Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-þun

Entry preview:

Dyne, geþun, cyrm clangor, tubarum sonus vel vox tubae, 131, 52. Dyne vel geþun crepaculum, sonum, 136, 13. Add

of-dæle

Grammar
of-dæle, an (?). l. of-dæle, es, and add: v. gén-dele, æf-dæll (which should be taken here],
Entry preview:

and cf. æf-, geán-dýne

út-weard

(adj.)
Grammar
út-weard, adj.

Outwardlending to the outside

Entry preview:

Dynt mið honde uutearde alapam, Jn. Skt. Lind. 18 22, Wæs gesýne ðæt ða swaðo wǽron ǽrest útwearde ongunnen, Blickl. Homl. 207, 12

for-dón

(v.)
Grammar
for-dón, to for-dónne; he -déþ; p. ic, he -dyde, ðú -dydest, pl. -dydon; subj. pres. -dó, pl. -dón; p. -dyde, pl. -dyden; pp. -dón, -dén.

to do fordestroykillperdĕredestruĕredēlērecontĕrĕreinterfĭcĕreoccīdĕreto seducedefilecorruptsedūcĕrescĕlĕrāre

Entry preview:

to do for, destroy, kill; perdĕre, destruĕre, dēlēre, contĕrĕre, interfĭcĕre, occīdĕre Ondrǽdaþ ðone, ðe mæg sáwle and líchaman fordón on helle tĭmēte eum, qui pŏtest et ănĭmam et corpus perdĕre in gehennam, Mt. Bos. 10, 28: Mk. Bos. 3, 6: Gen. 18, 23

Linked entry: for-gedón

gén-dele

(adj.)
Grammar
gén-dele, (?), geán-dele; adj. .
Entry preview:

Cf. of-dæl, of-dæle, geán-dýne

deágian

(v.)
Grammar
deágian, dégian; p.ode ; pp. od [deáh a colour, dye]
Entry preview:

To colour, DYE; fucāre, inficĕre, tingĕre Deágian fucāre, Mone B. 1245: inficĕre, 6225. Dégian tingĕre, 6251

Linked entries: dégian ge-deágod

bíte

(n.)
Grammar
bíte, l. bite,

a bitethe bite

Entry preview:

Ðǽr is benda bite and dynta dyne, Wlfst. 114, 23: 209, 17. Gif bánes bite weorð if the bone be cut, Ll. Th. i. 12, 5. (Cf. O. Frs. bénes biti.)

un-treówfæst

(adj.)
Grammar
un-treówfæst, adj.

Unfaithfuluntrustworthy

Entry preview:

Hí cwǽdon tó ðam Hǽlende: 'Wé wyton ðæt ðú of forlygere wǽre ácenned; and óðer ys, ðæt ðýn cynn ys on Bethleem swýþe untreówfæst; and þrydde ðæt ðýn fæder and ðýn módor flugon of Egiptan lande for ðam ðe hig nefdon nánne trúwan tó nánum folce;' Nicod.

Linked entry: treów-fæst

clatrung

Entry preview:

Substitute: Clattering, noise Clatrunge crepacula (cf. crepaculum, sonum dyne vel geþun, 136, 63), Wrt. Voc. ii. 21. 36

deáge

(n.)
Grammar
deáge, of a colour or dye, Homl. Th. ii. 254, 5; gen.
Entry preview:

of deáh

ge-dón

(v.)
Grammar
ge-dón, ic -dó, ðú -dést, he -déþ, pl. -dóþ; p. -dyde, pl. -dydon; pp. dén, -dón

To domakeputcauseeffectreach a placefacere

Entry preview:

To do, make, put, cause, effect, reach a place; facere Ic sceal cunnan hwæt ðú gedón wille I shall know what thou wilt do, Andr. Kmbl. 684; An. 343. Ðú ne miht ǽnne locc gedón hwítne non potes unum capillum album facere, Mt. Bos. 5, 36. Gedó dé hálne

a-dýdan

(v.)
Grammar
a-dýdan, -dýddan; p. -dýdde; pp. -dýded, -dýd; v. a. [a, dýdan to die]

To put to deathto destroykillmortifyperdereoccidere

Entry preview:

To put to death, to destroy, kill, mortify; perdere, occidere Wolde híg adýddan would destroy them, Ælfc. T. 22, 19. Ðæt ic náteshwon nelle heonon forþ eall flǽsc adýdan mid flódes wæterum that I will not, by any means, henceforth destroy all flesh with

hlúd

noisytalkativeclamorousa blowa crash

Entry preview:

Se dyne becóm hlúd of heofonum, Sat. 467: 607. Stefn æfter cwóm hlúd, An. 740. Hlúd býman stefn, Cri. 949. Hlúd wóp, 999. Hlúdan reorde, Ps. Th. 92, 4.

Linked entry: hlúde

dúru

Grammar
dúru, l. duru, dele dure, an; and add: gen. a; dat. u, dyru (-e), and a wk. duran; pl. nom. e, u; gen. a; dat. pl.
Entry preview:

Duru hostium, Wrt. Voc. i. 81, 11: valva, 290, 12: limen (olympi ), ii. 93, 36: 52, 5. Þǽre forscytlican dura vectiferae valvae, 90, 56. From ðǽre dura selfre ðisse béc in ipsa locutionis nostrae janua, Past. 25, 11. Beforan ðǽre ciricean dura (duru,

dígle

(adj.)
Grammar
dígle, dégle, diégle, deigle, deágol, dǽg-, dég-, deóg-, dióg-, díg- dýg-ol (-el), deáhle, díhle; adj.
Entry preview:

Secret.Add: of that which might be seen, hidden from sight Dígle hús secessus, Wrt. Voc. i. 26, 39: 57, 57. Deágol obstrusus (of John yet unborn), Wrt. Voc. ii. 90, 36; 64, 40. Se diégla (digla, v. l.) Déma gehírde and suíðe undeógollíce geandwyrde judex

dyncge

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>dyncge,</b> dynge, an; dyncg, e; f. dung, manure, litter Dingce letamen, An. Ox. 4773. Dinig (l. dincg or dung?) fimus, Wrt. Voc. i. 15, 6. Of dincge gramine, An. Ox. 46, 16.

þyncan

(v.)
Grammar
þyncan, p. þúhte.

to seemappearto seem fit

Entry preview:

Swá ðé ðyncþ, 38, 2; Fox 196, 22. Hú þincþ eów quid vobis videtur, Mt. Kmbl. 21, 28. Þincþ him genóg on ðam ðe hí binnan heora ǽgenre hýde habbaþ, Bt. 14, 2; Fox 44, 22. Dém ðú hí tó deáþe, gif ðé gedafen þince, Exon. Th. 247, 32; Jul. 87.

Linked entries: þincan ge-þyncan

þignan

(v.)
Entry preview:

to eat Hý ðýnde depastus est eam, Ps. Spl. C. 79, 14

Linked entry: þýnde

a-sígan

(v.)
Grammar
a-sígan, p. -sáh, pl. -sigon ; pp. -sigen

To declinego downfall downdelabioccidere

Entry preview:

To decline, go down, fall down; delabi, occidere Ðæt, mid ðam dynte, he nyðer asáh that, with the blow, he fell down, Chr. 1012 ; Th. 268, 30, col. 1 ; 269, 28, col. 1 ; 269, 26, col. 2.

Linked entries: a-sáh a-sigen

carcern-þeóstru

(n.)
Grammar
carcern-þeóstru, e; f.
Entry preview:

Prison-darkness, the darkness of the prison Mistlice þreála gebyriað for synnum, bendas oððe dyntas oððe carcernþýstra, Ll. Th. ii. 278, 26