wéden-heort
Entry preview:
Sumre nihte þá þá hé ýpte swá wéden-heort mycle stefne nocte quadam cum magnas voces scilicet ut insanns ederet, Gr. D. 247, 15. Add
Linked entry: wóden-dreám
ed-wendan
Entry preview:
Add: to return, come back Gást gewítende and ná edwendende ( rediens ), Ps. Rdr. 77, 39
wéden-heort
Madness, frenzy, fury
Entry preview:
Madness, frenzy, fury Lǽcedómas wið feónd-seócum men . . . and wiþ bræcseócum men, and wiþ wédenheorte, Lchdm. ii. 14, 7: 138, 14. Drenc wiþ wédenheorte, 356, 4: 304, 15. Ðæt hrýðer him þúte on wédenheorte the beast seemed to him mad, Blickl. Homl. 199
Linked entry: -heort
weder-burh
A town exposed to storms, a weather-beaten city
Entry preview:
A town exposed to storms, a weather-beaten city Him Dryhten bebeád, ðæt hé ða wederburg wunian sceolde, Andr. Kmbl. 3390; An. 1699
weder-fæst
Weather-bound
Entry preview:
Weather-bound Ðá gewendon hí west tó Peueneseá and lǽgen ðǽr wederfeste, Chr. 1046; Erl. 174, 6
Weder-Geátas
The Geats
Entry preview:
The Geats Weder-Geáta leód (Beowulf), Beo. Th. 2989; B. 1492 : 3229; B. 1612. Hé Weder-Geátum weóld, 4747; B. 2379
Linked entry: Wederas
Weder-mearc
The district occupied by the Wederas
Entry preview:
The district occupied by the Wederas Óþ ðæt eft byreþ ofer lagustreámas leófne mannan wudu wundenheals tó Weder-mearce, Beo. Th. 602 ; B. 298
weder-tácen
A sign of fine weather.
Entry preview:
A sign of fine weather. v. weder, I a Eástan cwom dægrédwóma, wedertácen wearm, Exon. Th. 179, 25; Gú. 1267
weder-wolcen
A fine weather cloud.
Entry preview:
A fine weather cloud. v. weder, I a. weder*-*dæg, -tácen Hæfcle wederwolcen (the pillar of cloud) eorðan and uprodor efne gedǽled, Cd. Th. 182, 13; Exod. 75
cniht-wesende
Being a boy or youth ⬩ while a youth ⬩ dum puer est
Entry preview:
Being a boy or youth, while a youth; dum puer est On ðam mynstre on ðam cnihtwesendum in monasterio tunc puero Bd. 3, 12; S. 537, 17: 2, 15; S. 518, 36. Cnihtwesende being a youth Exon. 85a; Th. 320, 34; Wíd. 39; Beo. Th. 750; B. 372: 1075; B. 535
sweord-wegende
sword-bearing
Entry preview:
sword-bearing Swurdwege[n]de anbidian gehende saca mǽste getácnaþ (in a dream)to await men carrying swords betokens strifes at hand and very great ones, Lchdm. iii. 204, 28. :?-
forþ-werdes
Similar entry: forþ-weardes
for-wénan
to overween ⬩ insolens
Entry preview:
to overween. Substitute: for-wened glosses insolens Feruuaenid, foruuened insolens, Txts. 70, 548. Þá forwenedan insolentiam, Wrt. Voc. ii. 87, 53
fram-werende
Entry preview:
absent Bróðrum úsum fromuoesen[d]um fratríbus nostris absentibus, Rtl. 178, 35
wan-wegende
Waning
Entry preview:
Waning On wanwegendum mónan, Lchdm. i. 100, 20. Wanwægendum, 98, 17
scír-wered
Bright ⬩ clear
Entry preview:
Bright, clear Wuldres scíma æðele ymb æðelne andlonge niht scan scírwered. Exon. Th. 179, 15; Gú. 1262
Linked entry: swegel-wered
á-wendan
To turn. ⬩ to give a certain direction to ⬩ to return ⬩ to reduce ⬩ bring into subjection ⬩ to turn aside, ⬩ to remove ⬩ divert ⬩ to avert ⬩ to pervert ⬩ to change ⬩ to turn into something else ⬩ transform ⬩ to translate ⬩ reproduce something with other material ⬩ to exchange ⬩ To turn ⬩ take a certain direction
Entry preview:
Add: trans. To turn. to give a certain direction to Hé áwende eów fram Drihtne, Deut. 13, 5. Hé áwende hine sylfne tó Gode, Chr. 1067;P. 201, 34. Hú se deófol tó mislicum synnum heora mód áwende, Hml. S, 10, 222. Uton áwendan úrne willan tó Gode, 28,
Linked entry: on-wendan
weodu-binde
Similar entry: wudu-binde
-wend(ed)ness
Similar entry: á-wendedness
mód-wén
Hope entertained by the mind
Entry preview:
Hope entertained by the mind Forþ áscúfan ðæt mines freán módwén (RUNE, MS.) freoþaþ middelnihtum to push on what my lord's hopes favour at midnight (to carry out the plans which are thought on at night, and in which he hopes to succeed? ), Exon. 129b