Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-métend

(n.)
Grammar
ge-métend, es; m.
Entry preview:

One who finds out, an inventor, a discoverer Onfindend and gemétend inuentor, Germ. 391, l

Linked entry: -métend

ge-mirce

(n.)
Grammar
ge-mirce, es; n.
Entry preview:

a limit, boundary Þú const þá gecynd mínes módes mec á gewunelice healdon ł gemerce (v. Angl. i. 508) sóðes and rihtes naturam animi mei nan ignoras, solere me terminum eqaitatis custodire, Nar. 2, 23. a mark, sign: — Gimerco (gemerca, L. ) das gifylgeð

Linked entries: -mirce ge-merce

gemót-beorg

(n.)
Grammar
gemót-beorg, es; m.
Entry preview:

A hill where a 'gemót' is held Ǽrast on æscwoldes hláw ; ðonne on gemótbiorh, C. D. ii. 195, 10. On æscstede; ðanon on ðæne gemótbeorh, v. 82, 20

gemót-hús

(n.)
Grammar
gemót-hús, es; n.
Entry preview:

A house where a ' gemót' is held Curia, i. domus concilii, conventus gemóthús vel -[gemót]stów congregatio, Wrt. Voc. ii. 137, . 51. Cyrice is ús gesceapen tó gebedhúse, ná tó nánum gemóthúse. bútan ymbe þæt heofoncunde ríce and láre, Wlfst. 233, l:

gemót-mann

(n.)
Grammar
gemót-mann, es; m.
Entry preview:

one who addresses a meeting, an orator. Cf. mótian; II, mótere Gemótman contionator, Wrt. Voc. i. 73, 24. Gemótmanna contionatorum (qui pro rostris in edito stantes popularibus catervis contionantur, Aid. 32, 7), Wrt. Voc. ii. 79, 16 : 18, 18. a member

geond-leóhtend

(n.)
Grammar
geond-leóhtend, es; m.
Entry preview:

One who gives light over or through; the word, however, is used to gloss perlustrator: O Thoma Christi perlustrator (geondleóhtend) lateris, Hy. S. 128, 12

Linked entry: leóhte

geótend

(n.)
Grammar
geótend, es; m.
Entry preview:

one who pours or sheds. v. blód-geótend. an artery Geótend, sinewind arteriae (printed anteriae ), Wrt. Voc. ii. 8, 29. See next word

gereord-dæg

(n.)
Grammar
gereord-dæg, es; m.
Entry preview:

A day on which a meal or feast is celebrated On þám mónðe þe Aprilis [hátte], þǽre nigeðan nihte, on þám drihtenlican gereorddæge (on Holy Thursday. Cf. tó þon hálgan n

ge-ríf

(n.)
Grammar
ge-ríf, es ; n.
Entry preview:

A garment Fðtsíd gerif limus (limus vestis quae ad pedes prodmitur, Isidor, v. Nap. 25), Wrt. Voc. i. 16, 45

Linked entry: -ríf

ge-scræf

(n.)
Grammar
ge-scræf, es; n.
Entry preview:

A den Gé dydon hit tó gescræfe (speluncam) scaþena, Mt. R. 21, 13

ge-set

(n.)
Grammar
ge-set, es; n.
Entry preview:

See ge-sǽte

ge-séþend

(n.)
Grammar
ge-séþend, es; m.
Entry preview:

One who asserts or affirms Geséþend connuntiator, i. adsertor, Wrt. Voc. ii. 136, 4-. : firmator, i. adsertor, 148, 65

ge-staþeliend

(n.)
Grammar
ge-staþeliend, es; m.
Entry preview:

One who establishes Andig gestaþeliend (níwiend) zelotypus (sanctimoniae) informator, i. plasmator, An. Ox. 365

ge-strúd

(n.)
Grammar
ge-strúd, es; n.
Entry preview:

Robbery, rapine Wæs hé onbærned mid þǽre hǽte his gítsunge and higiende tó gestrúde (gestreóne, reáfláce, v.ll.) manna ǽhta suae avaritiae aestu succensus, in rapinam rerum inhians, Gr. D. 162, 32

ge-swǽsscipe

(n.)
Grammar
ge-swǽsscipe, es; m.
Entry preview:

Friendship, loving companionship Þǽr is geswǽsscipe (cf. geþoftscipe, Wlfst. 265, 9) engla and geférrǽden apostola, Nap. 32

Linked entry: -swǽsscipe

ge-swelg

(n.)
Grammar
ge-swelg, es; n.
Entry preview:

A gulf, whirlpool, an abyss Betwyx sandhriccan (and) geswelge swyliendes inter Scyllam et barathrum uoraginis, An. Ox. 635. Grutte, on geswelge in woraginem, 701. Geswelgum carybdibus, i. uoraginibus, 4620

Linked entry: swelg

ge-sweorf

(n.)
Grammar
ge-sweorf, es; n.
Entry preview:

Geswearfes of seolfre syx pænega gewǽge, Lch. i. 336, 8. Gesweorf ferruginem, i. rasura ferri, Wrt. Voc. ii. 147. 65 : ferruginem, 35, 32. Add

getæl-fers

(n.)
Grammar
getæl-fers, es ; a.
Entry preview:

Ferse that depends on the number of feet Mid getelferse ł syxfétum catalectico uersu, An. Ox. 127

ge-tǽse

(n.)
Grammar
ge-tǽse, es ; n.
Entry preview:

Commodum nyt and getǽse and bryce, Wrt.Voc. ii. 24, 63. Ðý lǽs hí gedwelle sió gehýdnes and þá getǽsu ðe hié on ðám wege habbað . . . Eác hi sint tó monienne ðætte hit. nó ne geliéfen ðætte ðá willan and ðá getǽsu ðe him on ðisse worulde becumað sién

ge-feall

(n.)
Grammar
ge-feall, es; n.
Entry preview:

A falling, fall Tungla gefeall, Wlfst. 186, 3

Linked entry: feall