ge-wénan
Entry preview:
Add to think, suppose Nallað giwoena ꝥte ic forhyccende sié iówih nolite putare quia ego accusaturus sim uos, Jn. R. 5, 45. Gewénede forþrǽste putabantur obtruncata, An. Ox. 803. to think probable, expect Ne ꝥ gewoene ꝥ mæge styrnisse giworða that a
ge-wendan
Entry preview:
Add: trans. To cause to move, turn Geuuendit transferit, Wrt. Voc. ii. 122, 72. to give a certain direction or position to Stande hé on ðám stede þe se abbod swá gémeleásum monnum tó stealle on sundrum betǽht hæfð, swá þæt hé sý gewend fram þám abbode
líf-welle
Entry preview:
Add: life-giving. Cf. dead-wille
sweord-wegende
Entry preview:
Add: striking with a sword. The word glosses gladiantes
un-weder
Entry preview:
Gif þá unwedru his ne forwyrnað si sterilitas impedimentum non fecerit temporis, Chrd. 15, 16. Add
weale-spinel
Entry preview:
Of wolcspinle calamistro, An. Ox. 26, 70-v. ge-wealcian. Add
wéden-heort
Entry preview:
Sumre nihte þá þá hé ýpte swá wéden-heort mycle stefne nocte quadam cum magnas voces scilicet ut insanns ederet, Gr. D. 247, 15. Add
Linked entry: wóden-dreám
ed-wendan
Entry preview:
Add: to return, come back Gást gewítende and ná edwendende ( rediens ), Ps. Rdr. 77, 39
wéden-heort
Madness, frenzy, fury
Entry preview:
Madness, frenzy, fury Lǽcedómas wið feónd-seócum men . . . and wiþ bræcseócum men, and wiþ wédenheorte, Lchdm. ii. 14, 7: 138, 14. Drenc wiþ wédenheorte, 356, 4: 304, 15. Ðæt hrýðer him þúte on wédenheorte the beast seemed to him mad, Blickl. Homl. 199
Linked entry: -heort
weder-burh
A town exposed to storms, a weather-beaten city
Entry preview:
A town exposed to storms, a weather-beaten city Him Dryhten bebeád, ðæt hé ða wederburg wunian sceolde, Andr. Kmbl. 3390; An. 1699
weder-fæst
Weather-bound
Entry preview:
Weather-bound Ðá gewendon hí west tó Peueneseá and lǽgen ðǽr wederfeste, Chr. 1046; Erl. 174, 6
Weder-Geátas
The Geats
Entry preview:
The Geats Weder-Geáta leód (Beowulf), Beo. Th. 2989; B. 1492 : 3229; B. 1612. Hé Weder-Geátum weóld, 4747; B. 2379
Linked entry: Wederas
Weder-mearc
The district occupied by the Wederas
Entry preview:
The district occupied by the Wederas Óþ ðæt eft byreþ ofer lagustreámas leófne mannan wudu wundenheals tó Weder-mearce, Beo. Th. 602 ; B. 298
weder-tácen
A sign of fine weather.
Entry preview:
A sign of fine weather. v. weder, I a Eástan cwom dægrédwóma, wedertácen wearm, Exon. Th. 179, 25; Gú. 1267
weder-wolcen
A fine weather cloud.
Entry preview:
A fine weather cloud. v. weder, I a. weder*-*dæg, -tácen Hæfcle wederwolcen (the pillar of cloud) eorðan and uprodor efne gedǽled, Cd. Th. 182, 13; Exod. 75
cniht-wesende
Being a boy or youth ⬩ while a youth ⬩ dum puer est
Entry preview:
Being a boy or youth, while a youth; dum puer est On ðam mynstre on ðam cnihtwesendum in monasterio tunc puero Bd. 3, 12; S. 537, 17: 2, 15; S. 518, 36. Cnihtwesende being a youth Exon. 85a; Th. 320, 34; Wíd. 39; Beo. Th. 750; B. 372: 1075; B. 535
á-wendan
To turn. ⬩ to give a certain direction to ⬩ to return ⬩ to reduce ⬩ bring into subjection ⬩ to turn aside, ⬩ to remove ⬩ divert ⬩ to avert ⬩ to pervert ⬩ to change ⬩ to turn into something else ⬩ transform ⬩ to translate ⬩ reproduce something with other material ⬩ to exchange ⬩ To turn ⬩ take a certain direction
Entry preview:
Add: trans. To turn. to give a certain direction to Hé áwende eów fram Drihtne, Deut. 13, 5. Hé áwende hine sylfne tó Gode, Chr. 1067;P. 201, 34. Hú se deófol tó mislicum synnum heora mód áwende, Hml. S, 10, 222. Uton áwendan úrne willan tó Gode, 28,
Linked entry: on-wendan
weodu-binde
Similar entry: wudu-binde
-wend(ed)ness
Similar entry: á-wendedness
mód-wén
Hope entertained by the mind
Entry preview:
Hope entertained by the mind Forþ áscúfan ðæt mines freán módwén (RUNE, MS.) freoþaþ middelnihtum to push on what my lord's hopes favour at midnight (to carry out the plans which are thought on at night, and in which he hopes to succeed? ), Exon. 129b