un-gesceþþed
Uninjured ⬩ entire
Entry preview:
Uninjured, entire Wæs his líchama geméted ungesceþþed corpus inventum est inlesum, Bd. 3, 19; S. 550, 11
Linked entry: ge-sceþþan
wiþ-gemetness
Comparison
Entry preview:
Comparison In ða wiþgemetnesse wæs lytel gesewen in comparatione tenuissima videbatur, Bd. 5, 12; S. 629, 36
wundor-clam
A wondrous clasp
Entry preview:
A wondrous clasp Wæs gebunden deóran since duru ormǽte, wundurclommum bewriþen, Exon. Th. 19, 33; Cri. 310
earfoð-fynde
Entry preview:
Hard to find Earfoðfynde wæs ðár se man þe swilc ne mihte hreówan, Hml. S. 23, 82
Linked entry: fynde
dæl
Entry preview:
Óþer dæl (dell, den, v.ll. latus (vallis) ) wæs lígum ful, Bd. 5, 12; Sch. 616, 4. Add
hám-weardes
Homewards ⬩ domum versus
Entry preview:
Homewards Sió óðeru fierd wæs hámweardes the other force was returning home, Chr. 894; Erl. 91, 1
wíg-cirm
The din of battle
Entry preview:
The din of battle Ðǽr wæs wígcyrm micel, hlúd hilde swég. Cd. Th. 120, 6 ; Gen. 1990
on-grisla
Dread, horror
Entry preview:
Dread, horror Wæs se munt mid mycelum brógan and mid ongryslan eall oferlǽded, Blickl. Homl. 203, 7
Linked entry: grisla
tó-drǽfness
Division, ⬩ difference
Entry preview:
Division, difference Tódroefnise wæs him bituién ymb ðæt schisma erat in eis, Jn. Skt. Lind. 9, 16
Linked entry: drǽfness
Defena scír
DEVONSHIRE ⬩ Devōnia
Entry preview:
Sideman wæs Defna scíre bisceop Sideman was bishop of Devonshire, 977; Th. 230, 16
mann-bryne
A fire in which men lose their lives
Entry preview:
Ðá wæs swíðe micel mancwealm, and se micela manbryne wæs on Lundene, and Paules mynster forbarn, Chr. 962; Erl. 120, 6. [Thorpe with previous translators renders the word by fever; Earle would read mánbryne = destructive fire.
Linked entry: mán-bryne
ge-brégan
To frighten ⬩ terrify ⬩ terrére ⬩ perterrére
Entry preview:
To frighten, terrify; terrére, perterrére Wæs his mód mid ðám beótungum gebréged his mind was frightened by the threats, Bd. 2, 12; S. 513, 14.
ge-heald
Entry preview:
., and add Þæt him wíslicre and gehaldre ( tutius ) wǽre, Bd. 1, 23; Sch. 49, 4. Þæt him gehealdre (gehǽledre, v. l.) wǽre quia satius esset, 2, 5; Sch. 135, 10. On gehældran (gehealdenre, v. l. ) stówe, 2, 2; Sch. 120, 13
ge-wintred
Entry preview:
Wæs geworden ꝥ Jóseph wæs geháten sum gewintrod man, eóde þyder mid iungum mannum, Hml. A. 130, 65. Ðá ðe tó ðǽm gewintrede ne beóð ne geðiegene (cf. ðá ðe unmedome bióð tó ðǽre láre oððe for gioguðe oððe for unwísdóme, 19), Past. 375, 15. Add
seomian
Entry preview:
Add Heó wæs gestelled mid líchamlicre mettrumnesse and seonode (seomode,?) laman legre and manega gǽr wæs hleoniende in hire bedde molestia corporali percussa est, multisque annis in lectulo decubans, Gr. D. 2842
syn-lust
Entry preview:
Hé wæs beswicen þyses middaneardes synlustum (immundo desiderio), 230, 12. Add
tó-geótan
Entry preview:
Add Seó fágung wæs tógoten (-brǽded, v.l.) geond eallne his líchaman diffusa in corpore ejus varietas, Gr. D. 158, 35. Se streám gewunode ꝥ hé tógoten wæs geond his æceras fluvius per agros diffundi consueverat, 192, 18.
cearc-ern
A prison ⬩ carcer
Entry preview:
A prison; carcer Ic wæs on cearcerne eram in carcere, Past. 44, 7; Hat. MS. 62b, 22
eal-geador
Altogether ⬩ omnīno
Entry preview:
Altogether; omnīno Ðǽr wæs ealgeador Grendles grápe there was altogether Grendel's grasp, Beo. Th. 1675; B. 835
Linked entry: eall-geador
hyge-þrýþ
insolence
Entry preview:
Pride of heart or mind, insolence Higeþrýþe wæg was insolent, Cd. 102: Th. 135, 6; Gen. 2238