Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-lengan

(v.)
Entry preview:

to call for Gelængdum dǽdum pervocatis actibus, Hy. S. 90, 9

in-stæpe

(adv.)
Grammar
in-stæpe, adv.
Entry preview:

farað, and instepe æft cumað, Solil. H. 62, 31. Add

ge-fealdan

(v.)
Grammar
ge-fealdan, p. -feóld, pl. -feóldon; pp. -fealden

To fold upwrapplĭcāreinvolvĕre

Entry preview:

To fold up, wrap; plĭcāre, involvĕre Ne læg hyt ná mid línwǽdum, ac onsundron gefealden on ánre stówe non cum linteamĭnĭbus pŏsĭtum, sed sepărātim invŏlūtum in ūnum lŏcum, Jn. Bos. 20, 7. Miððý gefeáld ðæt bóc cum plicuisset librum, Lk. Skt.

Linked entry: ge-fildan

ge-inseglian

(v.)
Entry preview:

Hé þæt fæt myd hys hringe geinseglode, Hml. A. 190, 253. Hí ðá ðrúh geinnseglodon ( signanles lapidem, Mt. 27, 66), Hml. Th. ii. 262, 11. Seó teág wæs geinsæglod mid twám sylfrenan insæglan, Hml. S. 23, 756. Geinseigled armatam, i. signatam, An.

mete-rǽdere

(n.)
Grammar
mete-rǽdere, es; m.
Entry preview:

Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 2-4, Gyf þú meterǽdere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20

send

(n.)
Grammar
send, e; f.
Entry preview:

A present Ne sí munece álýfed þæt hé ǽnig gewrit oþþe sende oðþe lác from hyra mágum oþþe from ǽnigum óþrum men underfón nullatenus liceat monacho neque a parentibus suis neque quoquam hominum litteras, eulogias, vel quelibet munuscula accipere, R.

streám

Entry preview:

Efne swilce seó eá on hyre næfde nǽnne wæteres streám ac si ille fluminis alveus aquam minime kaberet, Gr. D. 15, 31. Hé gelóme út on þone striém (streám, v. l. ) eóde, Bd. 5, 12; Sch. 632, 18. v. gyte-, mid-, mylen-streám. Add

wundor-cræft

Grammar
wundor-cræft, <b>. I.</b>
Entry preview:

, v.ll.) gemeten and geworht and gescyrpendlíce gehíwod ætýwde tó þám gemete hyre heáfdes et locus quoque capitis seorsum fabrefactus ad mensuram capitis illius optissime fíguratus apparuit, Bd. 4, 19 ; Sch. 451, 18. Add

tó-stingan

(v.)
Grammar
tó-stingan, p. -stang, pl. -stungon

To prick to piecesbreak by pricking

Entry preview:

To prick to pieces, break by pricking Genim wulfes swýþre eage and hyt tósting, Lchdm. i. 362, 2. Ðonne ðú ðæt geswel tóstinge oþþe sníþe, ii. 208, 20.

Linked entry: tó-stician

under-gitan

(v.)
Grammar
under-gitan, p. -geat, pl. -geáton; pp. -giten

To understandperceiveknow

Entry preview:

Fram hyra wæstmum gé hí utndergytaþ ( cognoscetis ), Mt. Kmbl. 7, 16. Ðá Samson heora syrwunga undergeat and árás, Jud. 16, 3: Homl. Th. i. 62, 30. Ðá undergeat Noe, ðæt ða wæteru wǽron ádrúwode ofer eorðan, Gen. 8, 11.

beorht-nes

(n.)
Grammar
beorht-nes, byrht-nes, -ness, -nys, -nyss, e; f. [beorht bright]

BRIGHTNESSclearnesssplendoursplendorclaritasnitor

Entry preview:

Eágena beorhtnes brightness of the eyes Herb. 31, 2; Lchdm, i. 128, 13 : Hy. 7, 31; Hy. Grn. ii. 287, 31

Linked entries: bearhtnes byrht-nes

ge-wascan

Entry preview:

Genim þás wyrte ... and gewæsc wel mid ecede, Lch. i. 104, 2. Mid wætere gewæsc, 204, 19.

mattuc

Entry preview:

Of matucce and adesan út áwurpon bipenne et ascia deiecerunt eam, Ps. Rdr. 73, 6. Hé sceal habban æcse, adsan . . . mattuc, Angl. ix. 263, 3. Add

rów

(n.)
Grammar
rów, e; f.

Quiet, rest

Entry preview:

Quiet, rest Ðǽr bídinge móstun æfter tintergum tídum brúcan, ðonne of waþum wérge cwóman restan ryneþrágum, rówe gefégon, Exon. Th. 115, 4; Gú. 184. Biteache mi gast and mi bodi baðen to ro and to reste, Marh. 20, 5.

Linked entry: rów

sin-híwan

(v.)
Grammar
sin-híwan, -hígan ; pl.
Entry preview:

Hyra somwist sinhíwan ( body and soul ) gedǽlden, 160, 10 ; Gú. 941 : 284, 17 ; Jul. 698

Linked entry: ge-sinhíwan

ge-helan

(v.)
Entry preview:

Hyra willa bið ꝥ hí beón geholene latere in voluntate habent 61, 4. intrans. To hide, conceal oneself Hé ne maehte gehæla non potuit latere Mk. L. R. 7, 24

innung

Entry preview:

Add: what is contained in something, contents Mín is eall eorðan ymbhwyrft, and eall hyre innuncg meus est orbis terras, et plenitudo ejus, Ps.

undern-geweorc

(n.)
Grammar
undern-geweorc, es; n.
Entry preview:

Breakfast Sealde né heom flascan wínes fulle tó þon ꝥ hí mihton heom þá on heora færelde tó undern-geweorce (tó hyra gereorde, v.l.) habban (in prandio habere ), Gr. D. 66, 12. Hé gelaðode þysne cyning tó underngeweorce ( ad prandium), 186, 3.

on-fundelness

(n.)
Grammar
on-fundelness, e; f.

Experience, proof

Entry preview:

Hyt déþ onfundelnysse ðæs sylfan þinges it will give proof of the same thing, the second method will prove as efficacious as the first, 162, 1

Linked entry: -fundelness

tín-nihte

(adj.)
Grammar
tín-nihte, adj.

Ten days old

Entry preview:

Ten days old On .x. nihtne mónan bidde swá hwas swa ðú wylle, hyt ðe byoþ gere. Se .x. nihta móna hé ys god tó standanne mid æðelum monnum, Lchdm. iii. 178, 19-21. Se ðe biþ ácenned on .x. nihtne ealdne mónan, se biþ ðrowere, 160, 28