Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swæþ

Entry preview:

S. 23 b, 710. add Hé gemétte ꝥ fæt swá gehál ꝥ on him ne mihton beón fundene náne swaðu ( vestigia ) þæs bryces, Gr. D. 97, 23. v. (?) swæþ ?

sceam-full

(adj.)
Grammar
sceam-full, adj.

Modest, chaste

Entry preview:

Schrift schal beon . . . edmod, scheomeful, dredful, A. R. 302, 23. Chaucer uses the word in its modern sense ignominious As shamful deeth as herte may deusye Come to these Juges, C. T. Group C. 290

bærning

Entry preview:

Ongan seó bryne (sió bærning, v. l.) beón gebíged in hí sylfe coepit incendium in semetipsum retorqueri, Gr. D. 48, 6. Hwæþer sý án helle fýr, þe manige bærninge (incendia) sýn gegearwode, 333, 14.

wíg

(n.)
Grammar
wíg, es; n. I.

fight ⬩ battle ⬩ war ⬩ conflict ⬩ valour ⬩ troops

Entry preview:

Beo. Th. 130; B. 65. Hé hafaþ wígges leán, blǽd bútan blinne. Elen. Kmbl. 1647 ; El. 825. Sum bið wíges heard, beadocræftig beorn, Exon. Th. 295, 27; Crä. 39 : (Ulysses) Met. 26, 13 : (Sigemund) Beo. Th. 1776; B. 886 : (St. Andrew) Andr.

of-áxian

(v.)
Grammar
of-áxian, -ácsian; p. ode

To find out by asking ⬩ to learn

Entry preview:

Hé ofáxode æt ðám láreówum, ðæt Cristes þeówdóm ne sceal beón geneádod, 130, 14. Hé ofácsode ( suspicabatur ) ðæt hé hæfde ǽrendo, Bd. 4, 1; S. 564, 48 note.

æf(e)stig

Grammar
æf(e)stig, æfestig.

envious ⬩ zealous (against)

Entry preview:

Add: in a bad sense, envious Beón andetta ðæt hé æfestig sý, Bl. H. 65, 4. Ne sý hé æfestig zelotipus R. Ben. 121, 13. Æfstig emulus Wrt. Voc. ii. 143, 46. Se æfæstiga mæssepreóst. Gr. D. 117, 18. Æfestiga, æfstigea, 118, 20.

geár

Grammar
geár, <b>; II 1.</b> add (1 a):
Entry preview:

a period of thirteen lunar months Æfter þǽre sunnan ryne beóð þreó hund daga and fíf and syxtig daga, and æfter þæs mónan ryne beóð þreó hund daga and feówer and fíftig ... þǽre sunnan gér hæfd endlufon dagas má þonne þæs mónan gér, Angl. viii. 305,

leáfa

(n.)
Grammar
leáfa, an; m.

Belief ⬩ faith

Entry preview:

Belief, faith Hú mæg se leáfa [other MS. geleáfa] beón forþgenge gif seó lár and ða láreówas áteoriaþ how can belief be prosperous if teaching and teachers fail, Ælfc. Gr. pref; Som. 1, 37. Leáfa fides, Mt. Kmbl. Lind. 8, 10: 15, 28. Leáfo, 21, 21

tídan

(v.)
Grammar
tídan, p. de
Entry preview:

To betide, befall, happen Bisceopum gebyreþ ðæt symle mid heom wunian wel geþungene witan, . . . ðæt heora gewitan beón on ǽghwylcne tíman, weald hwæt heom tíde, L. I. P. 10; Th. ii. 316, 25. Gif ðan biscop[e] hwaet tíde, Cod. Dip.

Linked entry: tídung

un-swiciende

(adj.)
Grammar
un-swiciende, un-swicigende; adj.

Unfailing ⬩ that does not deceive ⬩ loyal

Entry preview:

Unfailing, that does not deceive, loyal Griffin swór áðas ðæt hé wolde beón Eádwearde kinge hold underkingc and unswicigende, Chr. 1056; Erl. 190, 35. Ðæt ðú wið Waldend heólde fæste treówe; seó ðé freoðo sceal weorðan áwa tó aldre unswiciendo, Cd.

Linked entry: swician

marm-stán

Entry preview:

Se marmstán sceolde beón onwænded, sé wæs áseted ofer his byrgene. Þá þá se marmstán áweg genumen wæs, Gr. D. 302, 15-16. Hí gemétton áne mǽre þrúh geworht of marmstáne, Hml. S. 20, 80. Godes encgel sette énne marmstán æt þæs mǽdenes heáfde, 8, 201.

ofer-drenc

Entry preview:

Hit nis ná riht on Crístenum folce þæt sume scylon mid oferǽte and mid oferdrence beón oferléde and sume hungre cwylmede, Hml. A. 142, 98.

rǽding-sceamol

(n.)
Entry preview:

Beón gerǽdde ofor tǽdinc-scamol legantur super analogium (tres lectiones), R. Ben. I. 38, 9

wangere

(n.)
Grammar
wangere, es; m.

A pillow ⬩ bolster

Entry preview:

Fram dǽle ðæs heáfdes mihte wongere (cervical) betwih geseted beón, Bd. 4, II ; S. 580, 16

wuniendlíce

(adv.)
Grammar
wuniendlíce, adv.
Entry preview:

Continually Hí beóð á wuniendlíce lifiende in helle, Gr. D. 264, 9

þyldigian

(v.)
Grammar
þyldigian, p. ode

To endure

Entry preview:

To endure Wel þyldigende hí beóð bene patientes erunt, Ps. Spl. 91, 14

óman

Entry preview:

Hé onfindeþ ꝥ þá óman beód inne betýnde, Lch. ii. 174, 22. Add

ranc

(adj.)
Grammar
ranc, adj.
Entry preview:

Songs 341, 390.] applied to dress, showy (cf. brave in Shakspere) Witaþ ðæt ne mót mid rihte nán preóst beón ne on his girlum tó ranc ne mid golde oferglæncged, L. Ælfc. P. 49; Th. i. 386, 10. Ne gé ne sceolon beón rance mid hringgum geglengede, L.

Linked entry: ranc-strǽt

deriend-lic

Entry preview:

Bið swýþe derigendlic (-iend-, v. l. ) Ꝥ bisceop beó gýmeleás, Hml. S. 13, 125. On ǽlcum mónðe beóð ǽfre twégen dagas þá syndon swíðe derigendlíce ǽnigne drenc tó drincanne. On þám óðrum mónðe se teóða dæg is derigendlic, Lch. iii. 152, 1-12.

sunu

(n.)
Grammar
sunu, gen. a, u; dat. a, u; n. pl. a, u, o: there are also weak forms sing. suna; n. pl. sunan; gen. sunena; m.
Entry preview:

Án mann hæfde twegen suna (sunu, Lind.: sunes, Rush.); ðá cwæð hé tó ðam yldran suna, 21, 28: Beo. Th. 4055; B. 2025. Ic fare tó mínum sunu, Gen. 37, 35: Exon. Th. 40, 8; Cri. 635. Wille ic ásecgan sunu Healfdenes, mǽrum þeódne, mín ǽrende, Beo.

Linked entry: suna