Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weorþ-georn

(adj.)
Grammar
weorþ-georn, adj.
Entry preview:

Eálá gé eargan and ídelgeornan . . . hwý gé nellan ácsien æfter ðám wísum monnum and æfter ðám weorþgeornum . . . ðe ǽr eów wǽron . . . hí wunnon æftr wyrþscipe on ðisse worulde, and tiledon gódes hlísan, Bt. 40, 4; Fox 238, 28-240, 5.

be-geondan

(prep.; adv.)
Entry preview:

Begeondan lordánen, Mt. 19, l. temporal Ne mæg beón ǽr þám dæge ne begeondan xiii. Kl. Mai . . . ne mæg beón ǽr xi. kl. Aprl., ne begeondan vii. kl. Mai, Angl. viii. 309, 38-40. adv.

six-hynde

(adj.)
Grammar
six-hynde, adj.
Entry preview:

Syxhyndum men . c. scił ł. gebéte, 10; Th. i. 68, 10. ¶ applied to the wergild :-- Æt twýhyndum were mon sceal sellan tó monbóte .xxx. scił ł. , æt syxhyndum . lxxx. scił ł. , L. In. 70; Th. i. 146, 14

Linked entry: -hynde

Clofes hoo

(n.)
Grammar
Clofes hoo, Clofes hó;hós; hóas; óa; hóum; m.
Entry preview:

Cliff, near Rochester Her sinoþ wæs æt Clofes hoo [æt Clofes hó, col. 2] in this year [A. D. 822] there was a synod at Cliff, Chr. 822; Th. 111, 14, col. l; 110, 14, col. l, 2. Æt Clofes hóum at Cliff, Th. Diplm. A. D. 803; 52, 32: A.

Linked entry: Cleofes hoo

west-ende

(n.; adj.)
Grammar
west-ende, es; m.
Entry preview:

Hine man byrigde æt ðam westende, ðam stýple ful gehende, Chr. 1036; Erl. 165, 37. Æt ðam westænde, Cod. Dip. B. iii. 659, 30

feolan

Grammar
feolan, l. feólan, take here passages under felgan,
Entry preview:

Þæt fýr fiólan ne mæg eft æt his éðle (cf. ne mæg cuman tó his earde, Bt. 33, 4; F. 130, 32), Met. 20, 154

mǽtan

Entry preview:

Þá gemunde Iósep þá swefen þe hine æt sumon cyrre ǽr mǽtte recordatus somniorum, quae aliquando viderat, Gen. 42, 9. Hé nán þincg þǽre byrig ne cúþe gecnáwan . . . and hé wundrigende þóhte swilce hine on niht mǽtte . . .

morgen-gifu

Entry preview:

Ic gean into Ǽlíg . . þára þreó landa þe wit búta geheótan Gode, ꝥ is æt rettendúne þe wes mín morgangifu . . . C. D. iii. 274, 16. Gewát Eádríc ær Ælféh cwideleás, and Ælféh féng tó his lǽne. Ðá hæfde Eádríc láfe and nán bearn.

sam-tinges

(adv.)
Grammar
sam-tinges, (sæm-, sem-); adv.

immediately, forthwith, continuo

Entry preview:

Snáw cymþ of ðám þynnum wǽtan ðe byþ gefroren ǽr ðan hé tó dropum geurnen sý, and swá semtinges (sæm-, MS. P.) fylþ, Lchdm. iii. 278, 25

Linked entries: -tinges sæm-tinges

ge-cneówian

(v.)
Entry preview:

Betere is þæt se cásere, þonne hé tó Róme becymð, þæt hé wurpe his cynehelm and gecneówige æt ðæs fisceres gemynde, þonne se fiscere cneówige æt þæs cáseres gemynde. Hml. Th. i. 578, 7.

grápian

(v.)
Entry preview:

Suá se wítga dyde ... mid his wordum ... hit wæs betre ðæt hé grápude mid ðǽm bíspelle ǽr ðon ðe hé cídde, suá se lǽce grápað and strácað ... ǽr ðon ðe hé stingan wille, Past. 187, 1-5.

dyfen

(n.)
Grammar
dyfen, e; f.

Desert, reward merĭtum

Entry preview:

Desert, reward; merĭtum Æft heora ge-earnungum and dyfene juxta eorum merĭta, C. R. Ben. 2

lim-lama

(adj.)
Grammar
lim-lama, adj.

crippled

Entry preview:

Lame in the limbs, crippled Manege ðǽr wurdan hále, ðe ǽr wǽran limmlaman, Wulfst. 4, 12

regn-meld

(n.)
Grammar
regn-meld, e; f.

A mighty, solemn announcement

Entry preview:

A mighty, solemn announcement Gemyne ðú, mucgwyrt, hwæt ðú ámeldodest æt regenmelde, Lchdm. iii. 30, 30

Linked entry: meld

aler

Entry preview:

Aler (-aer) alnus, Txts. 39, 116. Be ðǽre alra ofesce, C. D. iii. 393, 11. Add

Eáster-freólsdæg

(n.)
Grammar
Eáster-freólsdæg, es; m.
Entry preview:

The feast day of the Passover Ǽr þám Eásterfreólsdæge ante diem festum Paschae, Jn. 13, 1

Linked entry: freóls-dæg

folc-gedréfness

(n.)
Grammar
folc-gedréfness, e; f.
Entry preview:

Troubling of peoples Mycel folcgedrefnesse bið ðonne ǽr dómes dæg (cf. Mt. 24, 7), Nap. 23

Linked entry: ge-dréfnes

healf-weg

(n.)
Grammar
healf-weg, es; m.

Half-way

Entry preview:

Half-way, a point equidistant from two extremes Ægelríc æt healfwege, C. D. iv. 234, 3

hring-stede

Entry preview:

Cf. hring; Æt Ringstyde, C. D. iv. 208, 25

in-siht

Entry preview:

Ic wille mid tintregum æt ðé ofgán ðises ðinges insiht, Hml. Th. i. 590, 23. Add