Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Iob

(n.)
Grammar
Iob, es; m.

JoveJupiter

Entry preview:

Iobes templ, Nar. 37, 23

ge-sweordod

(adj.)
Grammar
ge-sweordod, adj.
Entry preview:

Z. 257, 1. þá cwómon twégen englas gescildode and gesweordode, Nap. 32

Linked entry: ge-swurdod

ge-défelíce

(adv.)
Entry preview:

, Nap. 16, 35. Add

rǽdend

Entry preview:

Add: a diviner On gelícnysse wigleres and rǽdendes hé wénð þæt hé nát in similitudine arioli et coniectoris aestimat quod ignorat, Scint. 75, 12

timple

Entry preview:

N.E.D. temple; and á-timplian, Nap. 7. The passage there given Seó þele is eall átimplod mid áttrenum pílum and scearpum tindum.] Add:

á-beran

(v.)
Entry preview:

Nap. 4. (?)

ge-teorung

(n.)
Grammar
ge-teorung, e; f.

A failingfaintinglanguishingwearinessdefectiolanguorfatigatio

Entry preview:

A failing, fainting, languishing, weariness; defectio, languor, fatigatio Geteorung nam me for synfullum defectio tenuil me præ peccatoribus, Ps. Spl. 118, 53: 141, 3

Linked entry: a-teorung

hirde-belg

(n.)
Grammar
hirde-belg, -belig, es; m.

A shepherd's bag

Entry preview:

A shepherd's bag Ðá nam he fif stánas on his herdebelig then he took five stones in his shepherd's bag, Blickl. Homl. 31, 17

fyrd-wíse

(n.)
Grammar
fyrd-wíse, an; f.

A military manner

Entry preview:

A military manner Se mon se ne wǽre mid his wǽpnum æfter fyrdwíson gegered qui non legitimis indutus insignibusque armis, Nar. 9, 28

Linked entry: fird-wíse

geánunga

(adv.)
Grammar
geánunga, adv.

Directly

Entry preview:

Directly Geánunga foron ða sunnan directly before the sun, Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 5, 29; Lchdm. iii. 242, 12, note

ge-geafian

(v.)
Grammar
ge-geafian, p. ede, ode; pp. ed, od

To bestow gifts upon

Entry preview:

To bestow gifts upon Ic hine mid deórweorðum gyfum gegeafede dignis eum muneribus honoravi, Nar. 8, 16. Gigeafiga præstolari [ = præstare ?], Rtl. 20, 15

Linked entry: ge-gifod

creás-lic

(adj.)
Grammar
creás-lic, adj.
Entry preview:

Dainty, rich (of food) Sume þá preóstas þe worold*-*welan habbað . . . scolon máran and creáslicran fódan ( maiorem annonam ) habban on mynstre, Nap. 13

ge-nihtian

(v.)
Grammar
ge-nihtian, p. ode
Entry preview:

To become night, grow dark Þá geþýstrode hit and efne fæstlíce genihtode ( tenebrae factae sunt, Mt. 27, 45) ofer eallne middangeard, Nap. 31

Linked entry: nihtian

líþ-wyrde

(adj.)
Grammar
líþ-wyrde, adj.
Entry preview:

Of gentle speech Hé wæs líðwyrde on þǽre tide þe hé wolde þæt ic nǽfre in écnesse nǽre mid wordum getyrged, Nap. 84

mearh

(n.)
Grammar
mearh, a horse.
Entry preview:

Mera mengeo on onsióne máran . . . þonne ðá elpendas maiores elephantorum corporibus hypopotami, Nar. 11, 1. Add

bót

mendingrepairremedyimprovementhelpamendmentamendsreparationrepentancepenance

Entry preview:

Ne sý þǽr nán óðer bót bútan ꝥ heáfod, 282, 1. Nán óðer bót búton ꝥ man ceorfe him handa of, 394, 9. Nán man ꝥ ne wrece, ne bóte ne bidde, 288, 3. Nǽnig witena wénan þorfte bóte tó banan folmum, B. 158.

fareld

(n.)

a journey

Entry preview:

a journey Þurh geswinc ðæs fareldes through fatigue of the journey, Nat. S. Greg. Els. 29, 10; and MS. at foot of plate facing Title

un-bebyriged

(adj.)
Grammar
un-bebyriged, adj.

Unburied

Entry preview:

Unburied Ðín módor ligeþ unbebyriged mater tua sepultura carebit, Nar. 31, 30: Shrn. 40, 4. Heora líchaman licgaþ unbebyrgede (-byrigde, MS. F.), Wulfst. 199, 10

ge-híwcáþlician

(v.)
Grammar
ge-híwcáþlician, p. ode
Entry preview:

To make familiar to For ðí is eallum geleáffullum mannum tó wacienne, for ðan ðe seó éstfulnys þǽre wæccan is gehíwcúþlicud eallum hálgum, Nap. 30

ge-cígung

(n.)
Grammar
ge-cígung, e; f.
Entry preview:

A calling, invocation Bletsien hí hí selfe mid Crístes róde tácene þurh gecíginge þǽre hálgan þrynnysse, Nap. 28. Giceigingcum úsum invocationibus nostris, Rtl. 97, 37