ongeán þǽm winde, efne þǽm gelícost swylce ðá gesceafta twá him betweónan gefeohtan sceoldan, Bl. H. 221, 12-15.

Linked entry: bracan

feðer-hama

(n.)
Grammar
feðer-hama, -homa, an; m.

Feather-coveringfeathersplumagewingsplūmārum tegmenplūmapennæālæ

Entry preview:

Feather-covering, feathers, plumage, wings; plūmārum tegmen, plūma, pennæ, ālæ Geseó ic him his englas ymbe hweorfan mid feðerhaman I see his angels encompass him with feathery wings, Cd. 32; Th. 42, 6; Gen. 670.

Linked entry: fæðer-homa

a-hluttrian

(v.)
Grammar
a-hluttrian, l. á-hlút(t)rian,
Entry preview:

Áhlútrod wín defecatum. Wrt. Voc. i. 290, 59: ii. 26, 23. Áhluttrad, 138, 22. Þá áhlutredan elucubrate (-am, Ald.), 31, 39. Áhlúttredes hunigteáres defecati nectaris, Hpt. Gl. 468, 36

ealu-geweorc

(n.)
Grammar
ealu-geweorc, es; n.
Entry preview:

On þǽre byrig wæs ǽrest ealogeweorc ongunnen, for þon þe hié wín næfdon larga prius potione usi, non vini, cujus ferax is locus non est, sed succo tritici per artem confecto, Ors. 5, 3; S. 222, 7

of-þænnan

(v.)

to moisten

Entry preview:

to moisten Gegníd on wín, ofþæne wel, Lchdm. ii. 90, 7. Ofþæne mid ecede, 184, 15. Obðaenit madidum, Wrt. Voc. ii. 113, 72. Ofðæned madefactus, 80, 48. Ofþænda and gesodena on ecede, Lchdm. ii. 180, 15.

Linked entry: þǽnan

teol-þyrel

(n.)
Grammar
teol-þyrel, es; n.
Entry preview:

A window Teolþerla fenestrarum, Hpt. Gl. 409, 31. Cf. eág-þyrel

pyf

(n.)
Entry preview:

Windes ðyf (pyf?)

fleógendlíc

(adj.)
Grammar
fleógendlíc, adj.

Flyingwingedvŏlātĭlis

Entry preview:

Flying, winged; vŏlātĭlis Fleógendlíc vŏlātĭlis, Ælfc. Gr. 9, 28; Som. 11, 41

windwig-scofl

(n.)
Grammar
windwig-scofl, e; f.

A winnowing-fan

Entry preview:

A winnowing-fan Windiuscoful (windui-? = windwig-) ventilabrum, Mt. Kmbl. Rush. 3, 12

Linked entry: wind-scofl

FLEÓGAN

(v.)
Grammar
FLEÓGAN, fliógan, to fleógenne; part. fleógende; ic fleóge, ðú fleógest, he fleógeþ, pl. fleógaþ; p. ic, he fleág, fleáh, ðú fluge, pl. flugon; pp. flogen [fleóge a fly] .

To FLY as with wingsvŏlāreTo fleeflee fromfŭgĕreeffŭgĕre

Entry preview:

To FLY as with wings; vŏlāre Ðæt he mid feðerhoman fleógan meahte that he might fly with wings, Cd. 22; Th. 27, 14; Gen. 417: Bt. Met. Fox 24, 3; Met. 24, 2.

Linked entries: FLEÓN fliógan flecgan

ge-licgan

(v.)
Grammar
ge-licgan, -licgean; p. -læg, pl. -lǽgon; pp. -legen.

to lielie near, togetherjacereadjacereconjacereto lie downfailceaseloiterdelaydeficerecessare

Entry preview:

Ðá heó ðǽr on gelegen wæs when she had lain down there, Ors. 5, 13; Bos. 113, 23. to lie down, fail, cease, loiter, delay; deficere, cessare Windblond gelæg the wind-storm ceased, Bon. Th. 6284; B. 3146.

ge-soden

(v.; part.)
Grammar
ge-soden, part. [soden, pp. of seóðan to seethe]

Seethedsoddencookedboiledcoctuselixus

Entry preview:

Gesoden wín defrūtum vīnum, 32; Som. 62, 8; Wrt. Voc. 27, 62

drincere

(n.)
Grammar
drincere, es; m.

DRINKERpotātor

Entry preview:

A DRINKER; potātor Drincere wínes potātor vini, Mt. Kmbl. Lind. 11, 19

brerd-full

(adj.)
Grammar
brerd-full, adj.
Entry preview:

Brim-full Ǽfre wæs se bteruc brerdful wínes, Hml. S. 6, 282