swæþ
Entry preview:
S. 23 b, 710. add Hé gemétte ꝥ fæt swá gehál ꝥ on him ne mihton beón fundene náne swaðu ( vestigia ) þæs bryces, Gr. D. 97, 23. v. (?) swæþ ?
sceam-full
Modest, chaste
Entry preview:
Schrift schal beon . . . edmod, scheomeful, dredful, A. R. 302, 23. Chaucer uses the word in its modern sense ignominious As shamful deeth as herte may deusye Come to these Juges, C. T. Group C. 290
bærning
Entry preview:
Ongan seó bryne (sió bærning, v. l.) beón gebíged in hí sylfe coepit incendium in semetipsum retorqueri, Gr. D. 48, 6. Hwæþer sý án helle fýr, þe manige bærninge (incendia) sýn gegearwode, 333, 14.
Decem-ber
The month of December ⬩ Dĕcember, bris
Entry preview:
The month of December; Dĕcember, bris, m Mónaþ Decembris, ǽrra iúla [geóla] the month of December, the former yule, Menol. Fox 437; Men. 220; January being after yule or Christmas is called Se æftera geóla; the after yule, Cott. Tibĕrius; B. i; Hick.
ræced
Entry preview:
Reced, Beo. Th. 2479; B. 1237. Hwearf geond ðæt síde reced, 3966; B. 1981. Ðæt ( Hrothgar's hall ) wæs foremǽrost receda, 625; B. 310. Receda wuldor, Salomones templ, Cd. Th. 219, 23; Dan. 59.
Linked entry: reced
geár
Entry preview:
a period of thirteen lunar months Æfter þǽre sunnan ryne beóð þreó hund daga and fíf and syxtig daga, and æfter þæs mónan ryne beóð þreó hund daga and feówer and fíftig ... þǽre sunnan gér hæfd endlufon dagas má þonne þæs mónan gér, Angl. viii. 305,
þyldigian
To endure
Entry preview:
To endure Wel þyldigende hí beóð bene patientes erunt, Ps. Spl. 91, 14
óman
Entry preview:
Hé onfindeþ ꝥ þá óman beód inne betýnde, Lch. ii. 174, 22. Add
wuniendlíce
Entry preview:
Continually Hí beóð á wuniendlíce lifiende in helle, Gr. D. 264, 9
dreám-healdende
Holding joy, joyful ⬩ lætābundus
Entry preview:
Holding joy, joyful; lætābundus Beó ðú sunum mínum gedéfe, dreámhealdende be thou gentle to my sons, holding them in joy, Beo. Th. 2459; B. 1227
of-áxian
To find out by asking ⬩ to learn
Entry preview:
Hé ofáxode æt ðám láreówum, ðæt Cristes þeówdóm ne sceal beón geneádod, 130, 14. Hé ofácsode ( suspicabatur ) ðæt hé hæfde ǽrendo, Bd. 4, 1; S. 564, 48 note.
æf(e)stig
envious ⬩ zealous (against)
Entry preview:
Add: in a bad sense, envious Beón andetta ðæt hé æfestig sý, Bl. H. 65, 4. Ne sý hé æfestig zelotipus R. Ben. 121, 13. Æfstig emulus Wrt. Voc. ii. 143, 46. Se æfæstiga mæssepreóst. Gr. D. 117, 18. Æfestiga, æfstigea, 118, 20.
leáfa
Belief ⬩ faith
Entry preview:
Belief, faith Hú mæg se leáfa [other MS. geleáfa] beón forþgenge gif seó lár and ða láreówas áteoriaþ how can belief be prosperous if teaching and teachers fail, Ælfc. Gr. pref; Som. 1, 37. Leáfa fides, Mt. Kmbl. Lind. 8, 10: 15, 28. Leáfo, 21, 21
tídan
Entry preview:
To betide, befall, happen Bisceopum gebyreþ ðæt symle mid heom wunian wel geþungene witan, . . . ðæt heora gewitan beón on ǽghwylcne tíman, weald hwæt heom tíde, L. I. P. 10; Th. ii. 316, 25. Gif ðan biscop[e] hwaet tíde, Cod. Dip.
Linked entry: tídung
un-swiciende
Unfailing ⬩ that does not deceive ⬩ loyal
Entry preview:
Unfailing, that does not deceive, loyal Griffin swór áðas ðæt hé wolde beón Eádwearde kinge hold underkingc and unswicigende, Chr. 1056; Erl. 190, 35. Ðæt ðú wið Waldend heólde fæste treówe; seó ðé freoðo sceal weorðan áwa tó aldre unswiciendo, Cd.
Linked entry: swician
wangere
Entry preview:
Fram dǽle ðæs heáfdes mihte wongere (cervical) betwih geseted beón, Bd. 4, II ; S. 580, 16
marm-stán
Entry preview:
Se marmstán sceolde beón onwænded, sé wæs áseted ofer his byrgene. Þá þá se marmstán áweg genumen wæs, Gr. D. 302, 15-16. Hí gemétton áne mǽre þrúh geworht of marmstáne, Hml. S. 20, 80. Godes encgel sette énne marmstán æt þæs mǽdenes heáfde, 8, 201.
ofer-drenc
Entry preview:
Hit nis ná riht on Crístenum folce þæt sume scylon mid oferǽte and mid oferdrence beón oferléde and sume hungre cwylmede, Hml. A. 142, 98.
rǽding-sceamol
Entry preview:
Beón gerǽdde ofor tǽdinc-scamol legantur super analogium (tres lectiones), R. Ben. I. 38, 9
deriend-lic
Entry preview:
Bið swýþe derigendlic (-iend-, v. l. ) Ꝥ bisceop beó gýmeleás, Hml. S. 13, 125. On ǽlcum mónðe beóð ǽfre twégen dagas þá syndon swíðe derigendlíce ǽnigne drenc tó drincanne. On þám óðrum mónðe se teóða dæg is derigendlic, Lch. iii. 152, 1-12.