Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gleáwscipe

Entry preview:

Add: sagacity Se abbod sceal gýman and mid eallan gleáwscípe hogian ( omni sagacitate curare ), R. Ben. 51, 9.

land-mearc

(n.; adj.)
Grammar
land-mearc, adj.
Entry preview:

See preceding word

leád

Entry preview:

Add: lead Hét se cásere his cwelleras feccan ǽnne ǽrenne hwer and hine áfyllan mid weallendum leáde . . . Hé ( St. George ) bletsode ꝥ leád and læg him onuppan, and ꝥ leád wearð ácolod, Hml. S. 14, 104-115. Leádes clynum mastigiis Wrt.

tó-geagnes

Entry preview:

D. 343, 8. add: (c a) of reciprocal action, again, in return Þéh þe hit gelumpe ꝥ him hwilc man þe hine ne cúþe ongén cóme, and þonne wǽre gegréted, ꝥ hé forhogode tógénes grétan si quis illum fortasse nesciret, salutatus etiam resalutare despiceret

Wandale

(n.)
Grammar
Wandale, Wænle, Wendle; pl.
Entry preview:

Seó arrianisce éhtnes wæs upp árǽred fram þám ungeleáffullum Wandalum (Wendlum, v.l. ) . . . þá ongan se Wendla cyning bígan þá biscopas, 240, 7-12. v. Wend(e)las (-e)

Linked entry: Wendlas

ofer-færeld

(n.)
Grammar
ofer-færeld, es; m. n.

A going across, passage, transit

Entry preview:

Heore is ðæt scip and se ouerfæreld ðare hæuene eorum (the monks of Christchurch) est navicula et transfretatio portus, Chart. Th. 317, 38. Æfter oferfærelde reádre post transitum maris rubri, Hymn. Surt. 82, 7

be-dípan

(v.)

to dipplunge

Entry preview:

Sié bidéped (intinguatur) fót ðín in blóde, Ps. Srt. 67, 24. Se ráp wæs bedýped (-dyp-?) in þám wætre funis tingeretur aqua, Gr. D. 214, 26. Bedíped inditus, Wrt. Voc. ii. 48, 62. Hé biþ bedýped on þá neoþe-mestan helle wítu, Bl. H. 185, 6.

ǽrende

(adj.)

a messagean errand, a mission

Entry preview:

Se ealdormon geliéfedlíce ðára ǽrenda anféng, Ors. 3, 1; S. 96, 20. Hieówsiende for ðám ǽrendum ðe se wítga him sǽde, Ps. Th. 50, arg. Sóna swá se hálga man ðás ǽrendu gehýrde quo audito Gr. D. 29, 14.

Linked entry: ǽrend

weorold-cempa

(n.)
Grammar
weorold-cempa, an; m.
Entry preview:

Se woruldcempa sceall winnan wið úre fýnd, and se Godes þeówa sceall symle for ús biddan . . . Nu ne sceolon ða woruldcempan to ðam woruldlícum ge*-*feohte ða Godes þeówan neádian fram ðam gástlícan gewinne, Homl. Skt. ii. 25, 820-8

brýd-guma

(n.)
Grammar
brýd-guma, brýdi-guma, an; m.

a manA bride-man, bridegroomsponsus

Entry preview:

Gl. 87; Som. 74, 55

Linked entries: bréd-guma brýdi-guma

furðra

(n.)
Grammar
furðra, m; furðre, f. n: comp. adj.

FURTHERgreatersuperiorultĕriormājorprior

Entry preview:

FURTHER, greater, superior; ultĕrior, mājor, prior Nys se þeówa furðra ðonne se hláford non est servus mājor dŏmĭno suo, Jn. Bos. 13, 16. Hwilc cræft ðé geþúht betwux ðás furðra wesan quæ ars tĭbi vĭdētur inter istas prior esse? Coll. Monast.

bógan

(v.)
Grammar
bógan, bógian, bón; p. bóe
Entry preview:

þe hyne bógað qui se jactat, Scint. 152, 2. Ic ne férde on mǽrðum, ne wundorlíce mid getote ne bóde, R. Ben. 22, 17. Þæt nán þing flǽsclices beforan Gode mid getote ne bógie ut non glorietur omnis caro coram Deo, 139, 2. Add:

ciric-land

(n.)
Grammar
ciric-land, es; n.
Entry preview:

Se flód gecyrde fram þan cyriclande 'nec terras ecclesiae laedere praesumas' . . . Statim se a terris ecclesiae fluminis aqua compescuit, Gr. D. 193, 25, 194, 3

enge

narrowconfinedpainfulgrievouscruel

Entry preview:

Se Hǽlend mé in þám engan hám getýnde, El. 921. painful, grievous, cruel Se enga deáð mors crudelis, Ph. 52. Under enge treówe sub ipso stipite, Germ. 395, 24. Nearusorge dreáh, enge rúne, El. 1262

trág

(adj.)
Grammar
trág, adj.

Evilbad

Entry preview:

Se feónd and se freónd, tíreádig and trág, synnig and gesǽlig, Elen. Kmbl. 1906; El. 955. Ðæt hió ðære cwéne oncweðan meahton swá tiles swá tráges swá hió him tó sóhte, 649; El. 325

Linked entries: trág tráge

fóda

victualsprovisionssustenancesupport

Entry preview:

On binne ðǽr se oxa and se assa gewunelíce fódan sécað, 42, 27. Gif hé næfð þone líchamlican fódan, ii. 442, 26. Þ se líchama hæbbe hlýwðe and fódan, Hml. S. n, 358. Þ seó eorþe fódan (pastum) gecwémme ágeáfe, Hy. S. 20, 3.

swefnigend

(n.)
Grammar
swefnigend, es; m.
Entry preview:

A dreamer Hér gǽþ se swefnigend ecce somniator venit, Gen. 37, 19

fold-bold

Entry preview:

Se winsele on hrúsan ne feól, fæger foldbold. For the passage substitute

fracoþ-líce

(adv.)
Entry preview:

Swá wer fracodlíce ( fraudulenter ) derað frýnd hys, Scint. 194, 1. Add

milte

(n.)
Entry preview:

Þindeþ him se milt, Lch. ii. 232, 11