Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-byrmed

(v.; part.)

BARMEDfermentedleavenedfermentatus

Entry preview:

BARMED, fermented, leavened; fermentatus, Ex. 12, 15, 19

a-byrgan

Similar entry: á-birgan

byrþen-mete

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>byrþen-mǽte;</b> adj. Burdensome Byrðenméte onerosa, Kent. Gl. 1011

ende-byrdian

(v.)

Similar entry: ende-byrdan

ende-byrdnes

Grammar
ende-byrdnes, (-bred-, in Northern specimens).

a rowseriesa rankgradedegreerankpositiondegreean orderorderorderordermethodregulationorderingan injunctionordinance

Entry preview:

Add: a row, series, rank of objects on the same level Ðá xii apostolas and siððan ealle ðá endebyrdnessa ðára biscopa ðe ðǽræfter fylgeað universus pastorum ordo, Past. 105, 6. Heó hæfð on ǽghwylcum leáfe twá endebyrdnyssa fægerra pricena, Lch. i. 188

ge-byrman

Similar entry: ge-birman

ge-byrþen

(n.)
Grammar
ge-byrþen, e; f.
Entry preview:

What is borne or born, a child Þurh þæt gebyrðor (gebyrðene, v.l. ) wé wurdon álýsede, Wlfst. 251, 14

Linked entry: byrþen

hyse-byrding

(n.)
Grammar
hyse-byrding, e ; f.
Entry preview:

Child-bearing Mid heofenlicere heseberd-incge celesti puerperio, An. Ox. 946

Linked entry: -byrding

be-byrgan

Grammar
be-byrgan, -byrgean, -byrian, -byrigan(-ean).
Entry preview:

Bebyrgað (bi-, R.) sepeliant, Lk. L. 9, 60. Hiene mon bebyrgde, Chr. 544; P. 16, 15. Bebyrgede, 1066; P. 197, 1. Bebyrigde, 979; P. 123, 7. Hí bebyrgdon his líchaman, Mt. 14, 12. Bebyrgedon, Chr. 1046; P. 169, 12: Mt. R. 14, 12. Bebyrigdon, Bl. H. 155

a-byrgan

(v.)
Grammar
a-byrgan, -byrgean, -byrian

To tastegustare

Entry preview:

To taste; gustare We cýðaþ eów ðæt God ælmihtig cwæþ his ágenum múðe, ðæt nán man he mót abyrgean nánes cynes blódes. Ǽlc ðæra ðe abyrgþ blódes ofer Godes bebod sceal forwurþan on écenysse we tell you that God Almighty said by his own mouth, that no

be-byrian

(v.)
Grammar
be-byrian, p. ede, ide; pp. ed

To burysepelire

Entry preview:

To bury; sepelire Ðæt hí móston ða deádan bebyrian that they might bury the dead, Ors. 3,1; Bos. 54, 29. Hine árlíce bebyride eum honorifice sepelivit, Bd. 4, 22 ; S. 591, 20

ende-byrdnes

(n.)
Grammar
ende-byrdnes, -byrnes, -ness, e; f.

Order, disposition, method, way, manner, means ordo

Entry preview:

Order, disposition, method, way, manner, means; ordo Óþ endebyrdnesse ex ordĭne, Lk. Bos. 1, 3. On endebyrdnesse in ordĭne,l, 8

for-byrdian

(v.)
Grammar
for-byrdian, -byrdigan; p. ode; pp. od

To forbearwait forsustĭnēre

Entry preview:

To forbear, wait for; sustĭnēre Sáwla úre forbyrdigaþ Driht ănĭma nostra sustĭnet Dŏmĭnum, Ps. Spl. 32, 20

Linked entry: byrdian

for-byrnan

(v.)

to burn up

Entry preview:

to burn up Hig forbyrnaþ they burn up. Jn. Bos. 15, 6

in-byrding

(n.)
Grammar
in-byrding, es ; m.
Entry preview:

A slave born in a master's house Inbirding vernaculus, Ælfc. Gl. 8 ; Som. 56, 103; Wrt. Voc. 18, 52

Linked entry: in-birding

ge-byrman

(v.)
Grammar
ge-byrman, p. de; pp. ed

To ferment with BARMto leavenfermentare

Entry preview:

To ferment with BARM, to leaven; fermentare Bryðen wæs ongunnen ðætte Adame Eue gebyrmde the drink was prepared which Eve fermented for Adam, Exon. 47 a; Th. 161, 6; Gú. 954. Þrymme gebyrmed fermented with greatness, 84 a; Th. 316, 2; Mód. 42. Ne beó

Linked entries: ge-bærmed ge-byrmed

un-byrged

(adj.)
Grammar
un-byrged, adj.

Unburied

Entry preview:

Unburied Se cásere bebeád ðæt hine man forléte unbyrgedne, Shrn. 57, 1

Linked entry: byrgan

byrþen-stán

(n.)
Grammar
byrþen-stán, es; m.
Entry preview:

A mill-stone Asales byrðenstán mola asinaria, Mt. L. 18, 6

fore-byrdig

Linked entry: byrdig

ge-býrgan

(v.)
Grammar
ge-býrgan, to taste, l. -byrgan,
Entry preview:

and see ge-birgan