Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-þóhtung

(n.)
Grammar
ge-þóhtung, e; f.
Entry preview:

Cf. ge-þeahtung

Linked entry: -þóhtung

ge-byrdelíce

(adv.)
Entry preview:

Add: v. ge-byrd; <b>VIII,</b> and next word

ge-wemmedlíce

(adv.)
Entry preview:

Take here <b>ge-wemmodlíce</b> in Dict., and add

Linked entry: -wemmedlíce

ge-wiltan

(v.)
Grammar
ge-wiltan, p. te
Entry preview:

Take here <b>ge-wæltan</b> in Dict

ge-síman

Entry preview:

Take here <b>ge-sýman</b> in Dict., and add Gýmena hefum hé bið gesýmed (adgrauatur), Scint. 181, 17. Se sceaða wæs on róde scyldig and mánfull, mid undǽdum eall gesýmed, Dóm. L. 58. Ge-sýmedum (-sém-, Hpt. Gl. 468, 26) honustis, An.

Linked entry: ge-sýman

ge-cnedan

(v.)
Grammar
ge-cnedan, p. -cnæd, pl. -cnǽdon; pp. -cneden

To mixminglespreadkneaddepsere

Entry preview:

To mix, mingle, spread, knead; depsere Gecned nú hrædlíce þrí sestras smedeman depse nunc tres mensuras similaginis, Gen. 18, 6, Gecned hine mid meocle knead it with milk, Th. An. 119, 5. Óððæt sic gecnoeden all donec fermentaretur totum, Lk. Skt.

ge-býrgan

(v.)
Grammar
ge-býrgan, p. de; pp. ed

To tastegustare

Entry preview:

To taste; gustare Nó he fóddor þigeþ, nemne mele-deáwes dǽl gebýrge it touches not food, except that of honey-dew it tastes a portion, Exon. 59 b; Th. 215, 30; Ph. 261 : Cd. 24; Th. 31, 10; Gen. 483

Linked entry: ge-bírigan

ge-mundbyrdan

(v.)
Grammar
ge-mundbyrdan, p. de; pp. ed [mundbyrd protection]
Entry preview:

To protect, defend, patronize; protĕgĕre, tuēri Ða is fór God wille gemundbyrdan whom I will protect before God, Cd. 113; Th. 149, 11; Gen. 2473. Ðæt he hine gemundbyrde that he would protect him, Bt. 35, 6; Fox 168, 21

Linked entry: mundbyrdan

ge-rǽsan

(v.)
Grammar
ge-rǽsan, p. de; pp. ed [rǽsan to rush]
Entry preview:

To rush; irrūĕre Ðe wið swá miclum mægne gerǽsde who rushed against so great a power, Cd. 97; Th. 126, 15; Gen. 2095: Beo. Th. 5671; B. 2839. Hí gerǽsdon they rushed, Chr. Erl. 5, 7: Shrn. 130, 22, 23

ge-wýscing

Entry preview:

Substitute onféncgon gást gewýscincge ( adoptionis ) bearna, Scint. 64, 13. Gewíscinge, R. Ben. 10, 14

ge-dwimorlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: in appearance only, not really Wearð án mǽden forbróden (changed to a mare) þurh drýmanna dydrung, ge-dwimorlíce swá deáh . . .

ge-edhiwod

(v.)
Entry preview:

Substitute: ge-edhíwian; p. ode To give another shape to Nelle beón geedhíwode þissere worulde ac beóð geedhí-wode on níwnysse andgytes eówres nolite conformari huic saeculo, sed reformamini in nouitate sensus uestri, Scint. 58, 3, 4

ge-ánlǽcan

(v.)
Entry preview:

Voc. ii. 134, II. to get together, collect, assemble Geánlǽhte Lisias fíf and sixtig þúsenda fyrdendra þegena, Hml. S. 25, 362

ge-fégan

Entry preview:

Hé wæs geféged mid ðǽre lufan Godes and monna ǽgðer ge tó ðám hiéhstum ðingum ge tó ðǽm nyðemestum compage caritatis summis simul et infimis junctus, Past. 99, 25. to join in friendship, unite Þæt gecynd geféhþ and gelímþ ðá friénd tógædere mid untódǽledlicre

ge-sacan

Entry preview:

In the passage ge-sécan seems a necessary emendation: ge-sacu.

ge-bræcseóc

(adj.)
Entry preview:

Substitute: ge-bræcseóc (ge-brǽcseóc ?); adj. Talking loudly and foolishly (? cf. ge-bræc), delirious, mad Sum gebræcseóc man (freneticus quidam ) becóm þider on ǽfenne . . . þá on morgenne gehǽlede gewitte árás, Bd. 4, 3 ; Sch. 365, 17.

ge-fylcea

(n.)
Grammar
ge-fylcea, (?), an; m.
Entry preview:

gefylcea gen. pl., my comrade and (my) troops'; the Latin is: Factus amicus ex hoste Macedonibus), Nar. 19, 22

Linked entry: fylcea

ge-sceldod

(v.)
Grammar
ge-sceldod, part. p.
Entry preview:

Provided with a shield Twegen englas ge-sceldode two angels with shields, Blickl. Homl. 221, 28

ge-cyndnes

Entry preview:

Ge-cyndnessa ł wæstmas heora nascentias eorum, 289, 22. Add

ge-þyldiglic

(adj.)
Entry preview:

Take here <b>ge-þyldelic</b> in Dict., and see next word

Linked entry: -þyldiglic