Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-rídan

(v.)
Grammar
be-rídan, he -rít; p. , -rád, pl. ; pp. -riden; v. a.

to ride roundto surroundbesiegeperequitarepræcingereto ride afterpursuepersequi

Entry preview:

He hine berád he rode after him, 755; Ing. 70, 1

fóre-gangan

(v.)
Grammar
fóre-gangan, part. -gangende; p. -geóng, -géng, pl. -geóngon, -géngon; pp. -gangen

To go beforeprecedepræcēdĕre

Entry preview:

Hine sóþfæstnes fóregangeþ justĭtia ante eum ambŭlābit. Ps. Th. 84, 12. Hwæt ðǽr fóregange oððe hwæt ðǽr æfterfylige we ne cunnon quid autem præcessĕrit quidve sĕquātur ignōrāmus, Bd. 2, 13; S. 516, 22

Linked entry: fóre-gán

for-ðý

(con.)
Grammar
for-ðý, for-ðý-ðe, for-ðí, for-ðí-ðe, for-ðig; conj.

For thatforbecausethereforenamquiaĭtăque

Entry preview:

Nán mon forðý ne rít ðe hine rídan lyste no man rides because he lists to ride, Bt. 34, 7; Fox 144, 6, 12

med-spédig

(adj.)
Grammar
med-spédig, adj.

Unprosperouspoorly provided

Entry preview:

Unprosperous, poorly provided Ne biþ ǽnig ðæs earfoþsǽlig mon on moldan, ne ðæs medspédig ðæt hine se árgifa ealles biscyrge módes cræfta no man upon earth is there of such hard fortune or so meanly endowed, that the gracious giver quite cuts him off

róde-hengen

(n.)
Grammar
róde-hengen, róde-hengenn, e; f.
Entry preview:

Hét hine áhón on ródehengene, 594, 29. Ðá ðá hé on ródehengene mancynn álýsde, 58, 20. On ródehengene genæglod, 82, 25. Hé ( the penitent thief ) geandette his synna on ðære ródehengene, ii. 78, 22. Úre Hǽlend ródehengene underbeáh, 600, 6

Linked entry: hengen

ge-fulwian

(v.)
Grammar
ge-fulwian, -fulgwian; p. ode, ade; pp. od, ad

To baptize

Entry preview:

Hine man gefulwade he was baptized, Blickl. Homl. 219, 1. Gefulguade baptizabat, Jn. Skt. Lind. 3, 22. Gefulwad, Blickl. Homl. 213, 14 : Elen. Kmbl. 2085; El. 1044. Gifulgwado baptizati, Rtl. 26, 9

ge-hýrsum

(adj.)
Grammar
ge-hýrsum, -hiérsum; adj.

Obedientobligingready to serveobĕdiensoffĭciōsus

Entry preview:

H woldon hint beón gehýrsume they would be obedient to him, Chr. 1083 ; Erl. 217, 6

Linked entries: hýr- ge-hiérsum

gemót-ærn

(n.)
Grammar
gemót-ærn, -ern, es; n. [gemót; ærn, ern a place]

A meeting-place, senate-house, hallconveniendi locus, aula

Entry preview:

A meeting-place, senate-house, hall; conveniendi locus, aula Ahleópon ðá ealle, and hine mid heora metseaxum ofsticedon on heora gemótærne [MS. gemóterne] then [the consuls and the senate] all jumped up, and stabbed him [Julius Cæsar] with their daggers

Linked entry: mót-ærn

stǽr-wrítere

(n.)
Grammar
stǽr-wrítere, es; m.
Entry preview:

A writer of history, a historian Swá swá sóþsagol stǽrwrítete ( verax historicus ) ða þing ðe be him oþþe ðurh hine gewordene wǽron ic áwrát, Bd. 3, 17; S. 545, 5. Stæfwrítere (stǽr-?) historiographus, Wrt. Voc. ii. 42, 45.

Sunnan-ǽfen

(n.)
Grammar
Sunnan-ǽfen, es; m.
Entry preview:

Hí lǽddon hine tó hiora hústinge on ðone Sunnan-ǽfen, Chr. 1012; Erl. 146, 34. [Giester sunneue, Chart. Th. 437, 18.]

un-gesibsum

(adj.)
Grammar
un-gesibsum, adj.

Prone to discordquarrelsome

Entry preview:

Prone to discord, quarrelsome Lóca hwylc cristen man sý ungesibsum, man áh on ðam dæge hine tó gesibsumianne, Wulfst. 295, 4.

Linked entry: ge-sibsum

wræc-síþian

(v.)
Grammar
wræc-síþian, p. ode

To betravel in a foreign country, to be in exile

Entry preview:

Ðæt hine mann ásende ofer sǽ on wræcsíð tó sumum wéstene, on ðam ðe cristene menn for geleáfan fordémde wræcsíðedon, Homl. Th. i. 560, 22. Tó wræcsíðienne peregrinandi, vagandi, Hpt. Gl. 412, 59 : ad incolalum peregre, 413, 12

wundel

(n.)
Grammar
wundel, e: wundle, an; f.

A woundsore

Entry preview:

.), sore Gif hwylc lǽwede man óðerne wundige, gebéte wið hine ða wunde (wundlan, wundlác, v.ll.), L. Ecg. P. iv. 22; Th. ii. 210, 25. Wið níwe wundela (wunda, v.1. ), Lchdm. i. 8, 14: 10, 9: 92, 21: 100, 1: 108, 19: 296, 6, 17.

Linked entries: wund-lác wyndle

be-sylian

(v.)
Entry preview:

Hé on synnum hine sylfne besyleð, Wlfst. 78, 16 note. Ic mé sylfe on þám adale forligeres besylede, Hml. S. 236, 343. Hér líð se ealdorman (Holafernes) mid his blóde besyled, Hml. A. 113, 369.

cígan

(v.)
Entry preview:

Stefn hine céde, Shrn. 88, 30. Cégdun uocauerunt, Jn. R. 9, 18. absolute Hig micelre stefne cíað, Ll. Th. ii. 396, 8. Cígende (ciggende, v. l. ), Past. 379, 19. Ceigende clamantes, Rtl. 43, 29

cancer

Grammar
cancer, (-or).
Entry preview:

.,' and add Hine æt se cancor, and his weleras wǽron áwlǽtte mid ealle, and eác his nosu fornumen mid áttre, Hml. S. 6, 284. Hym of þám andwlytan nyðer áfeóll se cancer þe hyne ǽr swýðe ámyrred hæfde, Hml. A. 183, 70.

cyne-ríce

Entry preview:

Add: royal power or authority Óswoldes cyneríce wearð gerýmed swá ꝥ feówer þeóda hine underféngon tó hláforde, Hml. S. 26, 104. Næs nán eorðlic cynincg ofer hí cyneríce underféncg, 18, 7. [Laws for a haill country and kinrick, Rob Roy i. 216. v. N.

crísten

Entry preview:

Hé bæd hine crístenne beón . . . bæd ꝥ hé ðurh his bebod crístene gefremed wǽre, Bd. 1, 4; Sch. 16, 3, 16. Crístenum þénungum þeówian, 1, 7; Sch. 22, 6. Se crístenesta (crístena, v. l. ) cyning, Ors. 6, 38; S. 296, 30. Add

ge-neát-scólu

(n.)
Entry preview:

A band of retainers (v. ge-neát; I a) Swylt ealle fornóm secga hlóðe and hine sylfne (Heliseus, who is described as æðeles cynnes ríce geréfa, 18) mid . . . hý helle sóhton.

ge-ceorfan

Entry preview:

Gecearfa abscidi, Mt. p. 14, 15. to behead a person Hé gecearf (giceorf, R.) hine decollauit eam, Mk. L. 6, 27

Linked entry: ceorfan