renc
Pride, pomp, vanity, bravery, display
Entry preview:
For oferméttan, hé cwæð, and ídelan rencan eówra leóda, Wulfst.45, 21-23. [We ne beoð iboren for to habbene nane prudu ne forðe nane oðre rencas, O. E. Homl. i. 7, 27.]
Linked entry: rænc
á-ceorfan
Entry preview:
Se engel him ðá cennendan leomu of ácearf, Gr. D. 26, 27. Ðæt hé ealle ðá geþóhtas of his móde ne áceorfe, Past. 139, 26. Ðæt him man heáfod of áceorfe, Bl. H. 189, 33. Gif mon áceorfe án treów, Ll. Th. i. 130, 2.
geómrian
Entry preview:
Ðá ic þá ðis leóþ geómriende ásungen hæfde haec dum querimoniam lacrymabilem styli officio designarem, Bt. 3, 1; F. 4, 16. Ǽfre ic wurðe syððan geómriende deducetis canos meos cum dolore ad inferos, Gen. 42, 38.
ge-sete
Entry preview:
Hæleða éðel, leóda gesetu, An. 1261. v. fyrn-geset, fyr-gesetu, sǽ-geset, sǽ-gesetu
cólian
To COOL ⬩ to be or become cold ⬩ algere ⬩ refrigerari
Entry preview:
Leomu cólodon the limbs became cold Elen. Grm. 882
Linked entry: a-cólian
un-blíðe
sad ⬩ sorrowful ⬩ grieved ⬩ unkind ⬩ shewing ill-will or displeasure ⬩ stern ⬩ angry ⬩ unquiet ⬩ not peaceful
Entry preview:
Ðonne hwylcum men gelimpeþ ðe his leóf fæder gefærþ, ne mæg ðæt ná beón ðæt ða bearn ðe unblíðran ne sýn it cannot be that the children are not the sadder, Blickl.
cunnan
Entry preview:
Seó óþru leofað, þá ic cann on ansýne and ne can ná hire naman altera superest, quam facie scio, sed nomine nescio, Gr. D. 283, 12.
tennan
Entry preview:
to incite, encourage to effort Ful oft ðæt gegongeþ, ðætte wer and wíf in woruld cennaþ beorn, and mid bleóm gyrwaþ, tennaþ and tǽtaþ, óþþæt seó tíd cymeþ, ðæt ða geongan leomu, líffæstau leoþu, geloden weorþaþ (the parents try to awaken the child&
þroht-heard
strong under afflictions ⬩ having fortitude or endurance in trouble ⬩ grievously hard
Entry preview:
Þegnas þrohthearde þafigan ne woldon, ðæt hié forléton leófne láreów, 803; An. 402. grievously hard Wæs se leódhete þrohtheard, Andr. Kmbl. 2279; An. 1141
wísa
A leader ⬩ director ⬩ captain
Entry preview:
Leóda aldor, herges wísa, freom folctoga, 178, 18;Exod. 13: 228, 16; Dan. 203. Mægenes wísa, 260, 2; Dan. 703. Elamitarna ordes wísa, 121, 3 ; Gen. 2004. Ríces hyrde, werodes wísa, 194, 9 ; Exod. 258; Beo. Th. 523 ;B. 259; Exon.
gecynd-lim
Entry preview:
Nim heortes gecyndlimu (-leomo, v.l. ), Lch. i. 336, 20. of a female, vulva, uterus Of méddernum rife, gecyndlime de uulua, An. Ox. 1496. Fram gecyndlime a uulua, ab utero, Ps.
wil-gifa
A giver of what is desirable, a giver of good ⬩ the giver of all good
Entry preview:
A giver of what is desirable, a giver of good, as epithet of an earthly prince Wilgeofa Wedra leóda, dryhten Geáta ( Beowulf ), Beo. Th. 5792 ; B. 2900. Ðæs wilgifan ( Constantine's ) word, Elen.
heófan
To lament ⬩ grieve ⬩ wail ⬩ mourn
Entry preview:
Álegdon ðá tó middes mǽrne þeóden hæleþ hiófende hláford leófne warriors lamenting laid down in their midst the great prince, the lord beloved, Beo. Th. 6275; B. 3142
hǽþen-dóm
Entry preview:
Crísten-dóm ; <b>II :</b>— Ꝥ man crístene men . . . on hǽðendóme (cf. on hǽðene leóde, 304, 16) húru ne gebringe, Ll. Th. i. 378, 1
Linked entry: hǽþen-nes
innor
Entry preview:
Add: with reference to a place or thing Innor bið se hierde, se hielt ðá leoma útan interior est custodia, quae servat exterius membra, Past. 359, 4. Férde hé forð ... in þá inran land ...; þá gít hé wilnode ꝥ hé innor férde, Hml. S. 30, 310.
æf-wirdla
Dispendium, i. damnum, impedimentum, defectio, periculum, detrimentum
Entry preview:
Ðá æfwerdlan (ǽwyrdlan, v. l.) selfe hire leoma ipsa detrimenta membrorum, 284, 5. Æfwyrdlan, An. Ox. 965: 1864. Add:
Linked entry: ǽwirdla
deór
Entry preview:
Leó, deóra cénost, Exod. 322. Fugel oððe fisc on sǽ, oððe on eorðan neát, feldgangende feoh, oððe on westenne wildra deóra þæt grimmeste, Seel. 82. Sum biþ on huntode ... deóra drǽfend, Crä. 38. þú þurh deóra gripe deáðe sweltest, Jul. 125.
stefn
Entry preview:
</b> a stem, stock, race. v. leód-, þeód-stefn. prow or stern of a vessel Se æftera stemn puppis, Wrt. Voc, i. 63, 37. Tó lides stefne, Chr. 937; Erl. 112, 34. Of nacan stefne, Andr. Kmbl. 582; An. 291. Beornas on stefn stigon, Beo.
Linked entries: stemn rád-stefn stefn-mǽlum emb-stemn stæfn
eáþ-mód
Entry preview:
Leófa Hǽlend, þú eart se miccla and se eádmóda, 3, 39
hǽþen-scipe
Entry preview:
Idele leóð þe ymbe hǽðenscipe geworhte syndon, Hml. A. 142, 120. a particular form of heathen belief Þá þrý cnihtas wiðcwǽdon his ( Nebuchadnezzar's ) hǽþenscipe, Hml.