Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mylen-gear

(n.)
Grammar
mylen-gear, es; m.
Entry preview:

A mill-yair (yair an enclosure for catching fish. v. D. D. yair) Þæs hagan gemǽre æt Wintanceastre líð úp of þǽm forda on þone westmestan mylengear westeweardne; þæt eást on þone ealden welig, and þonan úp andlanges þæs eástran mylengeares . . . on þone

Linked entries: gear myliær

resten-geár

(n.)
Grammar
resten-geár, es; ;n.;

A year in which work is not done

Entry preview:

; A year in which work is not done; Ne sáw ðú ðonne ne ríp ne ðínne wíneard ne wirce, forðam ðe hit biþ restengér, ;in the seventh year; Lev. 25, 4-5

fyrn-geár

the preceding year

Entry preview:

Add: [1. a past year. v. Dict.] the preceding year (cf. Quam gibod Godes fernun gére, Hél. 217) Gif þú wille witan hú eald se móna wǽre fyrngeáre on þysne dæg, Lch. iii. 228, 9, 14. [Þe lost of uernyere, Ayenb. 92, 4.]

ge-beran

(v.)
Grammar
ge-beran, he -bireþ, -byreþ, -byrþ; p. -bær, pl. -bǽron; pp. -boren [ge-, beran to bear]

To bearbring forthferrepărĕre

Entry preview:

To bear, bring forth; ferre, părĕre Ne mihton nánuht libbendes geberan they could not bring forth anything alive, Ors. 4, 1; Bos. 78, 22 : Exon. l0 b; Th. 13, 19; Cri. 205. Rachel gebær Beniamin Rachel bare Benjamin, Gen. 35, 19. Him wíf sunu gebær his

Linked entries: ge-boren ge-byreþ

ge-bed

Grammar
ge-bed, <b>; I.</b> in l. 3 for 236 l. 23 b,
Entry preview:

and add Ásende hé tó Basilie biddende ꝥ hé þone geyrsodon cásere þurh his gebedu gelíðgode, Hml. S. 3, 194

ge-bén

(n.)

a prayingprayerprĕces

Entry preview:

a praying, prayer; prĕces, Ben. Lye. Hiora écelícum giboene eorum perpetua supplicatione, Rtl. 73, 38 : 74. 12

ge-bird

(n.)
Grammar
ge-bird, e; f.

Birthorigin

Entry preview:

Birth, origin Forðam sín ealle men ánra gebirda because all men are of one origin, L. Edg. C. 13; Th. ii. 246, 22

ge-bit

(n.; part.)
Grammar
ge-bit, -bitt, es; n. [ge-, biten, pp. of bitan to bite]

A bitingbiting togethergrindinggnashingmorsusstrīdor

Entry preview:

A biting, biting together, grinding, gnashing; morsus, strīdor Ðǽr biþ wóp and tóþa gebitt there shall be weeping and gnashing of teeth, Homl. Th. 126, 20

ge-fér

(n.)
Grammar
ge-fér, es; n.

A companysocietycŏmĭtātus

Entry preview:

A company, society; cŏmĭtātus Eart ðú úres geféres ðe úre wiðerwinna noster es an adversāriōrum [?], Jos. 5, 13. Wéndon ðæt he on heora gefére wǽre existĭmantes illum esse in cŏmĭtātu, Lk. Bos. 2, 44

ge-rár

(n.)

a roaring, howlingboatus, ululatus,

Entry preview:

a roaring, howling; boatus, ululatus, Shrn. 50, 10

Linked entry: -rár

ge-rúm

(n.)
Grammar
ge-rúm, es; n. [rúm space]

Room, spacespătium

Entry preview:

Room, space; spătium Hí náuðer ne gestillan ne móton, ne eác swíðor styrian, ðonne he him ðæt gerúm his wealdleðeres toforlǽt they neither can be still, nor yet move farther, than he allows to them the space of his rein, Bt. 21; Fox 74, 8. Eódon on gerúm

Linked entry: rúm

ge-mun

(adj.)
Grammar
ge-mun, adj.

Mindful, having a recollection

Entry preview:

Mindful, having a recollection Swá gemune menn wǽron ǽlces bróces men had such a recollection of every trouble, Ors. 1, 10; Bos. 34, 2

Linked entry: -mun

ge-bird

(adj.)
Grammar
ge-bird, ge-birde.
Entry preview:

bearded. Take here ge-byrd in Dict. grown up; pubes Gebierdne, þone æþelan geongan indolem (perhaps the passage glossed is: Pulcherrimam pubertatis indolem, Aid. 63, 25), Wrt. Voc. ii. 44, 80. v. un-gebeard[e]

ge-bit

Entry preview:

Tóða gebitt, Hml. Th. i. 132, 26: 530, 15. Gebit, 30. Add

ge-bén

Entry preview:

Dele Ben. Lye. and add: — Waciað . . . on gebedum, and gif seó cyrce bið geopenad þurh eówre gebéna, habbað hí eów siþþan ǽfre, Hml. S. 3, 331

ge-ner

Entry preview:

Add: refuge, safety, asylum Sý þú mé on húse generes esto mihi in domum refugii, Ps. L. 30, 3. Hý sceoldon fægnian, þonne hý on genere wǽron, Ps. Th. 39, arg. Betere wé faran ús intó þám niycclan scræfe . . . and ðǽr wé magon on genere wunian, Hml. S

ge-rúm

(adj.)
Entry preview:

adjÁ Ample, far-reaching, unrestricted, v. rum ; VI Syndon þíne willan rihte and geríme, Dan. 291

ge-fér

Grammar
ge-fér, l. ge-fére, q. v.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-byrd

Entry preview:

Add: n. (see Bl. H. 167, 8: Hml. S. 4, 256 below). birth. bearing of a child by the mother Þú wuldorfæste hlǽfdige þe God æfter flǽsces gebyrde ácendest, Hml. S. 23 b, 433. Oft þæt gegongeð þætte wer and wíf in woruld cennað bearn mid gebyrdum, Vy. 3

ge-byrg

(n.)
Entry preview:

protection Beón on gebyrge (eo written over y, v.l. ) wudewum, Wlfst. 119, 4: 209, 1. Cf. ge-beorg