ge-neahlíce
Entry preview:
Take here ge-nehlíce in Dict. and add: constantly, assiduously Mid þý se Godes wer hine geneahlíce ( assidue ) ðreátode and gelómlíce lǽrde, Gr. D. 155, 27. constantly, usually Hé hine sylfne ungyrede, and ꝥ reáf þe hé genehlíce on him hæfde, hé hit
Linked entry: ge-nehlíce
ge-swætan
Entry preview:
Add: to forge together (?), weld (cf. O. H. Ger. ge-sweizen frigere: Ger. schweissen to forge together) Gisuétit ferru*-*minatus. Goetz ii. 579, 58. ( See Angl. xx. 395. ) to cause to labour (?). v. swǽtan; <b>I a.</b> Yrfewyrdnysse þíne
ge-þǽnan
Entry preview:
To moisten Ádríg tó dúste, geþǽn mid hunige. Lch. ii. 144, 1. Sóna wæs seald se regn, sé þe fullíce mihte þá eorðan wel geþǽnan repente pluvia tribuebatur, quae plene terram satiare potuisset, Gr. D. 210, 21. Tó þám þurh þá tóflówennysse þæs streámes
Linked entry: þǽnan
ge-sweðerian
Entry preview:
Take here ge-swiðrian in Dict., and add ꝥ fullfremede mód geswyðrode (-swiðrade, v. l. ) ymbe hine fram þǽre heánnesse þára oferhygda erga ilium ilia mens effera ab elationis fastu detumuit, Gr. D. 188, 3. For additional examples see sweðrian in Dict
ge-neahhie
Entry preview:
Take here ge-nehige (l. ge-nehge) in Dict. and add Sceolon wé nú gemunan úre nýdþearfe, and genehge þencean emb úre sáula þearfe, Bl. H. 101, 32
ge-strewian
Entry preview:
Take here <b>ge-streáwian</b> in Dict., and add Reste mid goldleáfum gestrewed, Wlfst. 263, 6. [ Goth, ga-straujan; O.H.Ger. ge-streuuen sternere. ]
Linked entry: ge-streáwian
ge-hlýd
Entry preview:
covered, v. ge-hlíwan
ge-myne
Entry preview:
Add: cf. ge-mun
ge-bredan
Entry preview:
and see ge-bregdan
ge-býrgan
Entry preview:
and see ge-birgan
ge-crincan
Entry preview:
Take under ge-cringan
ge-hogian
Entry preview:
to resolve, determine, with infin. Þuacute; gehogodest sæcce sécean ofer sealt wæter, B. 1988. with clause Hæfde hé gehogod, þæt hé gedǽde, swá hine Drihten hét, Gen. 2892. with pronoun and clause in apposition Þá ic ǽrest hyt gehogede, þæt ic hine
Linked entry: ge-hycgan
ge-wriþelian
Entry preview:
To bind together [Lilian] reádum gew[r]iðelode rosbeddum [lilia] purpureis conexa rosetis, An. Ox. 23, 7. [O. H. Ger. ge-ridilón vel ge-wittón discriminare (crinem).] Cf. wriþels
Linked entry: ge-wiþelode
ge-sweotulung
Entry preview:
Take here ge-swutelung in Dict. and add: I. a shewing by signs or symbols, indication, signifying, v. ge*-*sweotulian ; We streowiað axan uppan úre heáfda tó geswutelunge ꝥ we sculon úre synna behreówsian. Hml. S. 12, 39. a declaration, v. ge-sweotulian
ge-dirnan
Entry preview:
Take here <b>ge-diernan, ge-dyrnan</b> in Dict. and add: trans. To hide Gedyrned appilatum (silentio ), Wrt. Voc. ii. 78, 74: 64, 23. intrans. To hide oneself, lie hid Ge-diernan dilituisse (Apollonius delituisse fertur haud procul a delubro
ge-frægnan
Entry preview:
For strong forms see <b>frignan</b>, and to weak forms from <b>ge-frægnan, ge-frægnian</b> add Gefraignas interrogauerit, Lk. L. 19, 31. Gefraignde interrogavit, 15, 26: 23, 9. Gefraignades interrogabant, Mt. L. 12, 10. Gefrægndon
ge-rǽdnes
Entry preview:
Add: determination, decision, definition. Cf. gerǽdan ; <b>III a</b> Þú mid þus mycelre tódǽlednesse and gerǽdnesse tósceádest manna gástas and nýtena . . . Salomon gedyde ofer eall gemǽne-líce þás gerǽdnesse mid þysum wordum spiritus hominum
ge-líca
Entry preview:
Add: the like of another (gen. or possessive pronoun), one that has the same characteristics as another. of persons Hwæt wǽron hí búton fearra gelícan, þá ðá hí heora fýnd mid horne líchamlícere mihte potedon?, Hml. Th. i. 522, 24. Sindon hiora gelícan
ge-wát
departed
Entry preview:
departed; p. of ge-wítan
ge-wisse
Entry preview:
under ge-wis; II 2