ge-drypan
Entry preview:
and see ge-drípan
sǽ-draca
A sea-dragon, sea-serpent
Entry preview:
A sea-dragon, sea-serpent Sǽdracan leviathan .i. serpens aquaticus, Hpt. Gl. 424, 55. Gesáwon æfter wætere wyrmcynnes fela, sellíce sǽdracan, sund cunnian, Beo. Th. 2856; B. 1426
ge-drífan
To drive ⬩ go adrift ⬩ be driven ⬩ cast away or lost ⬩ agere ⬩ agi ⬩ ventis jactari ⬩ naufragare
Entry preview:
To drive, go adrift, be driven, cast away or lost; agere, agi, ventis jactari, naufragare Ð-eh scyp gedrifen [MS. gedriuen] beó though a ship be driven, L. Eth. ii. 2; Th. i. 286, 1. Rómáne oferhlæstan heora scipa ðæt heora gedráf [gedeaf Laud.] cc and
Linked entry: ge-dráf
drync-fæt
A drinking-vessel ⬩ pōcŭlum
Entry preview:
A drinking-vessel; pōcŭlum Gesáwon dryncfæt deóre they saw the precious drinking-vessel, Beo. Th. 4500; B. 2254: 4601; B. 2306
drenc-cuppe
A drinking-vessel, a cup ⬩ pocŭlmn
Entry preview:
A drinking-vessel, a cup; pocŭlmn Wrt. Voc. 82, 42
Linked entry: cuppe
dreó-cræft
Magical art, magic ⬩ magĭca ars
Entry preview:
Magical art, magic; magĭca ars Simon se drý þurh dreócræft worhte ǽrene næddran, and ða hie styredan Simon the sorcerer made brazen serpents by magic, and they moved of themselves, Homl. Blick. 173, 21
Linked entry: drý-cræft
drunc-mennen
A drunken maid-servant ⬩ ebria ancilla
Entry preview:
A drunken maid-servant; ebria ancilla, Exon. 103 b; Th. 393, 32; Rä. 13, 9
Linked entries: dunc-mennen dung
dryg-nes
dryness
Entry preview:
dryness, Ps. Lamb. 94, 5
for-drífan
To drive away ⬩ force ⬩ compel ⬩ drive out ⬩ eject ⬩ banish ⬩ pellĕre ⬩ prōpellĕre ⬩ compellĕre ⬩ cōgĕre ⬩ expellĕre
Entry preview:
To drive away, force, compel, drive out, eject, banish; pellĕre, prōpellĕre, compellĕre, cōgĕre, expellĕre Sumne sceal hreóh fordrífan the tempest shall drive one away, Exon. 87 a; Th. 328, 10; Vy. 15. Hine se streám fordráf the stream drove him, Ors
ge-drinc
Entry preview:
Substitute: Drinking, with the idea of quenching thirst Gif hé hyne sylfne mid þǽm ǽspryngum Godes worda gelecð, and his mód mid þǽre swétnesse þæs gástlican gedrinces gefylleð, hé seleð þæs þonne dryncan his þyrstendum móde. Ll. Th. ii. 430) 6. with
drop-fáh
Drop-coloured, variegated in spots, spotted ⬩ stillātus
Entry preview:
Drop-coloured, variegated in spots, spotted; stillātus Stillātus, ðæt is on úre geþeóde, dropfáh stillātus, that is in our language, spotted, Herb. 131, 1; Lchdm. i. 242, 14. Wið dropfágum andwlatan for a spotted face, Med. ex Quadr. 5, 6; Lchdm. i.
be-dróg
seduced
Entry preview:
seduced,Cd. 29; Th. 38, 5 ; Gen. 602 ;
drys-líc
Fearful, terrible ⬩ terrĭbĭlis
Entry preview:
Fearful, terrible; terrĭbĭlis Ahwilc vel egeslíc vel dryslíc terrĭbĭlis, Ælfc. Gl. 116; Som. 80, 65; Wrt. Voc. 61, 43
Linked entries: an-drysen-líc dris-líc
ge-drinc
A drinking ⬩ compotatio ⬩ convivium
Entry preview:
A drinking; compotatio, convivium We lǽraþ ðæt man ǽnig gedrinc, and ǽnig unnit ðár ne dreóge we teach that man suffer not there any drinking nor any vanity, L. Edg. 28; Th. ii. 250, 12 : Exon. 88 a; Th. 330, 27; Vy. 57 : Ors. 1, 1; Bos. 22, 25
Linked entry: ge-drync
drenc-fæt
A drinking-vessel, cup ⬩ calix = κύλιξ
Entry preview:
A drinking-vessel, cup; calix = κύλιξ Gást ýsta oððe storma is dǽl drencfætes heora oððe heora calices spīrĭtus procellārum est pars calĭcis eorum, Ps. Lamb. 10, 7: 15, 5: 22, 5
Linked entry: drync-fæt
drí
Entry preview:
Dele, and see drý
drý
Entry preview:
Add: gen. drýes, dat. drýe, dat. pl. drým Þá Iudéas þone Hǽlend genámon ... and sǽdon ꝥ hé drý wǽre, Nic. 19, 40. Nectanebases þæs drýs, Ors. 3, 9; S. 126, 25. Hé wearð álýsed frám þæs drýes bendum ... and arn bysmrigende þæs drýes yfeldǽdum, Hml. Th
ác-drenc
Oak-drink ⬩ a kind of drink made of acorns ⬩ potus ex quercus glandibus factus
Entry preview:
Oak-drink, a kind of drink made of acorns; potus ex quercus glandibus factus
ge-dríf
What is driven ⬩ stubble ⬩ stipula
Entry preview:
What is driven, stubble; stipula Gesete hí swá swá gedríf ætforan ansýne windes pone illos sicut stipulam ante faciem venti, Ps. Spl. T. 82, 12