ge-wittig
Wise ⬩ knowing ⬩ sane ⬩ conscious ⬩ intelligens
Entry preview:
Sum biþ gewittig æt wínþege beórhyrde gód one is expert at feasting, a good keeper of beer, Exon. 79 b; Th. 297, 26; Crä. 74: Beo. Th. 6179; B. 3094
Linked entry: ge-witig
þwang
A thong ⬩ strip of leather
Entry preview:
.: þwongas, Rush.) búgende uncnytte cujus non sum dignus procumbens soluere corrigiam calciamentorum ejus, Mk. Skt. 1, 7
Linked entry: þweng
cyne-wíse
Entry preview:
Substitute for translation of first passage 'nihil omnino in re militari ausus est,' and add Sum eorðlic ǽ is in þǽre Rómániscan cynewísan (cynne-, v. l.) quaedam terrena lex in Romana republica, Bd. 1, 27; Sch. 68, 24.
reáf-lác
Entry preview:
Þysum wolde gedón sum Langbeardisc man reáflác on ðám ylcum beón huic cum Longobardus quidam in eisdem apibus rapinam voluisset ingerere, Gr. D. 229, 13.
mis-limpan
to turn out unfortunately
Entry preview:
to turn out unfortunately Æfer ðæm ðe him swá oftrǽdlíce mislamp hié angunnan hit wítan heora látteówum iterum infelicius victi sunt; propter quod ducem suum exsulare jusserunt, Ors. 4, 4; Swt. 164, 24.
Linked entry: limpan
Óðen
Entry preview:
Nú secgaþ sume ða Denisce men on heora gedwylde, ðæt se louis wǽre, ðe hý Þór hátaþ, Mercuries sunu, ðe hí Óðon namiaþ. Wulfst. 107, 6-11. Þór and Ówðen (Oþen, MS. F.), 197, 19
hunig
Entry preview:
Mon ðás ðing selle . . . mittan fulne huniges oðða twégen uuínes, sué hwaeder suae ðonne begeotan mæge, C. D. i. 293, 14 : 299, 23. Sester fulne huniges, 312, 10
neód-fracu
Desire ⬩ appetite ⬩ the object of desire or of appetite
Entry preview:
Desire, appetite, the object of desire or of appetite Wuhta gehwilc hnipaþ of dúne, wilnaþ tó eorþan, sume nédþearfe, sume neódfræce (cf. ealle beóþ of dúne healde wið ðære eorþan and ðider wilniaþ oððe ðæs ðe hí lyst oððe ðæs ðe hí beþurfon, Bt. 41,
hreód-bedd
A reed-bed
Entry preview:
A reed-bed Ðá wæs ðǽr on middan ðam mere sum hreódbed there was in the middle of the mere a reed-bed, Guthl. 9; Gdwin. 50, 15. Heó ásette hyne on ánum hreódbedde be ðæs flódes ófre exposuit eum in carecto ripæ fluminis, Ex. 2, 3.
þurh-geótan
to pour over ⬩ cover by pouring ⬩ to fill ⬩ saturate ⬩ to fill ⬩ imbue ⬩ inspire
Entry preview:
Ic mid ða líffæstan ýþe ðurhgoten wæs vitali unda perfusus sum, Bd. 5, 6; S. 620, 18. to fill, saturate Ðonne se sacerd gehálgodne tapor in ðæt wæter déð, ðone wyrð ðæt wæter mid ðam hálgan gáste ðurhgoten, Wulfst. 36, 6. to fill, imbue, inspire : -
weorold-cearu
Entry preview:
Twá mynecena wǽron . . . ðám gewícnode sum eáwfæst wer on woruldcarum, 174, 7. Aidan ealle woruldcara áwearp fram his heortan, nánes þinges wilnigende bútan Godes willan, Homl. Skt. ii. 26, 55 : L. I. P. 13; Th. ii. 320, 35
á-bryrdan
Entry preview:
Add: to instigate, stimulate, incite Ic trúwige ðæt sum wurðe ábrird, ðæt hine liste gehíran ðá hálgan láre, Ll. Th. ii. 364, 17. Æfter ðisum wordum wurdon ðá munecas mycclum ábryrde, Hml. S. 6, 344.
earm
Entry preview:
Sum man feóll on íse ꝥ his earm tóbærst, Hml. S. 26, 34. Wearð Pirrus wund on óþran earme Pyrrhus transfixo brachio saucius, Ors. 4, 1; S. 158, 2. Earma lacertorum, An. Ox. 5458. Hé áþenedum earmum ongan fleógan, Bl.
on-winnan
Entry preview:
to attack, assail Sum hǽðen mann þe him swýðost onwann áwédde ðǽrríhte, Hml. S. 22, 131. Þæt gé eówerne eard bewerian mid wǽpnum wið onwinnendne here, Ælfc. T. Grn. 11, 18: Hml. S. 25, 818. Hí weredon hí cénlíce wið þone onwinnendan here, 589: 719.
saltere
Entry preview:
Þá gelæhte sum preóst ǽnne sealtere, Hml. S. 31, 275
on-grislíc
Horrible, dreadful
Entry preview:
Horrible, dreadful Ða becwom sum ongrislíc wíse (horrenda res) on hié, Nar. 10, 32. Ðæt ongris. íce gemót the last day, Wulfst. 186, 15. Angryslíc, Dóm. L. 14, 225.
bere-tún
A barley-enclosure ⬩ court-yard ⬩ threshing-floor ⬩ corn-farm ⬩ grange ⬩ corn-village ⬩ BARTON ⬩ hordei area ⬩ villa frumentaria
Entry preview:
Vox in Devonia, inquit Spelmannus, et plaga Angliæ Occidentali bene note,' Du Cange Glos Þerh-clǽnsade beretún his permundavit aream suam, Mt. Kmbl. Lind. 3, 12
sunn-stede
Entry preview:
A solstice Sumor hæfþ sunnstede . . . winter hæfþ óþerne sunnstede . . .
and-lícnis
A likeness ⬩ similitude ⬩ imago
Entry preview:
A likeness, similitude; imago God gesceóp man to his andlícnisse creavit Deus hominem ad imaginem suam, Gen. 1, 27
leóht-beámed
Entry preview:
Having bright beams or rays Sind sume steorran leóhtbeámede, fǽrlíce árisende and hrædlíce gewítende, Homl. Th. i. 610, 2
Linked entry: -beámed