beódan
Entry preview:
Hí him budon drincan wíndrenc, Hml. Th. ii. 254, 16
wín-hús
A wine-house
Entry preview:
Ne mót mid rihte nán preóst drincan æt wínhúsum ealles tó gelóme, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 8
Linked entry: wín-ærn
ceáp-ealeðel
an ale-house ⬩ taberna, popina, cervisiarium
Entry preview:
The ale-selling place, an ale-house; taberna, popina, cervisiarium Ne sceolon mæsse-preóstas æt ceáp-ealeðelum ne etan ne drincan mass-priests should not eat nor drink at ale-houses, L. E. I. 13; Th. ii. 410, 18
dwǽsian
Entry preview:
To become foolish, stupid Ðá ðe wódlíce drincað and heora gewitt ámyrrað, swá ꝥ hí dwǽsiað for heora druncennyssum, Hml. A. 6, 146
ostre
Entry preview:
Ðonne cumaþ ða oftost of mettum and of cealdum drincan swá swá sindon cealde ostran and æpla, Lchdm. ii. 244, 2: Coll. Monast. Th. 24, 9
dys-líce
Entry preview:
Nú dóð menn dyslíce, ꝥ hí willað wacian and wodlíce drincan, Hml. S. 13, 75. Sume menn dyslíce fæstað ofer heora mihte, 93. Add
feferian
feverish
Entry preview:
Syle drincan fefergindum, 122, 15. Tó þám fefergendan (-um, v. l.), 138, 5: 212, 13. Wið feforgende (feforgendne, fefrigende, v. ll.), 226, 26
Linked entry: febrende
dreahnian
Entry preview:
Fris. druugin to strain), and add [Nim hyt á morgen and dreáhne hit þurh línnen clǽþ, and syle hym drinca, Lch. iii. 130, 22.]
cýs-lyb
Cheese-drug, rennet or runnet ⬩ casei coagulum
Entry preview:
Cheese-drug, rennet or runnet; casei coagulum Haran cýslybb syle drincan ðam wífe give the woman a hare's runnet to drink, Med. ex Quadr. 4, 14; Lchdm. i. 346, 4. Ða meolc geren mid cýslybbe turn the milk with rennet, Lchdm. iii. 18, 11.
ge-sceorf
Entry preview:
Sceal him mon sellan hát wæter drincan, þonne stilð ꝥ gesceorf, 240, 23. Þis deáh eác þám þe ꝥ gesceorf ðrowiað, 176, 22
un-werod
Not sweet
Entry preview:
Not sweet Wæter ðý unwerodre tó drincanne, Past. 58; Swt. 447, 19
cuppe
Entry preview:
Ne mage gé samod drincan úses Drihtnes calic and ðæs deófles cuppan, 17, 218. Man sceal habban . . . mélas, cuppan, Angl. ix. 264, 17. Add
scencan
Entry preview:
Geneálǽcean mid þancdǽde tó scencenne drincan accedant cum gratiarum actione ad haurienda pocula, Angl. xiii. 393, 394. Fram yldran sí scenced þám abbude a priore propinetur abbati, 416, 731, Add
dwol-líce
Foolishly, heretically ⬩ stulte, hærĕtĭce
Entry preview:
Foolishly, heretically; stulte, hærĕtĭce Ne man nemót drincan, ne dwollíce plegan, ne etan innan cyrican no one may drink, nor foolishly play, nor eat in a church, L. Ælf. E; Th. ii. 392, 16: L. Ælf. C. 33; Th. ii. 356, 12.
ealla
Gall, bile ⬩ fel
Entry preview:
Gall, bile; fel Hym man drincan mengde myd eallan and myd ecede one mingled him a drink with gall and with vinegar, Nicod. 26; Thw: 14, 18. Wid ðæs eallan [geallan MS.
ge-súpan
Entry preview:
Add: [a wk. past súpede occurs in Mk. p. 4, 3: see passage in Dict. under ge-suppan] Mið ðý gebirigde ł geseáp (gustasse) nalde drinca, Mt. L. 27, 34
gang-setl
A stool
Entry preview:
Add: A stool (of a privy) Þás úplendiscan wíf wyllað oft drincan and furþon etan fúllíce on gangsetlum . . . hit is bysmor þæt ǽnig man . . . þone múð ufan mid mettum áfylle, and on óðerne ende him gange þæt meox út fram, and drince þonne ǽgðer ge þæt
spynge
A sponge
Entry preview:
A sponge Elpendes hýd wile drincan wǽtan gelíce and spynge déþ (tanquam spongia), Ors. 5, 7; Swt. 230, 27. Hí bewundon áne spyngan (spingan, MS. B.) mid ysopo, Jn. Skt. 19, 29 MS. A. Spingan, Mk. Skt. 15, 36. Spincgan, Homl. Th. ii. 256, 32.
Linked entry: sponge
cwelan
Entry preview:
Þú scealt ǽrest óðerne geseón drincan and ðǽrrihte cwelan, Hml. Th. i. 72, 15. Ꝥ spere him eóde þurh út, and hé feóll cwelende, Hml. S. 12, 55. Lífes lǽcedómes forwirnan ðǽm cwelendum monnum, Past. 377, 6. Add
ge-wreón
Entry preview:
to cover, clothe Hwæt drincaþ wé, oþþe hú beóþ wé gewrigene ( operiemur )?, Mt. R. 6, 31