Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-gneorð

Similar entry: be-cneord

be-gnídan

(v.)
Grammar
be-gnídan, p. -gnád
Entry preview:

To rub thoroughly Genim meluwes smed-man and wiccgan innel(fe), begníd ( or? innelfe gníd) tósomne, Lch. ii. 134, 5

be-habban

Entry preview:

Add: to surround, embrace. Asia ealne middan-geard fram þǽm eástdsǽle healfne behæfð Asia per totam transversi plagam orientis extenditur. Ors. I, I; S. 8. 9. Sinewealt crop brúnon blóstman behæfd, Lch. i. 282, 17. to hold, contain Máran endebyrdnysse

be-hæpsian

(v.)
Grammar
be-hæpsian, p. ode
Entry preview:

To fasten with a bolt, bolt a door Hé hét hí gán út and behæpsode þá duru, Hml. S. 31, 214

Linked entry: hæpsian

be-heáfdian

(v.)
Entry preview:

Hí beheáfdodon þone cempan, Hml. S. 19, 123: Hml. Th. i. 402, 17. Beheáfdian hine [geseón] gestreón getácnað to see one's self beheaded in a dream betokens gain, Lch. iii. 212, 13. ꝥ hí í Hí lǽdan tó beheáfdianne, 75, 23. Tó beheáfdigenne, Hml. S. 19,

be-heáfdung

Entry preview:

Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode hé þá beheáfdunge, 129, II. Underfón hé beheáfdunge

be-healdend

(n.)
Grammar
be-healdend, es; m.
Entry preview:

A beholder, spectator Geflit cymeð þám behealdendum in quaestionem ueniat intuentibus, Bd. I. I; Sch. 9, 18

Linked entry: healdend

be-healdenness

(n.)
Grammar
be-healdenness, e; f.
Entry preview:

observance Bihaldenisses obser-vantiae, Rtl. 16, 17. Bihaldennise observantiam, 9, I. con-tinence Bihaldennises continentiae, Rtl. 104, 4

Linked entry: -healdennes

be-heáwan

Entry preview:

Man ꝥ timber beheáwð, Angl. viii. 324, 8. Hí hine sceoldon þý heáfde beheáwan. Gr. D. 254, ii. Hé wæs heáfde beheáwen, Shrn. 155, 6. Add

be-héfe

(n.)
Grammar
be-héfe, es; m.
Entry preview:

Dele

be-héfness

(n.)
Grammar
be-héfness, e; f.
Entry preview:

Utility, advantage, convenience Behéfnes com-moditas, i. utilitas, Wrt. Voc. ii. 132, 4. Lífes éces behéfnyssa ( com-moda ), Hy. S. 5, 21: 114, 9. Behéf[nyssum] commoditatibus, An. Ox. 56, 306

be-heonan

Entry preview:

Add: prep. dat. On this side of Biheonan cis, Wrt. Voc. ii. 104, 5. Beheonan, 14, 31. Behionan Humbre, Past. 3, 14. Behienan Wendelsǽ, Chr. 885; P. 78, 31. Behinon (-heonan, v. l. ) sǽ 878; P. 76, 9. Ge beheonan sǽge begeondan, Shrn. 114, 5

be-hicgan

Similar entry: be-hycgan

be-hípian

(v.)
Entry preview:

to heap up Behýpedan ingesserunt, An. Ox. 3322

Linked entry: -hípian

be-hlǽman

Entry preview:

Dele, and see next word

be-hlǽnan

Entry preview:

Add: to surround, encompass Foldbúende se micla dæg mægne bihlǽneð (-hlæmeð, MS.), swá þeóf hæleð forféhð slǽpe gebundne, Cri. 870. Eal engla werod behlǽnað (cf. embtrymmað. Wlfst. 137, 15) ðone Metod, Dóm. L. 116

be-hlígan

Similar entry: be-leán

be-hóf

(n.)
Grammar
be-hóf, es; n.
Entry preview:

behoof, need, use ꝥ hé ǽnne scylling hæfde tó his ágenum behófe (nytte,v. l.) ut unum solidum in expensis propriis haberet, Gr. D. 158, 23. Hé sende æfter pallium tó arꝥ. behóue ( ad opus ), Chr. 780; P. 52, 14. ꝥ need, want Tó behófe ad indigentiam

Linked entry: -hóf

be-hófen

Entry preview:

Dele

be-hóflic

Entry preview:

Behóflic is expedit, Mt. L. 5, 29: proderit, 15, 5: oportet, Lk. L. 18, l: necessarium est, 10, 42: utile est, Mt. p. 13, 6. Boóflic necesse, p. 7, 8. Ðá ðe behóflico sint qui necessari sunt, Lk. L. 14, 28. Add

Linked entry: -hóflic