Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wer-stede

(n.)
Grammar
wer-stede, es; m.
Entry preview:

A weir-stead, place where thsre is a weir Of ðam wege on ða eá, and se werstede be súðan hreódbricge, Cod. Dip. Kmbl. iv. 105, 11

þeód-weg

(n.)
Grammar
þeód-weg, es; m.

A highway

Entry preview:

On ðeódweg norð ofer ðone weg, 42, 30

Linked entry: þeód-herpaþ

stán-weg

(n.)
Grammar
stán-weg, es; m.
Entry preview:

Sax. stén-weg.] Cf. stán-strǽt

weg-férend

Entry preview:

Þá þá se bróþor on þone weg férde, óþer wegférend (viator) hine sylfne tó him geþeódde, Gr. D. 138, 9 : 314, 12. Add

wel-weorþ

(adj.)
Grammar
wel-weorþ, adj.
Entry preview:

Of high esteem, of great account Hé swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31

god-webb

(adj.)
Grammar
god-webb, adj.
Entry preview:

Cf. god-webb; <b>II. 1.</b> In Hpt. Gl. 480, 61 bombicinis is glossed by godwebbenum ), An. Ox. 3162. [Mid godewebbum sericis, 5322. Here the word seems to be a noun: see last passage under god-webb; I.]

wæter-weg

(n.)
Grammar
wæter-weg, es; m.

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?)

Entry preview:

[Water-wey meatus, Parv. 518.]

mold-weg

(n.)
Grammar
mold-weg, es; m.

A way upon earth ⬩ earth

Entry preview:

A way upon earth, earth Gif wé on moldwege fundne weorþen if we are found on earth, Exon. 70 b; Th. 262, 18; Jul. 334: 48 a; Th. 164, 15; Gú. 1012: Elen. Kmbl. 931; El. 467

wǽl

(n.)
Grammar
wǽl, es; m. n.

A weel ⬩ a deep pool ⬩ gulf ⬩ deep water of a stream or of the sea

Entry preview:

A weel (e.g. Mode weel (wheel), Lanc.), a deep pool, gulf, deep water of a stream or of the sea Wǽl gurges, deópnys abyssus, Wrt. Voc. i. 54, 34: 80, 65.

wær

(n.)

the sea

Entry preview:

the sea Wé ðissa leóda land gesóhton wære bewrecene, Andr. Kmbl. 537; An. 269. Hú ðú wǽgflotan, wære bestémdan, sǽhengeste, sund wísige, 974; An. 487

fór-wel

(adv.)
Grammar
fór-wel, adv.

Very well ⬩ very ⬩ valde

Entry preview:

Very well, very; valde Him nǽfre seó gítsung fórwel ne lícode covetousness never very well pleased him. Bt. titl, xvii; Fox xii. 24: Bt. 17; Fox 58, 24. Ólǽcþ ðes middangeard fórwel menige this world flatters very many, Homl.

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaring ⬩ a wayfarer, traveller. ⬩ travelling, ⬩ going a way, passing by

Entry preview:

Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes nýten gehǽled wæs jumentum cujusdam viantis curatum est, Bd. 3, 9; S. 533, 3. Wé sind hér swilce wegférende menn, Homl. Th. i. 248, 15.

Linked entry: weg-férend

wær

(adj.)
Grammar
wær, adj.

ware ⬩ aware ⬩ having knowledge of something which is to be guarded against ⬩ ware ⬩ prepared for ⬩ on guard against something that might be hurtful ⬩ ware ⬩ careful to avoid something ⬩ on guard against doing something ⬩ ware ⬩ observant of ⬩ attentive to a warning ⬩ wary ⬩ cautious ⬩ sagacious ⬩ prudent ⬩ cunning

Entry preview:

Ús is micel þearf, ðæt wé wære beón ðæs egeslícan tíman, ðe nú tówærd is, Wulfst. 191, 25. with preposition Wes ðú giedda wís, wær wið willan, Exon. Th. 302, 26; Fä. 42.

wel-getýd

(adj.)
Entry preview:

well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354

weód

Entry preview:

Á hé mæig findan hwæt hé mæig on byrig bétan . . . weód wyrtwalian, Angl. ix. 262, 21. Add

wág

(n.)
Grammar
wág, (-h),wǽg, es; m.

A wall, mostly of a building

Entry preview:

Ne beó wé tó weallum oððe tó wágum geworhte on ðære gástlícan gebytlunge, Homl. Th. ii. 582, 14. Web æfter wágum, Beo. Th. 1994;B. 995. Ðæt cyricgrið stande ǽghwǽr binnan wágum, L. I. P. 25 : Th. ii. 338, 35.

Linked entries: wǽg wáh

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.

a pledge, security ⬩ wedlock, espousals

Entry preview:

a pledge, security Wed vel wedlác arra*-*bona vel arrabo, Wrt. Voc. i. 20, 7. Wedlác arrabo, 50, 31. in reference to marriage, v. weddian, II, wedlock, espousals Wedlác wiðsacende pacta sponsalia refutans, Hpt. Gl. 498, 44.

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.

A pleasant way ⬩ a desirable way

Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan wé nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17.

ford-wer

(n.)
Grammar
ford-wer, es; m.
Entry preview:

A weir at a ford Be súðan fordwere, C. D. iii. 437, 11

wel-gelǽred

(adj.)
Grammar
wel-gelǽred, adj.

Well-instructed

Entry preview:

Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei Jn. Skt. Rush. 6, 45