Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-rihtan

Entry preview:

Geriht ( dirige ) mínne weg (se weg ys mín weorc), Ps. Th. 5, 8. Ǽfter þám þe hé sylf geriht wearð, Lch. iii. 440, 1. Ðas béc hé sceal néde habban, gif hé wyle þám folce æfter rihte wísigan, . . . and beó hé æt þám wær ꝥ hí beón wel gerihte, Ll.

ge-rýnelíce

(adv.)
Entry preview:

Dis wed healdað gerýnelíce, Hml. Th. ii. 272, 7. Gerý[nelíce] tropice, i. tipice, An. Ox. 5088

rím-cræft

(n.)
Grammar
rím-cræft, es; m.

The science of numbers arithmetic

Entry preview:

Hæfðon hié on rímcræfte áwriten wera endestæf hwænne hié tó móse meteþearfendum weorðan sceoldon they (the cannibal Mermedonians) had numbered the days of their captives who were to be food to satisfy their hunger, Andr. Kmbl. 268 ; An. 134

un-þeód

(n.)
Entry preview:

Ne lyste ðé fægeres wífes and wel geléredes and seó ðínum willum and wel unþeód (underþeód? subject ), Shrn. 183, 10

ceorlian

(v.)
Entry preview:

Nán wer ne wífað, ne wíf ne ceorlað, Hml. Th. i. 238, 1. Gif wíf þriwa ceorlað, Ll. Th. ii. 232, 4. Hit riht nis þæt wíf ceorlige oftur þonne ǽne. Wlfst. 305, 2. Heó hraðor wolde sweltan þonne ceorlian, Hml. S. 7, 303. Add

á-leógan

Entry preview:

Deófol wyle gedón þæt áleógan þæt þæt behétan, 38, 6. <b>I a.

ge-hǽt

(v.)
Entry preview:

Wear fulne gehǽttes wínes, ii. 214, 12. On gehǽttum wíne, i. 368, 3. Háte stánas wel gehǽtte, ii. 68, 5. of passion, emotion, &amp;c. Gehǽt wæs heorte mín concaluit cor meum, Ps. L. 38, 4

for-gildan

(v.)

to pay backrestorepay damagesto pay forbuy offto repaypay outrequiteto payperform

Entry preview:

Forgylde hine .XI. síðan, 366, 20. the object a misdeed Sceolan mid úre ánre sáule forgyldan and gebétan ealle þá þing þe ǽr ofor his bebod gedydon, Bl.

hungor-geár

(n.)
Grammar
hungor-geár, es; n.

A year of famine

Entry preview:

A year of famine Ðá hæfde se hálga wer gedǽled ðæs mynstres þing hafenleásum mannum for ðam hungergeáre the saint had distributed the provisions of the monastery to indigent men on account of the year of famine, Homl. Th. ii. 178, 20

Linked entry: geár

ofer-sprecol

(adj.)
Grammar
ofer-sprecol, adj.
Entry preview:

Se ofersprecola wer vir linguosus, R. Ben. 30, 5. given to extravagant, inconsiderate speech Ofersprecelum procacibus, impru-dentibus, Hpt. Gl. 453, 14: 507, 24

Linked entry: ofer-spreca

weorold

Grammar
weorold, <b>. II</b> I c. ¶
Entry preview:

Wæs Tilman mǽre wer and for worulde (weorulde, v.l.) eác swylce æþelra gebyrda vir inlustris et ad saeculum nobilis, Bd. 5, 10; Sch. 604, 12. Add

werlíce

(adv.)
Grammar
werlíce, adv.
Entry preview:

P. iv. 68, 6; Th. ii. 228, 18. like a man, manfully Wer uir, werlíce uiriliter, Ælfc. Gr. 232, 16. Werlíce dó ðú viriliter age, Ps. Spl. 26, 20: Ps. Surt. 26, 14.

líþig

Entry preview:

Genim þás wyrte on mortere wel gepunude oð ꝥ heó wel líþi (líþe, v. l. ) sý, Lch. i. 312, 11. Add

wirgan

(v.)
Grammar
wirgan, wirigan, wirian; p. de, ede.

to cursemaledicereto do evil

Entry preview:

Ðone hláford ðæs folces ne wyrg (werig, v. l.: wirig, Ex. 22, 28) ðú, L. Alf. 37; Th. i. 52, 30. Wyrig God and swelt, Homl. Th. ii. 452, 30. Ðone hláford ðæs folces ne werge ðú, L. Alf. 37; Th. i. 52, 30. Ðæt ðú hig wirige, Num. 23, 27.

hamer-wyrt

Entry preview:

(Cf. þás wyrte þe perdicalis (glossed in a later MS. by halmer wet ) nemdan, Lch. i. 186, 17). Hamorwyrte blóstman, Lch. i. 374, 5 : iii. 4, 8. Nim hamorwyrte hand fulle, 6, 27. With heáfodwræce; genim hamorwyrt, 2, l.

cirlisc

Entry preview:

Th. i. 68, 9-14. in a general sense, common, vulgar, rustic, plebeian, peasant Hwæt is þes ceorlisca wer quis est iste vir rusticus?, Gr. D. 35, 2. Ceorlisc bysmrung, 46, 18.

flohten-fóte

(adj.)
Grammar
flohten-fóte, adj.

Web-footedpalmĭpes

Entry preview:

Web-footed; palmĭpes Ne ete flohtenfóte fugelas let him not eat web-footed birds, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 88, 9

Linked entry: fleohtan

ele

(n.)
Grammar
ele, es; m.
Entry preview:

Eles gecynd bið ꝥ hé beorhtor scíneþ þonne wex on sceafte, Bl. H. 127, 36. Oeles olei, Lk. L. 16, 6. Of ole de oleo, Mt. L. 25, 8. Mið ole (oele, R.), Mk. 6, 13. Seóþ on ele . . . dó þonne weax on ꝥ ele, Lch. ii. 234, 10.

wil-dǽd

(n.)
Grammar
wil-dǽd, e; f.

An acceptable deedfavourbenefit

Entry preview:

An acceptable deed, favour, benefit Móna se ændlefta, wyldǽda (wel-? v. wel-dǽd) biddan nytlíc is. Lchdm. iii. 188, 24

be-hát

Entry preview:

Be hire beháte ( voto ) æfter hyre were, 130, 23. For heora hálgan þeówdómes beháte, R. Ben. 19, 17. Gif hé þis behát ábrycð, 99, 21. Behát ( vota ) tólésan þé, Hy. S. 7, 27. Ic ágylde þé behát ( vota ) mín, Ps. Spl. 65, 12.