Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

drý

Entry preview:

wearð álýsed frám þæs drýes bendum ... and arn bysmrigende þæs drýes yfeldǽdum, Hml. Th. ii. 414, 24: 412, 30. Ánes drýes folgere, i. 468, 8. Þá deóflu gecyrdon tó ðám drýe ... Cwæð se apostol tó ðám drý, 416, 9-13. Drýas marsi, An. Ox. 4476.

for-bredan

(v.)
Grammar
for-bredan, for-bregdan.

transformto corrupt

Entry preview:

Wearð án mǽden forbróden þurh drýmanna dydrunge . . . þæt mǽden wæs swá forbróden swylce heó áu myre wæs, Hml. S. 21, 473. to corrupt Forbródenum muculentis, Germ. 396, 282

ge-neósung

Entry preview:

(l a) visiting a sick person :-- Hé wearð fǽrlíce dumb, and his wíf ásende tó þám bisceope and bæd his geneósunge, Hml. S. 22, 74.

geofon

Entry preview:

Duguð wearð áfyrhted þurh þæs flódes fǽr . . . geonge on geofene gúðrǽs fornam, 1533

ge-rihtwísian

(v.)
Entry preview:

Mid ánre clypunge wearð þes synfulla gerihtwísod, Hml. Th. ii. 430, l.

Linked entry: rihtwísian

glæs-fæt

Entry preview:

Hé hóf upp glæsene leóhtfatu . . . þá feóll án of his handum, ꝥ hit wearð tóbrocen, Gr. D. 49, 18

bealo

(n.)
Grammar
bealo, bealu; n.

hurtmischiefdestructionmalice

Entry preview:

Gebealh hine Acitofel and mid bealwe wearð áfylled, 19, 208: Ps. Th. 58, 2

witig

(adj.)
Grammar
witig, wittig; adj.

having knowledgewisdomsensesagaciouswisein one's witsin one's right mind

Entry preview:

Th. 242, 30; Dan. 427. in one's wits, in one's right mind Wearð his suna wittig, Homl. Skt. i. 7, 428

Linked entry: wittig

ge-liþian

(v.)
Grammar
ge-liþian, ge-leoþian; p. ode
Entry preview:

Seó geleoðode syn þǽre unhýrsumnesse wearð him tó deáde in þám wege peccatum inobedientiae in ipsa fuerit morte laxatum, 294, 26.

Linked entries: on-liþian ge-leoþian

forþ-genge

Entry preview:

Þæs cáseres hǽs wearð forðgencge the emperor's order was carried into effect, Hml.

hreóf-lig

Grammar
hreóf-lig, (l. hreóflig).
Entry preview:

Hé hreóflig wunode oð ðæt hé weard deád ( fuit rex leprosus usque ad diem mortis suae, 2 Chr. 26, 21), Hml. A. 59, 187. His líchama wæs geþúht swylce hé hreófli wǽre in corpore ejus varietas leprae morem imitari videreiur, Gr. D. 159, 2.

on-gildan

Entry preview:

Wearð Godes wracu on Róme . . . him wæs ungemetlic moncwealn getenge, þæt nán hús næs binnan þǽre byrig þæt hit næfde þǽre wrace angolden exoritur ultio . . . incredibilium morborum pestis extenditur: nulla domus fuit, quae non illa pestilentia correpta

guma

(n.)
Grammar
guma, an; m.

A manvir, homo

Entry preview:

God gumena weard God, the guardian of men, 18; Th. 230, 22; Dan. 237. Gumena gehwylc each man, Exon. 19b; Th. 51, 25; Cri. 821: 32a; Th. 101, 5; Cri.1654. Gumena bearn the children of men, Beo. Th. 1760; B. 878.

ofer-weorpan

(v.)

to overthrow, throw downto throw (water, etc.) upon, to sprinkleTo fall down

Entry preview:

To fall down Oferwearp dá wérigmód, wígena strengest, ðæt hé on fylle wearð, Beo. Th. 3090; B. 1543

láf

Grammar
láf, <b>. I.</b>
Entry preview:

Wearð se mǽsta dǽl mid hungre ádýd, and þá láfe ðæs hungres ofslóh se here, Hml. Th. i. 404, 11. Add Him féla láf ( used with collective force and taking verb in plural? ) ne meahton sceððan, B. 1032.

hweogol

(n.)
Entry preview:

wearð gebróht on þám hweowle, þá tyrndon þá hǽðenan hetelíce ꝥ hweowl, and hit sóna tóbærst, Hml. S. 14, 85-94. the wheel of Fortune Gif þú bé selfne tó anwealde þám woruldsǽlþum gesealdest. . .

Linked entries: sceard-hweogol hwegl

ǽfre

eversemper,at all times, on every occasion ever, at any time, in any caseunquamwhatever, (as) ever, &c.

Entry preview:

Wearð ǽfre fleám ástiht, and ǽfre hí æt ende sige áhton, Chr. 998; P. 131, 15. Full neáh ǽfre þe óðer man very nearly every other man, 1086; P. 217, 29. Gif wé ǽfre wiðsacað deófle, Hml. Th. i. 170, 16. Ǽfre swá hí neár and neár eódon, Hml.

in-híréd

(n.)
Grammar
in-híréd, es ; m.

Householdfamilyhouse

Entry preview:

Ðá wearþ gefullod fæder and sunu mid heora innhýréde then was baptized the father and son with their household, Homl. Skt. 5, 308

must

(n.)
Grammar
must, es; m. (?)

Mustnew wine

Entry preview:

Ne miht ðú wín wringan on midne winter, ðeáh ðé wel lyste wearmes mustes, Bt. 5, 2; Fox 10, 32. Ðás men sindon mid muste fordrencte ( 'these men are full of new wine,' Acts 2, 13), Homl. Th. i. 314, 21

ge-sceón

(v.)
Grammar
ge-sceón, p. de

To happen, come uponaccidere, contingere

Entry preview:

Egyptum wearþ ðæs dægweorces deóp leán gesceód to the Egyptians for that day's work a deep requital was given, Cd. 167; Th. 209, 29; Ex. 506

Linked entry: sceón